’Jackass’ vender tilbage med ny film
Foto: Getty

’Jackass’ vender tilbage med ny film

Det er efterhånden ved at være mange år siden, at Steve-O fodrede sig selv til sultne hajer med en fiskekrog i kinden.

Det er over ni år siden, at Johnny Knoxville, Steve-O, Wee-Man og resten af ’Jackass’ sidst lavede ekstreme stunts på det store lærred, som fx at tirre en anakonda i et kuglebad, blive sparket i skridtet af et æsel eller blive låst inde i en limousine fyldt med arrige bier. 

Nu er en ny ’Jackass’-film på vej ifølge Deadline.

Filmen er sat til at blive udgivet 5. marts 2021, men udover premieredatoen er der ikke noget information om filmen.

Det er derfor heller ikke sikkert, at det originale cast indtager de gamle roller som frygtløse stuntmænd i den nye film.

Hvis Johnny Knoxville og resten af det stunt-elskende selskab vælger at tone ned for de halsbrækkende stunts på deres gamle dage, så kan de muligvis have en rolle som mentorer for et nyt, og yngre, hold af jackasses.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Film