Memento

14 film på Viaplay, der er værd at se

De store serier æder sig stadig ind på filmmarkedet, men de kan ikke erstatte den korte, lækre fortælling.

Streamingtjenesterne eksisterer nærmest kun i kraft af seriernes popularitet. Alligevel har Netflix, HBO og Viaplay hundredevis af spillefilm på hver deres platforme, der kan ses, hvornår det skulle være.

Niveauet er kolossalt svingende fra Oscar-nominerede mesterværker til forfærdelige ’Big Stan’ med endnu mere forfærdelige Rob Schneider. For at kunne navigere i udvalget, og ikke mindst undgå de allerværste, har vi samlet 14 film fra Viaplay, som man faktisk gerne vil se, bør se eller skal se. Fra det helt smalle til det hyper-kommercielle.

1. ’The Lobster’:

’The Lobster’ kan bedst beskrives som ’Black Mirror’ møder Coen-brødrenes subtile humor. I en nær dystopisk fremtid bliver singler fragtet til The Hotel, hvor de skal finde deres livs udkårende inden 45 dage. Sker dette ikke, bliver de forvandlet til et dyr efter eget ønske og sluppet løs i skoven.

Med Colin Farrell, der altid er fantastisk med overskæg, i hovedrollen åbnes det ene akavede scenarie efter det andet i en stemning, der er alt andet en fortrøstningsfuld. En sørgelig, sjov og eventyrlig udgave af ’Lost in Translation’.

2. ’Lords of Dogtown’:

70’ernes surfer- og skatermiljø var nogle af de første til at gøre deres fritidsbeskæftigelse til en levevej. I slumbyen Dog Town i Santa Monica var stemningen sol, sommer, joints og damer, mens de langsomt udviklede skateboardtricks, der var helt nyskabende dengang og ændrede kulturen indenfor skateboarding.

’Lords of Dogtown’ følger en ung skatergruppe med navnet The Z-Boys i kampen for en evig sommerferie. Anført af en skateboard-pimp, spillet af Heath Ledger, oplever de optur, nedtur, intriger og alt midt i mellem til Green Days eminente underlægningsmusik.

3. ’Independence Day’:

En tilsyneladende ordinær uafhængighedsdag i USA bliver til verdens kamp mod en fjende fra det ydre rum. Med miserable effekter og luften tung af amerikansk patriotisme følger filmen den cigarrygende Will Smith i slaget om menneskets overlevelse mod en overlegen dræberteknologi – selvfølgelig med USA som første og sidste skanse. Selvfølgelig en af de mere kulørte på listen, men ikke desto mindre er det bedste resumé: latterlig, genial og ekstremt underholdende.

4. ’Paterson’:

Den anmelderroste og Hollywoodkritiske indie-instruktør Jim Jarmusch kan virke irriterende med sine sort-hvide film og Andy Warhol-hår. Men det skal ikke komme hans film til last. Han har altid været god til at få store skuespillere med i sine dårligt lønnede passionsprojekter, som Johnny Depp i ’Dead Man’, Bill Murray i ’Broken Flowers’ og senest Adam Driver i ’Paterson’.

’Paterson’ følger buschaufføren og poeten Paterson, spillet af Adam Driver, i byen Paterson. Ja, det virker måske meget søgt og indie-agtigt, men det er også en simpel kærlighedshistorie om et helt almindeligt menneske i en helt ordinær by, der mister alt og starter forfra igen.

5. ’Biutiful’:

Den mexicanske instruktør Alejandro G. Iñárritu kendes i dag for ’The Revenant’, ’Birdman’ og ’21 Grams’. Men man må ikke glemme, at han, før Hollywood henvendte sig, lavede syrede spansktalende fortællinger som ’Amores Perros’ og ’Biutiful’.

I ’Biutiful’ møder man Uxbal, en forældreløs forretningsmand i Barcelonas underverden, der blandt andet importerer kinesiske migranter. Men udover hans suspekte arbejdsliv, er han et spirituelt menneske og en god far for sine to børn. Da han bliver diagnosticeret med kræft, prøver han at gøre det rigtige, mens han navigere mellem politi, sin prostituerede ekskone og en senegalesisk mor, hvis mand er blevet udvist. Den gode hensigt er ikke altid nok.

6. ’Kill Bill 1 + 2’:

Uma Thurman kan takke Quentin Tarantino for at kickstarte sin karriere og efterfølgende genoplive den. Først med ’Pulp Fiction’, der gjorde hende til det hotteste i Hollywood, som hun dog ikke formåede at forløse, og siden ’Kill Bill’-serien, der er en gennemhørt karikatur på østasiatiske kampsportsfilm med deres urealistiske special-effects og absurde tematikker.

Bill har forsøgt at myrde ekskæresten, der går under navnet The Bride, til hendes bryllup, og hun går morderisk til værks for at hævne sig. Er du til splatter, kimonoer, grænseløs vold og gule tracksuits er filmene intet mindre end perfekte.

7. ’Baby Driver’:

’Baby Driver’ er en klassisk heist-film om en ekstremt talentfuld bilist med navnet Baby, der er chauffør for en kriminel organisation. Men filmen adskiller sig fra alt du kender, fordi alle scener er bygget op omkring et soulfyldt og vanvittigt funky soundtrack med alt fra T. Rex og Beck til Commodores og The Jon Spencer Blues Explosion, som unægtelig går under huden på alle musikelskere.

