Henrik har arvet uldent guld: ”Min revisor sagde, at jeg skulle droppe de ’dumme’ får”

Henrik har arvet uldent guld: ”Min revisor sagde, at jeg skulle droppe de ’dumme’ får”

Henrik Hjelholt var kun 26 år, da han arvede familiens uldspinderi, som han stadig driver i dag. Her fortæller han om at bo med sine 1.000 får, og om ikke at ville trække forretningen ned over sin søn. 

Offentliggjort

I 1996 arvede, købte og overtog jeg som 26-årig Hjelholt Uldspinderi fra mine forældre. Spinderiet var – og er stadig – en lille familievirksomhed, men jeg havde ikke altid vidst, at det var sådan, det skulle gå. 

Dengang mine forældre drev det, var der fire ansatte og en lille produktion. Det vil jeg stadig sige, det er, men den er da blevet noget større, siden jeg tog over.

Virksomheden er ikke en arv i helt klassisk forstand, for jeg betalte også nogle penge for den. Det er ikke bare noget, jeg har fået stukket i hånden. Det omfattede bygningerne, nogle gamle tekstilmaskiner og ikke mindst en forretning, der allerede kørte. 

Inden jeg overtog spinderiet, havde jeg stor interesse for landbrug og har også en landbrugsuddannelse. Så da jeg efterfølgende fik muligheden, anskaffede jeg mig en lille flok får, der kunne gå rundt omkring spinderiet.