Foto: Alle fotos: Isak Hoffmeyer

Magnus Millang: "Mens min kæreste fødte, fik jeg en ankelskade. Der kom aldrig et godt tidspunkt at spørge efter noget smertestillende"

Sådan er det at blive far ifølge den 33-årige komiker, Magnus Millang.

"Min kæreste fødte på 28 timer. Jeg stod og heppede, mens hun lå og skreg og fik Morgan Freeman-pletter i ansigtet af anstrengelse. Jeg fik en ankelskade undervejs. Jeg er en smule platfodet, hvilket betyder, at nogle af båndene hurtigt bliver overbelastet. Jeg mærkede, at der var noget, der sprang i den ene fod. Jeg ventede på det rette øjeblik til at spørge om noget smertestillende, uden at nogen kiggede ondt på mig. Der kom aldrig et godt tidspunkt.  

Bliv ven med os på Facebook

Til fødselsforberedelse skulle jeg massere min kæreste i lænden, mens hun skulle lege, at hun havde veer. Hun syntes, det var virkelig pinligt, så jeg spillede selvfølgelig med, mest for at irritere. Læreren fik den idé, at vi skulle bytte roller, så jeg kunne se, hvordan det var. Jeg tror, det var det værste tidspunkt for min kæreste i hendes graviditet. Jeg gik ind i rollen, som om jeg havde ve-storm.  

LÆS OGSÅ: Jeg er ikke blevet sindssyg - jeg er bare blevet far

Jeg ville gerne have undgået alle de der myter om, at dit liv slutter, når du bliver far. Alle siger det, på film og i virkeligheden, og det er virkelig nedtur at høre på. Der er selvfølgelig nogle ting, jeg ikke længere kan, men på den anden side, det er måske meget godt, at det er slut med at gå i byen til klokken ni om morgenen. Det er syv gange værre at have tømmermænd, når man har børn. Du har savet dig selv over på en druktur og har tisset så meget, at du ikke har mere lykke i kroppen. Næste morgen sidder du skamfuld og leger ’kok og køkken’ og føler dig som en dårlig far.  

Min dreng er fyldt to år, og det betyder, at vi kan have en samtale, og at jeg kan præge ham. Jeg prøver musisk at køre ham i en retning, som jeg synes er fed. Vi har set livekoncerter på iTunes med Metallica, Stone Temple Pilots, Rage Against The Machine, Nirvana. Han synes, det er fedt, nu. Jeg kan mærke, at det er en dreng. Energien og larmen i trommerne er ved at synke ind, han kan virkelig godt lide det. Min søn er min bedste ven, så jeg vil gerne kunne holde ud, at han sætter noget ordentlig musik på. Jeg havde købt billetter til en Dizzy Mizz Lizzy-koncert, men min kæreste satte foden ned. Hun mente, at det var for sent for en lille dreng at gå i seng klokken 23.

 

Jeg glæder mig ikke til den dag, vi skal have snakken om piger. Det kan kun blive kikset. Han vil helt sikkert tænke, at jeg er en gammel nar. Jeg har hørt om en fyr, hvis far satte en pornofilm på, som de havde set sammen. Det kommer jeg ikke til. Men så er isen brudt i hvert fald, det er styrken ved den teknik. Der er ikke noget, der er pinligt bagefter.

Jeg er ikke faderen, der giver min søn et Red Bull-sponsorat og pacer ham frem. Hvis han vil arbejde på en planteskole og spille jazz for planterne, er jeg glad. Det vigtigste er, at han laver noget, han synes er rart.

LÆS OGSÅ: Kommende far til fødselsforberedelse: Spild af tid og fantastisk underholdning

Der er visse ting, du ikke længere kan tillade dig, når du bliver far. At stå på skateboard er en af dem. Det er en sport, hvor du falder. Hvis du falder som 14-årig, gør det ondt i albuerne. Hvis du falder, når du er 35, snakker vi gips og evige skavanker og ting, du ikke kan lave med dit barn.  

Min kæreste får cravings, når hun ser en nyfødt. Jeg bliver bare træt.

Jeg ville gerne have vidst på forhånd, at barnet så småt begynder at sove igennem, når det når seksmånedersalderen. Jeg troede, jeg var fucked for life.

Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville være den overbeskyttende type, og hvad er der sket? Jeg spørger personalet i vuggestuen, om han har nogen venner. Jeg kan slet ikke overskue tanken om, at han ikke skulle have venner. Pædagogerne har venligt forklaret mig, at det er svært at have venner, når man er to år. Børnene er med i et fællesskab – og han er med.

LÆS OGSÅ: Da jeg vidste jeg var god: Magnus Millang
 

10 minutters gråd i en flyver er værre for forældrene, end det er for passagererne omkring dem.

Da min søn var helt ny, var jeg tidligt oppe og trille med barnevognen. Jeg mødte en gruppe fyre, der ikke var gået hjem fra byen endnu. De kom sejlende i en kævegalop af for meget amf. De tog lidt for hårdt fat og ville ikke give slip, før de fik deres billede, mens der lå en fire måneder gammel baby i barnevognen. De kunne ikke helt forstå, at jeg ikke syntes, det var fedt. Jeg gider ikke grine som Jeppe K på kommando. Det bliver sjældent lige så godt som på fjernsynet. Jeppe K er en kompleks karakter, der skal varmes op i mange timer. Jeg skal ind og finde ham (griner, red.).

LÆS OGSÅ: Hr. Skæg: Sådan får du børn til at grine

Den sjoveste figur at lave i ’Danish Dynamite’ var postbuddet, der endte med at være transvestit. Det eneste problem er, at der uden tvivl kommer en dag, hvor min søns kammerater kommer og fortæller ham, at de har været på nettet og fundet nogle billeder af hans far med patter.

Jeg så en robotvugge i New York. Der var flere forskellige modeller af selvvuggende vugger. Og hvis du så smider en iPad på, behøver du ikke være sammen med dit barn længere. Min ven og jeg grinte længe ad det, indtil han selv blev far og købte en robot-vugge. Sådan går det. Du har en forestilling om, hvordan du skal være den perfekte far, men på et eller andet tidspunkt, når du ikke har sovet i tre måneder, når du grænsen og køber en robot fra Malaysia."  

LÆS OGSÅ: Jørgen Leth: "Unge kvinder er tiltrukket af at jeg ved noget om kærlighed"

LÆS OGSÅ: Danish Dynamite: Vi kan aldrig toppe virkelighedens doku-soaps

LÆS OGSÅ: Daniel Agger: "Jeg blev nødt til at komme væk. Jeg befandt mig i det røde felt."

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview