”Jeg er sgu en freak på mange måder. Jeg er ikke bange for at gøre eller sige mærkelige ting, og jeg gør det ikke ud fra en hemmelig agenda. Sådan er jeg bare. Jeg er grænsesøgende med mange ting, og det gør, at mange i teamet kigger på mig og finder tryghed i, at deres CEO kan ligge ned på gulvet og have et møde imens. Jeg tror ikke, at nogen sidder med den tanke, at det er kæft, trit og retning. Jeg sætter selv barren et vist sted.”
”Mange synes, at CEO-titlen er popmoderne, og at man bare skal kalde sig for chef, men det er jo slet ikke meningen med CEO-titlen, at man spiller smart. Det handler om, at direktører i andre firmaer skal vide, om de forhandler med én, der kan skrive under, hvis man bliver enige om en aftale. Det fortæller stillingen noget om. Og det gør jo også en forretning ineffektiv, hvis stillingerne hedder alt muligt andet. Tituleringen er til for, at man internt i organisationen skal vide, hvem der er hvem, men det er lige så meget for omverdens forståelse af organisationen. Der er altså nogle funktionelle elementer ved det.”
”Vækkeuret ringer 07:50, og det er også der, jeg står op. ’If you snooze you loose.’ I lang tid spiste jeg slet ikke morgenmad. Sådan var min rytme bare. Men for at være lidt sund er jeg begyndt at købe ind til noget morgenmad ovre på kontoret. Så spiser jeg lidt cocopops, når jeg møder ind.”
”Det svinger mellem 20:00 og 22:30, men jeg har det virkelig sjovt med det, jeg laver. Det føles, som om jeg bygger modelfly ude i garagen. Jeg tror på, at det største præventiv mod stress er at lave det, man elsker. Undersøgelser viser, at stress også forekommer for nogle, der ikke arbejder særlig meget, og man kan også gå ned med stress som arbejdsløs. Jeg tror, at stress også afhænger af kvaliteten af ens hverdag. Jeg arbejder 12-13 timer om dagen, og jeg har det lige så sjovt, som hvis jeg spillede fodbold. Dér adskiller jeg mig måske lidt for andre. Jeg vil kun lave det arbejde, jeg synes er sjovt. Det har virket godt for mig.”
scroll-down
