Overalt på Roskilde Festivals campingområde ser man dem. Enorme højttaleranlæg og musikvogne, som er blevet rullet ind og troner mastodontisk foran mange af lejrene. Nærmest 24 timer i døgnet brager benhård hiphop og dancerytmer ud af anlæggene, men en lille gruppe festivalgæster har nu sat sig for at gøre op med den elektriske lydmur.

I Acoustic Area, nær ved Badesøen, står den på akustisk og levende musik – og alle er velkomne til at medbringe deres egne instrumenter. Lige nu bliver der spillet ’Smells Like Teen Spirit’ med Nirvana, anført af to-tre akustiske guitarer og en conga-tromme.

”Vi frygtede lidt, at der ville blive spillet rigtig meget ’Wonderwall’, men det er faktisk ikke det, der er i højsædet her. Der bliver spillet meget John Mogensen og C.V. Jørgensen. Vi har også nogle sangmapper liggende, hvis folk har brug for tekster til sange, som de ikke kan huske.”

IMG_7700 copy.jpg
Sådan siger 31-årige Anders Bak Mejlvang, som står bag Acoustic Area. Han er fra Roskilde, spiller selv musik og er musiklærer til daglig.

”Jeg har været på festivalen hvert år siden 1988. Som var det år, jeg blev født. For et par år siden sad jeg med nogle af mine kammerater og diskuterede, hvilke områder festivalen kunne forbedre sig på. Vi talte blandt andet om, at vi savnede, at der var akustisk musik i lejrene, og at de store anlæg totalt havde overtaget. I stedet for bare at sidde og brokke mig, kontaktede jeg festivalledelsen og foreslog, at man lavede et område i Silent & Clean, som kunne være for den akustiske musik. Så stod jeg der og klogede mig foran 25 festivalchefer, og de var med på den.”

Fællesjams og håndspillet musik

Omkring 150 festivalgæster holder til i kvadraten af lejre i Acoustic Area på campingområdet.

Under en parasol ligger akustiske guitarer hulter til bulter, og på et bord i midten af et græsstykke kan man nappe en mundharpe en ukulele eller en percussion-tromme, hvis man mere er til den slags.

”Vi har også en trækharmonika”, siger Anders Bak Mejlvang. ”Jeg spiller selv guitar, trommer og klaver, blandt andet. Mine venner spiller også, men det er slet ikke sådan, at det er os, der sidder og dikterer, hvad der skal spilles. Folk kommer forbi og sætter selv gang i musikken.”

IMG_7636 copy.jpg

I løbet af opvarmningsdagene, før selve festivalen starter onsdag, arrangerer Acoustic Area fællesjams og livekoncerter. Og den håndspillede musik er lidt af et tilløbsstykke.

”Musik bringer folk sammen. Jeg ved godt, det er en floskel, men det gør den altså. At sidde her og spille og synge sammen gør noget for fællesskabet. Der er jo ikke nogen, der ikke kan lide levende musik,” siger Anders Bak Mejlvang, som gjorde et stort forarbejde, før han satte initiativet med akustisk lejrmusik i gang.

”Da jeg første gang talte med festivalen, havde de fået lavet en trivselsundersøgelse, der viste, at de to helt store problemer, som gik igen, når festivalgæsterne klagede over noget, var skrald og støj. Kæmpeanlæggene er blevet et problem. Folk kan jo ikke sove om natten herude i den larm.”

Men højttalerne og dansemusikken på campingområdet er vel en indgroet del af festivalen?

”Det er ikke fordi, jeg siger, at kæmpeanlæggene ikke skal være der, og at der ikke også skal være den slags fest på festivalen. Men det er altså blevet ret sindssygt, og de bliver jo bare større og større. Samtidig er der nu Soundboks-højttalere over det hele. Vi har faktisk en del 16-17-årige, der kommer forbi her, når de har været i badesøen og spørger, om de ikke bare må sidde lidt og hvile ørerne, ha ha.”

IMG_7668 copy.jpg

I rundkredsen i Acoustic Area bliver der sat gang i endnu et Nirvana-nummer på en akustisk guitar. Nysgerrige gæster placerer sig i plastikstolene og stemmer i.

”Jeg vil tro, at vi har cirka 150 guitarer i kvadraten. Vi afholder en fællesjam her senere i dag, og i går var der stor bålfest. Det er fedt, og det generer jo ikke nogen, at vi spiller på akustiske instrumenter,” siger Anders Bak Mejlvang.

Hvilke numre spiller du mest selv i lejren?

”’Entertaineren’ med C.V. Jørgensen. Og ’Alle sømænd er glade for piger med ’Otto Brandenburg. De hitter helt vildt.”