Da Frank Højs far døde, ændrede noget sig radikalt for ham: ”Jeg har nok fået et image, der kun er den halve sandhed”

Offentligt var cykelrytteren Frank Høj kendt som en gavflab med et mellemrum mellem fortænderne, der altid var god for en frisk replik. Men i årene efter sin professionelle karriere kæmpede han med mørke tanker og rørte stort set ikke sin cykel. I en ny biografi fortæller han sin historie.

Frank Høj under Paris-Roubaix, da han kørte for det tyske hold Team Coast.
Frank Høj under Paris-Roubaix, da han kørte for det tyske hold Team Coast.
Offentliggjort

Frank, din selvbiografi bærer titlen ’Der er ingen fridage i Belgien’. Hvad gemmer sig bag den titel? 

”Det er en mentalitet. Og en bestemt kultur. Når du cykler i Belgien, er det på den benhårde facon. Der bliver aldrig givet ved dørene i feltet. Sådan er det nu, men sådan var det også, den første sommer min far tog mig med til Belgien, og jeg blev skrevet op til et cykelløb.”

Hvordan var dit første løb der?

”Det var til en byfest i Eeklo. Jeg havde allerede kørt fem sæsoner i Danmark, selvom jeg kun var 14 år gammel, men drømmen var at være rigtig cykelrytter på de belgiske landeveje.