Eminem har selv kaldt det sidste vers på ’The Marshall Mathers LP’, tredje vers fra afrunderen ’Criminal’, for karrierens bedste. Efter at have gjort grin med afdøde Gianni Versace, beskyldt sin mor for omsorgsvigt og begået et mislykket røveri med Dr. Dre slutter han sin karrieres højdepunkt af med linjerne:
”Shit, half the shit I say, I just make it up
To make you make mad, so kiss my white naked ass
And if it’s not a rapper that I make it as
I’ma be a fucking rapist in a Jason mask”
Efter at have hørt de 18 numre på ’The Marshall Mathers LP’ sidder man som lytter tilbage overvældet af indtryk. Forarget over respektløsheden på ’Kill You’, rørt over historiefortællingen på ’Stan’, underholdt af humoren på ’The Real Slim Shady’ og chokeret over mordballaden ’Kim’. Albummet kan føles som én lang overskridelse af ens personlige grænse, men er samtidig en opvisning i musikalitet fra en de mest talentfulde rappere, 40 års hiphop-historie har givet os.
Eminems ’The Marshall Mathers LP’ er et eminent og fuldkomment værk, men det lever i skyggen af artisten bag og de skrækkelige udgivelser, han har markeret sig med det seneste årti.
Han er eksstatsminister, enkemand og arbejdsnarkoman. Og så har han lige fortalt hele Danmark om sin største sorg: tabet af datteren Signe, der som 24-årig tog sit eget liv, kort efter hendes far havde nået mag…