8. ’Memento’:

Christopher Nolans første kommercielle storfilm er også en af hans bedste. Uden absurde fremtidsscenarier, drømmekorruption eller overdreven action og batmobil er ’Memento’ en atypisk Nolan-film, fordi det virker som en simpel produktion.

Det er afdæmpet beretning om en mand uden korttidshukommelse på jagt efter sin kones voldtægtsmand og morder. Filmen spilles bagfra, så man på intet tidspunkt ved mere end hovedpersonen, der hele tiden prøver at tyde situationen ud fra polaroid-billeder, noter og sine tatoveringer. En mystisk og nyskabende film, da den udkom i 2000.

9. ’Folket mod Larry Flint’:

Hustler Magazines skabagtige ejer, Larry Flint, kæmpede for ytringsfriheden og nøgne damer, når han blev stævnet eller smidt i fængsel for at bære det amerikanske flag som ble.

Filmen følger Larry Flint, spillet af altid geniale Woody Harrelson, i sin indædte kamp mod amerikansk puritanisme med anti-pornografi-forkæmpere og konservative politikere i front. Hans liv er en komisk tragedie, der omfatter et attentatforsøg og efterfølgende invalidering, stoffer og Hustlers storhed og fald. Den viser os en hadet helt, der kæmper for frihed i det amerikanske retssystem ved at håne sine modstandere, som sad han på den lokale bodega.


10. ’Jackie’:

’Jackie’ er et stort biografisk værk, der følger Jackie Kennedy, spillet af Natalie Portman, i tiden efter attentatet på hendes mand, John F. Kennedy. Filmen viser, hvordan man tackler og ikke tackler sorg i den vanvittige situation, at hele verden holder øje med dig. Det kunne sagtens have været en omgang patriotisk, selvfølende pladder, hvis det ikke var fordi, filmen er så elegant lavet.

11. ’Cape Fear’:

I dag ser man sjælendt psykologiske thrillere, men det var som om, alle skulle lave i hvert fald én i 1990’erne. ’Cape Fear’ er ikke Scorseses første eller bedste, men den indkapsler virkeliglig en tid. Og med Robert De Niro i hovedrollen går man altså ikke helt galt.

En voldtægtsforbryder kommer ud efter 14 år i fængsel, hvorefter han opsøger sin gamle forsvarsadvokat, der gemte bevismateriale, som muligvis kunne have mindsket straffen. Han følger efter ham dag og nat, forskrækker ham og forgifter måske hans hund. Problemet er, at intet kan bevises i retten, og imens bliver forsvarsadvokaten langsomt bims.

12. ’Dogville’:

I den lille by Dogville, en gammel mineby i Colorado, USA, er den unge Grace, spillet af Nicola Kidman, på flugt fra gangstere. Hun vækker indbyggernes medlidenhed og senere mistro, mens hun laver småjobs for beboerne, for ingen lader til at være helt ærlige om deres forbindelser i byen.

Det er ikke nødvendigvis Lars Von Triers hovedværk, men det er en meget velfungerende fortælling om, hvad der sker, når noget fremmed dukker op i en fasttømret social orden. Se den, mens du venter på ’The House That Jack Built’.

13. ’Night of the Living Dead’:

Er du til splatterfilm og kultklassikere, finder du ikke finde mange film, som overgår ’Night of the Living Dead’. Selvom splatter- og zombiegenren for mange anses for at være b-film, bør man skelne mellem overdrevne, moderne effektfilm og den innovative filmkunst, de udsprang af.

Filmen blev indspillet i 1968 til den overkommelige pris af 114.000 dollars men formåede at indtjene 18 millioner dollars internationalt. Det er mere end 250 gange budgettet. Udover at have en fantastisk afkastningsgrad er filmen blevet vurderet til at være en af de mest samtidskritiske film nogensinde. Der kan læses alt ind i den film. Fra koldskrigpolitik og racisme til det amerikanske civilsamfund og Vietnamkrigen.

14. ’The Revenant’:

Selvom ’The Revenant’ måske bedst er kendt for at skaffe Leonardo DiCaprio sin første Oscar, må man ikke undervurdere Alejandro G. Iñárritus voldsorgie af en film, der bedst kan sammenlignes med Cormac McCarthys bog ’Blood Meridian’ i brutalitet.

I 1820’ernes USA kæmper en gruppe tilflyttende pelsjægere mod en række indfødte stammefolk, og da Leonardo DiCaprio bliver såret af bjørn, efterlader gruppen ham til at dø alene. Han dør ikke og skal, ligesom så mange andre på listen, have sin hævn. En fantastisk smuk western-inspireret film, der viser mennesket fra den bedste og i særdeleshed værste side.

LÆS OGSÅ: Hamp og håndvåben: Hvordan Cypress Hill gjorde mig til hiphopper

LÆS OGSÅ: ’Rudi er bange’: Ny dokumentarserie viser dansk skuespillers angstfyldte nedtur

LÆS OGSÅ: Ny sæson af ’Preacher’ og fire andre premierer på Viaplay i juni