Sort Sol
Foto: Polina Vinogradova

Sort Sol er tilbage med den nye plade 'Stor langsom stjerne'

Sort Sols producer tog svampetrip: ”Jeg var der selv, det var ret vildt, han fik et syn”

Efter 16 års pladepause fortæller Sort Sol om, hvordan de fandt tilbage blandt andet ved den årlige julefrokost hos Flemming Østergaard, og hvordan deres amerikanske producer fik et klarsyn om den nye plade på et svampetrip.

Svampetrip, selvmordspunk, bøsseglam og bøllebank. Sten Jørgensen og Lars Top-Galia ser i det nye nummer af Euroman, der er på gaden nu, tilbage på fire vilde årtier med Sort Sol.

Journalist René Fredensborg tog på roadtrip med de to musikere for at finde ind til hemmeligheden bag Danmarks ældste, mest sejlivede og mest kompromisløse band.

Her er et uddrag, hvor de fortæller om, hvorfor de var nødt til at skilles, og hvordan det gjorde Lars Top-Galia straight.

”Steen taler meget mere, end folk tror,” siger Lars Top-Galia. ”Vi har en konstant verbal duel, når vi arbejder. Konstant kommunikation er nærmest en arbejdsform, et værktøj til den kreative proces, et spil. Så kan Steen pludselig komme op i et helt andet energifelt, hvor han taler hurtigt og intenst. Der kommer en helt anden side af ham frem.”

Det var det spændingsfelt, som Lars Top-Galia forlod i juni 2004, en afsked, mange mente ville blive bandets endelige forlis. Lars Top-Galia gik, fordi han ikke kunne blive. Sådan sagde han dengang, og næsten det samme siger han i dag: ”Jeg gik for at komme videre. Det var en personlig ting.” Og mere vil han ikke sige om det.
Nu ser bandet fremad og hylder, at de turde give slip for at genvinde kærligheden til orkestret og dets univers. Sort Sol var ikke i opløsning, understreger Lars Top-Galia. Det var en bare pause. På seks år.

Steen Jørgensen: ”Vi mødtes på en ny måde, hvor vi ikke behøvede at snakke om Sort Sol.”

Lars Top-Galia: ”Vi stoppede bare. Det blev en pause, men det var ikke aftalt som en pause.”
Steen Jørgensen: ”Jeg vil næsten sige, det fadede ud.”

Under den lange separation mødtes de to ikke kun på Statens Museum for Kunst, men også til den årlige kendis-julefrokost hjemme i privaten hos Flemming Østergaard, bedre kendt som ’Don Ø’. De nævner det, mens vi kigger på billeder af Hammershøis motiver fra Christianshavn, hvor de to frontfigurer boede tæt på hinanden uden at mødes.

Julefrokost hos Don Ø?

”Ja, vi holdt den sociale forbindelse her på museet og hos Don Ø,” siger Lars Top-Galia.

Og nej, de tager ikke stilling til ham på den måde, siger de. De ser ham som en ven. Ikke en nær ven, men en ven.

Lars Top-Galia, der i dag hverken rører alkohol eller andre stimulanser.
”Det var en beslutning, jeg tog, da vi skulle holde den pause. Jeg blev nødt til at være stærk for at stå der … alene. Jeg vidste jo ikke engang, hvem jeg var. Hele mit voksne liv havde jeg været med i noget, jeg ikke var med i længere. Jeg er ret konkurrencepræget, så jeg sagde til mig selv: ’Jeg gør det ikke i morgen’. Og sådan har det været siden.”

”Det er vel lige før, du ikke kan huske det andet?” siger Steen Jørgensen.

”Det er jo en myte, at inspirationen ligger i at forgifte sig selv. Og der er da også nogen ting at hente i det, ingen tvivl om det, men det er der ikke længere for mig.”

Steen Jørgensen: ”Det er timerne på scenen, der er festen.”

Helt væk er de bevidsthedsudvidende stoffer dog ikke. Den amerikanske producer Randall Dunn tog et svampetrip for bedre at kunne se den rigtige rækkefølge af numrene på bandets nye plade, ’Stor langsom stjerne.’

Steen Jørgensen: ”Jeg så rækkefølgen komme, intuitivt, det kunne ikke være anderledes, men han havde altså brug for et trip for at se det.”

Lars Top-Galia: ”Randall tog nogle svampe på et indianerreservat oppe ved Twin Peaks, hvor vi lavede pladen. Der valgte han så at lave et slags ritual, altså tage et trip og gå numrene igennem. Jeg var der selv, det var ret vildt, han fik et syn. Man ku’ se med det samme, at han havde en stærk vibe.”

De beskriver den alternative rockproducer som spirituel og kraftfuld. Og dermed den rigtige mand til en plade, der skulle være stor og langstrakt og voldsom og poetisk.

Lars Top-Galia: ”Jeg var ret vild med ham, og at han gjorde det. Jeg forlod studiet et stykke tid, så han kunne være på trip alene. Efter en 8-9 timer kom det. Han sagde: ’Jeg har set det, jeg har set det’. Jeg blev hentet på hotellet, og så hørte vi det og jeg tænkte: ’Den er lige i skabet’.”

Lars Top-Galia bunder sin æblemost. Steen Jørgensen vil ud at ryge igen. Vi har købt en ekstra pakke til ham på en tank, en pakke lyserød Manitou. Uden for kunstmuseet svarer han på, hvad han lavede i Sort Sol-pausen.

”Jeg spillede med andre mennesker for at finde ud af, hvem jeg er, når jeg er sammen med andre mennesker. For at finde ud, om der kom noget andet frem.”

Gjorde der det?

”Ja, selvfølgelig, der kommer altid noget andet frem.”

Hvad?

”Jamen, jeg slap væk fra at være ham fra Sort Sol. Jeg havde en periode, hvor jeg virkelig var træt af at høre mig selv. Lyden af mig selv, lyden af min egen stemme.”

Han stopper op, træder på sin cigaret.
”Jeg havde bare lyst til at komme væk fra det. Lars havde også flere år, hvor han ikke rørte guitaren.”

Lars Top-Galia: ”Jeg kan kun være med i noget, hvis det virkelig er. Man får øje på styrker og svagheder, når man ligger stille. Og nu har vi det, som var det i går, vi startede.”

Steen Jørgensen: ”Det var udmærket at lave noget med andre i en periode, men det kommer ikke derhen. Til det, vi har sammen. Det er bare et fact.”

Læs hele interviewet i det nye nummer af Euroman

LÆS OGSÅ: Lars Ulrich: "Jeg har mareridt, hvor min arm er lavet af gummi, når jeg prøver at spille"

LÆS OGSÅ: Svend Brinkmann udgiver ny bog om fornøjelsen ved at gå glip af noget'

LÆS OGSÅ: Jonas Breum sætter musik til dødsfangers sidste ord

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik