Foto: Stine Tidsvilde

Der hænger 100 pikke på Centralhjørnet

Læderkunstner Brian Frandsen har gennem de sidste to år modtaget over 100 billeder af pikke fra hele verden. Dem har han kopieret og overført til læder, og de udstilles nu på verdens ældste homobar, Centralhjørnet, i København, for at vise, at ikke alle mænd har en halv underarm mellem benene, der kan stritte i timevis.

Der hænger 100 pikke på Centralhjørnet i København. Oppe under loftet hænger de i en stor piercingformet nøglering, der går lige gennem hovedet, og under dem drikker stamgæsterne bajere i baren, som de gør dag ud og dag ind. De siger, at stedet er lidt ligesom 1980’er-serien ’Sams Bar’, fordi alle kender alle. Man kommer, får en øl, siger goddag til de andre, der også altid kommer forbi, og så går man igen. Det er en slags bodegafamilie.

Pikkene er en del af Brian Frandsens kunstprojekt ’I DICK YOU’. Det startede i 2016, hvor han lavede en række øreringe, nøgleringe og tasker formet som pikke, og han lagde hurtigt mærke til, at folk havde to reaktionsmønstre. Enten grinte man og begyndte at røre og nusse pikkene, eller også havde man slet ikke lyst til at kigge på dem og slet ikke røre ved dem. Bare silhuetten af en penis påvirkede folk på en måde, Brian ikke havde regnet med, og så begyndte at han at tænke over, at man egentlig aldrig snakker om penis-komplekser eller ser andres stive pikke. Man ser kun sin egen og pornostjerners, og det er jo ikke virkeligheden.

”Vi er meget kønsorgansforskrækkede. Vi snakker meget lidt om fisser og pikke, og nu havde kvinderne jo Kussomaten. Så jeg tænkte, at mændene skulle have noget tilsvarende,” siger Brian Frandsen.

Derfor åbnede han en hjemmeside, hvor man kunne uploade et billede af sin penis helt anonymt. Man skulle bare skrive størrelse, nationalitet og give den et kælenavn, og det ledte til en fyldt indbakke med pixellerede penisser, som har givet Brian en arbejdsskade. Han kan slet ikke sætte pris på et dick pic mere.

Kønsorganerne han fik tilsendt var i mange farver, former og størrelser. Nogle var krøllede, andre skævede til højre eller venstre og andre igen var kæmpestore og lige. Der var flest fra USA, Danmark og Tyskland, men der var også pikke fra Sydafrika, Nepal og Rumænien. I alt er der pikke fra 23 forskellige lande, og størrelserne spænder vidt fra 7-24 centimeter.

I baren står Kenny Hoffland, og det har han gjort i snart 10 år sammenlagt. I begyndelsen var han bartender, og ved siden af lavede han regnskaber, købte ind, og så gjorde han rent om morgenen, når gæsterne var smuttet. Til august har han været daglig leder i syv år. Det er ham, der står for alle arrangementerne på Centralhjørnets storescene, som ikke er særligt stor, men som lægger plads til store personligheder, som han siger. Det kunne være Rickis dragshow, gruppen To Tykke Med Det Hele eller Ilva Vræls Variatéshow, hvor der synges gamle danske sange af Liva Weel og Kaj Normann Andersen.

Den daglige leder Kenny Hoffland har snart vogtet over Centralhjørnet i 10 år.

Kenny fortæller, at pikkene i loftet egentlig var planlagt til deres 100 års jubilæum sidste år. Brian og Kenny havde snakket om, at det kunne være sjovt at invitere 100 bøsser til jubilæumsreceptionen, så man kunne sige: ”100 år på Centralhjørnet med 100 bøsser og 200 tissemænd.” Men Brian var tilfældigvis lige kommet i politisk uvejr. Han er medlem af Alternativet i København, og det var ham, der havde ansvaret for at indsamle pikbilleder til den der fiffige collage, som blev lidt af en skandale op til kommunalvalget. Så Kenny syntes, at det blev mudret lidt for meget sammen med Alternativet, for det var jo slet ikke det, det handlede om.

Nu har stormen heldigvis lagt sig, og så var det oplagt at hænge dem op på Centralhjørnet, for Kenny synes, at idéen er skide sjov.

”Det er en meget god måde at få fokus på, at vi ikke alle sidder med 22 centimeter mellem benene. Der er jo en idé om, at den skal kunne stritte i fem timer og være stor som en underarm, og sådan er virkeligheden ikke. Og så synes jeg bare, at det er sjovt. Homoerne er jo pikfikserede, så det er måske fint nok at starte med at opdrage dem. HAHA,” siger Kenny.

Centralhjørnet fik sin første bevilling i 1917, og dengang var der ikke nogen, der sagde, at det var en homobar, for det var ganske enkelt ulovligt. Det var et fordækt sted, hvor man ikke måtte tage billeder, fordi man som bøsse skulle føle sig tryg ved at komme der.

”Der findes ingen billeder fra Centralhjørnet fra før 50’erne. Det er også med til at underbygge, at det har været et fordækt sted, for hvorfor skulle der ikke findes billeder, hvis det ikke havde været fordækt. Men Centralhjørnet har langt oppe i tiden været et sted, hvor man ikke tog billeder af folk, fordi der kan sidde nogen, som stadig er i skabet.”

Det var først i begyndelsen af 1950’erne, at man officielt har sagt, at det var en homobar. Da Danmarks Radio lavede en dokumentar i forbindelse med Centralhjørnets 100 års jubilæum sidste år, fandt de private breve mellem mænd, som beviste, at det helt tilbage til 1939 var et sted, hvor mænd mødtes med mænd.

