Det er nok mit nørde-gen, der er skyld i, at jeg er blevet skuespiller. Jeg har spillet skuespil, siden jeg som 11-årig blev en del af Eventyrteatret, men det har egentlig aldrig været en stor barndomsdrøm for mig at ende foran kameraet. Jeg har bare generelt en stor kærlighed til faget, så meget at jeg har studeret film- og medievidenskab på Københavns Universitet.
Tingene bliver først rigtig interessante for mig, når jeg ved meget om dem, og når jeg kan stå og nørde dem helt ned i detaljerne.
Jeg var egentlig pisseirriteret over at skulle til casting på ’Vikings’. Det var midt under Roskilde Festival, og jeg gik glip af koncerten med Kendrick Lamar. Jeg brugte 13 timer på at køre frem og tilbage til Stockholm, hvor castingen foregik. Castingen varede 20 minutter, og forinden sad jeg ved siden af 11 andre blåøjede, skandinaviske gutter, som enten var mine største konkurrenter eller mine kommende kollegaer.
En måned senere var jeg sekunder fra at indspille en castingvideo til en anden film. Min agent ringede og sagde: ’Du har fået rollen’, og jeg måtte spørge, hvilken én hun snakkede om.
Oprindeligt gik jeg til casting på rollen som Ivar Benløs’ bror, men undervejs spurgte casterne, om jeg ikke også ville prøve Ivar Benløs af. Det gik heldigvis så godt, at jeg endte med at få rollen.
Jeg kravlede rundt på et hotelværelse i en måned for at forberede mig til at spille Ivar Benløs, der er lam. Jeg prøvede at finde ud af, hvordan det var ikke at kunne gå. Man gør mange mærkelig ting som skuespiller, når man forbereder sig til en rolle, og det var min form for research. Hvis jeg ville op og sidde på en stol, der stod i den anden ende af rummet, tog det mig 20 minutter.
I de første tre måneder var det frustrerende at skulle spille den her karakter, for jeg har altid været vant til at kunne koreografere mine egne scener. Nu startede hver scene med, at instruktøren og producerne sagde ’Nå, hvor skal vi sætte Alex?’ Men det er en fed udfordring.
Når jeg ikke kan rende rundt over det hele, må jeg kompensere ved at spille ekstra meget med mit ansigt, mine øjne og mine hænder. Det tvinger mig også til at gå i dybden med karakteren, hvilket jeg elsker. Også selvom de andre på settet tit joker med, at jeg ikke gør dagens gode gerning, fordi jeg bare sidder ned hele tiden.
Det tager lidt røven på mig, når vi er på settet. Det hele er så vanvittigt. Vi skyder scenerne syd for Dublin, hvor der er den smukkeste natur i hele verden. På min første dag skød vi en scene oppe på toppen af et bjerg, hvor geder og heste hoppede rundt. Vi var 300 mennesker til stede under scenen, hvor vi også havde to kraner og fire kameraer i brug. Det er ren rock’n’roll.
Ivar Benløs er rablende vanvittig og modbydelig, men der er også nogle punkter, hvor vi er ret ens. Uanset om man vil det eller ej, kan man altid finde et eller andet af sig selv i den karakter, man spiller.
Han er ret hensynsløs, men samtidig er han lidt af en enspænder, fordi han hele sit liv har været fysisk afskåret fra en del ting. Når hans brødre var ude og fiske, måtte han sidde alene tilbage på stranden. Men han har formået at gøre det til en styrke, for ved konstant at observere er han blevet skarp på mennesker. Og det er jeg lige præcis dét, jeg bruger min hverdag på.
Lige nu er vi tilbage i Irland for at skyde 20 afsnit til sæson 6 af ’Vikings’, så der er i hvert fald endnu et års arbejde tilbage. Men jeg vil også prøve at stå bag kameraet på et tidspunkt. Det er min indre filmnørd, der gerne vil udleve dén drøm.
Forleden fik jeg at vide af vores producer, at ’Vikings’ ligger i top 10 over de mest sete tv-serier verden over. Det var surrealistisk, for jeg har aldrig rigtig haft en fornemmelse af, hvor stor serien egentlig er.
Nu begynder jeg langsomt selv at kunne mærke, at serien får en del opmærksomhed. Fra tid til anden bliver jeg tagget på Instagram-billeder af folk, som har fået Ivar Benløs tatoveret på deres krop. Så ser jeg pludselig en afbildning af mit ansigt, der er smurt ind i blod, tatoveret på en eller anden russers behårede inderlår. Jeg takker for opmærksomheden, men det vil jeg altså ikke anbefale nogen at få gjort.
