Friulis særheder handler ikke kun om amfora og naturvin

Moschioni

Fuld dedikation til rødvin er ikke kutyme i Friulis østligste doc’er. Michele Moschioni er Colli Orientalis enfant terrible. En herlig sjæl, trind, konstant grinende og talende og på alle måder forskellig fra sine alvorlige, vægtige kæmpevine, der forbløffer de fleste og provokerer sylfider og svagpissere. Moschioni er mest kendt for at arbejde for de ”ægte” indfødte og udryddelsestruede sorter som picolit, pignolo og schioppettino. Michele Moschioni besluttede sig for at være sær da han overtog efter sin far og rev de franske sorter op og startede et retilplantningsprojekt hvor stokkene blev selekteret fra de få tilbageværende refosco, pignolo og schioppettino ejendommen havde. ”I 1992/93 ville jeg endnu længere, satsede udelukkende på rødvin og drog fordel af mit venskab med et par folk i Veneto… Giuseppe Quintarelli og Romano Dal Forno. Deres vine er imponerende, men de mangler måske en smule i elegance og friskhed og det var præcis det jeg så vi havde. Vores blå sorter har friskheden”. Moschioni reducerede sine høstudbytter betragteligt, fra 60 hl/ha til ca. 22 hl/ha. Hans 14 ha ser sølle ud med udbyttemaksimatorens øjne, for de enkelte stokke bærer to klaser, ja… to klaser! Han smed kemien inkl. kulturgær på porten i 1997/98 (arbejder nu biodynamisk inspireret) og har efterhånden perfektioneret et system, hvor absolut smagsmaksimering er målet. Han høster rystende sent, oktober eller endda primo november, hvor nogle af druerne er overmodne, har smidt en del vand og har koncentreret syren og sukkeret. Michele Moschioni forsager temperaturstyring, gæring i små åbne trækar, ja tak. Friulivin, lige opstartet af den tidligere fodboldlandsholdsspiller og Udinesemidtbane Morten Bisgaard, har vovet sig ud i hjemtagelse af Moschionis vilde vine. Udine ligger blot et kvarters kørsel fra Cividale del Friuli, hvor Michele Moschionis pillearbejde foregår. Michele Moschionis vine er enestående og skiller mildt sagt vandene. 15, 16 eller 17 % alkohol er numerisk en del, men tingene balancerer her. Vel er vinene voldsomme og koncentrerede men de smækker også med halen, urter, syrlige bær og grillbriket løfter dem. Jeg er fan!

Alle vinene er hjemme i årgang 2007. Refosco (149 kr.) rummer druens typiske kødsodsagtige aroma med rosmarin, her i en friskfyrsagtig udgave. Hans Celtico (249 kr.) er bordeaux på steroider, Real (259 kr.) med den spændende tazzelenghe-drue iblandet cabernet og merlot mandhaftigheden selv. Schioppettino (299 kr.) er en kirsebærpark med bitterchokolade, mens Pignolo (329 kr.) er en bombe – andet ville være løgn. Jeg skal ikke forsøge at underspille den. Fuld af mørk bitterchokolade og essens af blåbær. Den forekommer bondsk mere end nobel lige nu, åben, rustik mere end fisefornem og hoven. Koncentrationen er imponerende, men det er først og fremmest den uforlignelige let bitre skovbærsmag, der løfter vinen fra sukkersødme og banal alkohol. Der er bund i sagerne.

Michele Moschioni laver også hvidvin under etiketten Tenuta Stella. Meget mineralske, nærmest saltede vine på malvasia (2011, 125 kr.) med strejf af pomelo og ribolla gialla (2011, 115 kr.) med tydelig anisfrø og olieret viskositet.

Moschioni importeres af friulivin.dk