Sådan var det også, da stamgæsten Ole besøgte stedet for første gang i slutningen af 1980’erne. Han havde listet frem og tilbage foran døren uden at turde at gå ind, fordi han var usikker på, om han overhovedet var homoseksuel. Det handlede ikke om, hvad andre tænkte, men mere om, hvad han tænkte om sig selv. Han var måske lidt bange for at springe ud overfor sig selv, husker han. Men da han kom ind på Centralhjørnet, var det lidt nemmere at være åben omkring det, og der mødte han alle mulige folk, der gjorde stort indtryk på ham.

Han husker, at homomiljøet på Centralhjørnet var mere flamboyant. Dengang kom der kun mænd i modsætning til i dag, hvor det nærmer sig lige dele mænd og kvinder. Ole er kommet på alle barerne i det, man kalder homo-trekanten, som er Centralhjørnet, My Fair Lady og Masken Bar. Han har også arbejdet alle de steder. Men Centralhjørnet er specielt, fordi den har den der bodegastemning, de brune værtshuse på Nørrebro har.

Ole er en rigtig barrotte på 55 år med en falmet stjerne på hans venstre overarm. Han var været en del af homo-miljøet i København, siden han første gang satte foden på Centralhjørnet. Og han har endda sat sit aftryk på Priden.

Ole er stamgæst og bartender på Centralhjørnet. Han er der i gennemsnit fem gange om ugen.

”I starten var den nede på Christianborg, hvor der stod 2.000 forkullede homoer, og det kunne ikke være rigtigt. Så fik jeg samlet nogle folk, og vi gik jeg ind i at få det lavet om. Vi fik den flyttet til Rådhuspladsen, og pludselig stod der 40.000 mennesker,” siger han.

Han er tidligere blevet kaldt Ole-Kiosk, fordi han har haft en kiosk oppe på Rådhuspladsen. Det var dengang, alle havde et øgenavn, når man var på værtshus.

”Der var en, der blev kaldt ’Hestepik’, fordi han råbte hestepik efter alle de nye, unge drenge hernede. Der var Hansine, som hed Hans. Engang i mellem gik han i dametøj, og så blev han selvfølgelig Hansine. Der er også fru Michelsen af Danmark. Dengang havde alle et øgenavn af en eller anden art,” husker Ole.

Men han husker også en gammel stamgæst, der stod op om morgenen, tog ned på Centralhjørnet, drak sig beruset, og så tog han hjem igen. En dag drattede han om inde på værtshuset og døde, og Ole synes egentlig, at det er lidt smukt, at han døde på sit værthus, for det var hans liv.

Ole synes også, at pikkene i loftet er en skide god idé. Hver jul og påske er Centralhjørnet kendt for at have loftet fyldt med dekorationer, så hvorfor ikke have pikke, når det nu er en homobar? Og idéen er skøn, fordi det der sexlegetøj jo kommer i mange forskellige former, som han siger.

”Jeg tror, at alle har nogle komplekser. Det er jo derfor, vi alle siger, at den er 18 centimeter. Men hvad er 18 centimeter egentlig. HEHE,” siger han.

Brian Frandsen er mange bag kunstprojektet 'I DICK YOU'.

At lave pikkene har været virkelig tidskrævende. I begyndelsen havde Brian regnet med, at det ikke skulle tage så lang tid, men som projektet tog form indså han, at der skulle lægges lidt kærlighed og godt håndværk i det, for det skabe det perfekte udtryk.

Hver penis er blevet skaleret op i den eksakte størrelse, hvorefter han har skåret en model ud. Derfra har han limet og malet kanterne som en gammeldags sadelmager, og så har han sat sig over skrævs på en såkaldt ’pony’ og ført en vokset hørtråd med nål i begge ender gennem alle hullerne. Det har været fysisk krævende, for hver penis tog en time at sy, udover al forberedelsen, så han havde konstant ømme, røde fingre.

Han har nogle favoritter. Der er en, han kalder pistolen, fordi det ligner en gammeldags revolver, og så er der den krøllede fra Nepal. Han kan også godt lide den helt store på 24 centimeter med navnet ’Big Czechboy’. Og så er der selvfølgelig den lille penis på 7 centimeter, fordi den viser, hvad han vil med projektet: Han vil vise, at pikke kommer i mange former, farver og størrelser.

”Den bedste reaktion, jeg har fået, var fra min mor. TV-Midtvest var herovre og lave et indslag, fordi jeg er fra det meget kristne Ikast. Min mor arbejder på kommunen i Ikast, og efter indslaget blev bragt, ringede hun og sagde: ’Hele dagen har folk været forbi og spurgt mig om pikke, og jeg har aldrig hørt nogen sige pik på mit arbejde før. Men var det ikke også det, du ville med det?’”

Og det var jo lige det, han ville.

På vej ud siger en af gæsterne, at Euromans udsendte ser rigtig sød ud.

"Det gør du da også."

Og så råber han ud i lokalet:

”Åhh se de ben der! Er det dine egne?”

Udstillingen ’I DICK YOU’ med de 100 læderpikke hænger på Centralhjørnet indtil 15. august.

LÆS OGSÅ: Frank Hvam, Simon Jul og Klaus Riskær skal gøre agurketid til yndlingstid på Radio24syv

LÆS OGSÅ: Elementer af en superagent: Kom indenfor i det nye James Bond-museum i Østrig

LÆS OGSÅ: Casper Christensen med 'Klovn'-afsløringer: "Min karakter er blevet ti år ældre, så han jager ikke kun unge damer, men mere nogle på 40 år"