Fra 'Pusher' til Guldpalmen: Zlatko Burić har lavet årets mest uventede comeback scroll-down

Fra 'Pusher' til Guldpalmen: Zlatko Burić har lavet årets mest uventede comeback

Det er snart 30 år siden, at Zlatko Burić, en før det totalt ukendt kroatisk skuespiller, med ét blev kult som narkogangsteren Milo i ’Pusher’. Men hvor har han været i alle de år, der siden er gået? Og hvad skete der, da han pludselig fik en af de største roller i ’Triangle of Sadness’, Guldpalmevinderen i Cannes i år? Anders Hjort rejste til verdens vigtigste filmfestival og fulgte i hælene på den i dag 69-årige ex-jugoslaviske multikunstner, mens han stod midt i sin karrieres højdepunkt.

Af Anders Hjort
Foto: Dennis Morton
Kultur Euroman

ZLATKO BURIĆ STÅR OG tripper lidt på stedet uden for Da Laura i Cannes. Restauranten ligger på Rue Hoche, en sidegade til hovedstrøget Rue d’Antibes, og er stedet, man går hen, hvis man vil ses i Cannes. Vi befinder os midtvejs i årets filmfestival i maj i det sydfranske. I går blev svenske Ruben Östlunds ’Triangle of Sadness’ vist i det store palæ nede ved vandet, og da rulleteksterne efter gallapremieren på filmen begyndte at køre over lærredet, rejste alle publikummerne, sådan cirka 1.500 mennesker, sig og kvitterede med otte minutters stående ovationer.

Da Laura er en af de restauranter, hvor man ikke bare kan ringe og bestille bord. Man skal møde op og reservere et bord. Så det har jeg gjort dagen før. Nu er klokken 14, den aftalte tid, og Zlatko Burić og jeg er ankommet. Til tiden. Vi træder indenfor, jeg siger mit navn, og en tjener, der vaklende balancerer to kopper espresso på en bakke, siger hastigt: ’Yes, yes, you can wait outside, then we’ll get you a table.’

Vi går udenfor i varmen, småsnakker lidt og observerer rendet af filmfolk: producere, indkøbere, filmbosser og skuespillere, der alle sætter sig ved deres borde. Minutterne går. Pludselig træder en velklædt mand i skjorte og solbriller direkte hen imod os. ’Zlatko, god damn, how have you been?’ siger han.

Zlatko Burić slår, som han altid gør, når han møder folk, et stort grin op og breder armene ud til en dyb omfavnelse.

Manden hedder Tom Quinn. Han driver et af de mest anerkendte distributionsselskaber i USA, Neon Film, i New York. Neon Film har blandt andet stået for den amerikanske distribution af den sydkoreanske sensation ’Parasite’. For et par år siden, viser det sig, inviterede Tom Quinn Zlatko Burić til en filmfestival i Austin, Texas, hvor de i et par dage hang ud og snakkede film og diskuterede muligheden for flere roller til Zlatko Burić i den internationale filmverden.

Det kom der dog aldrig noget ud af, men nu, her på Rue Hoche, står Tom Quinn og Zlatko Burić og genopfrisker minderne fra den tur, der blandt andet involverede, at Burić fik designet en håndlavet cowboyhat til sig som gave fra Quinn. ’But you never wrote me, Zlatko,’ siger Tom Quinn. ’You have to write me. We are still very interested. I saw your film yesterday. It’s brillant,’ siger Quinn og lader den hænge i luften. 

 ’Thank you, I will,’ svarer Zlatko Burić og krammer ham igen.

Burić kigger på mig, for vi skulle jo have det bord. Men dem på Da Laura har glemt alt om os. Jeg kigger igen lidt rundt på spektaklet foran os. Tjenere, der løber rundt, nye gæster, der kommer til og bliver placeret ved bordene udenfor.

’Kom, Zlatko,’ siger jeg. ’Vi dropper det. Lad os finde et sted, hvor vi kan sidde og snakke i fred.’

Bliv medlem, og få fuld adgang til
hele EUROMAN.dk fra 29 kr. om måneden
Prøv 14 dage gratis uden binding
Kom igang her Allerede medlem? Log ind her Euroman Premium
Opret dig gratis her
Se, hvad vi ellers skriver om: Skuespil, Film, Portræt og Forside