Se trailer: Ny komedie med Jason Bateman og Tina Fey
Det sker alt for ofte, at gode bøger bliver ødelagt af dårlige filmatiseringer. Men der er alle chancer for, at den kommende komedie ’This Is Where I Leave You’ kan blive vellykket. Både på grund af det glimrende cast af Jason Bateman, Tina Fey og Adam Driver, men også fordi at Jonathan Troppers bog er perfekt til film. Den er spændende og fyldt med one-liners.
Se trailer for filmen her.
Jonathan Troopers ’This Is Where I Leave You’ er for nylig oversag til dansk og har fået titlen ’Syv satans lange dage’. I sidste måneds udgave af Euroman blev den omtalt på følgende måde:
Jonathan Tropper: Syv satans lange dage
Faren dør, konen knalder chefen, og livet generelt er ved at smuldre for hovedpersonen Judd. Oven i det tvinges han til at bruge syv ’satans’ dage som en del af et jødisk sørge-ritual sammen med sin kaotiske familie. Den ikke videre opløftende, eller for den sags skyld originale, historie vinder ved Jonathan Troppers stramme og skarpe humor, der er gennemgående gennem alle ulykkerne. Joksene slår ned som knaldperler, som når fx en Nick Hornby er bedst. Og man forstår godt, at den bliver filmatiseret med komikere som Tina Fey og Jason Bateman i rollerne.