Hvad er en mand? Det er et spørgsmål, hvor svarene er ret forskellige alt afhængig af, hvem man spørger. Og i hvilken tid, man spørger. For mandeidealet var noget ganske andet for 60 til 70 år siden, end det er i dag, men alligevel findes der også mænd fra den tid, som først får en film her i det nye årtusinde, fordi de lige pludselig siger noget om den moderne mand.

Lyder det lidt snørklet? Så se bare med her.

For hvad har en sensationshungrende freelancefotograf fra nutiden, en kommunistisk manuskriptforfatter fra 1940’erne og en ung amerikaner, der en dag bliver sit lands præsident, egentlig til fælles? Cirka det samme som de har til fælles med en aldrende detektiv, en sindsbesværet mand i mindre rum og en natklubejer med en hemmelig opvækst. Alle er de mænd fra forskellige tider og miljøer, og dermed har de hver især deres perspektiv på tilværelsen, men her i år er de også allesammen hovedroller i nogle af de bedste film på de danske streamingtjenester for tiden.

For de seks mænd portrætterer nemlig den moderne mand. Hver især beskriver de, hvad det vil sige, at være et mandfolk. Eller at blive det. Og måske kan vi alle sammen se os selv i én eller flere af dem.

Nightcrawler

Er medierne blevet for sensationshungrende? Tja, der er nok ikke nogen tvivl om, hvad ’Nightcrawler’ mener om den sag. I filmens store hovedrolle boltrer en afpillet og slibrig Jake Gyllenhaal (’End of Watch’ og ’Southpaw’) sig som en småkriminel daglejer, der pludselig fatter interesse for paparazzijournalistik. Bevæbnet med et kamera aflytter han politiradioen og starter en freelancekarriere som tv-reporter, der møder op på gerningsstederne inden politiet og filmer alt det grusomme til de sensationslystne, mindre amerikanske tv-stationer. Billederne i ’Nightcrawler’ er – ligesom Gyllenhaals rolle – fedtede, mørke og makabre, men historien er kolossalt fængende, for hvor meget vil det moderne menneske egentlig acceptere blot for ”underholdningens” skyld? Hovedrollemanden her er den sleske, men ambitiøse type, og han er ikke i tvivl: Folk vil se blod.

Kan streames på Netflix.

 

Trumbo

Ja, man tror helt ærligt, at det er en røverhistorie, men det er det ikke. For selvom Bryan Cranston (’Breaking Bad’) spiller med en nærmest overdrevent gavflabet charme i biopic’en om én af de mest betydningsfulde manuskriptforfattere i Hollywoods historie, så er han en mand af sin tid. Dalton Trumbo var ikke bare en af de mest indtjenende skrivere i Hollywood i midten af forrige århundrede. Nej, han var også glødende kommunist, og det var ikke populært efter 2. Verdenskrig, hvor der blev drevet klapjagt på sådanne dekadente, venstreorienterede typer. Den historie fortæller ’Trumbo’, og det hele er elegant, sjovt, charmerende og historisk interessant. Præcis det samme kan man sige om filmens hovedrolle. 

Kan streames på Viaplay.

We Own The Night

Det her er en stærkt undervurderet actionfilm fra 2007. ’We Own The Night’ er nemlig både et effektivt og ret old school politidrama, fordi Joaqiun Phoenix (’The Master’) simpelthen løfter andre udmærkede skuespillere som Eva Mendes og Mark Wahlberg op på et virkelig højt niveau i den tempofyldte fortælling om natklubejeren Bobby Green (Phoenix), der gerne huser både småkriminelle og storbygangstere – som så til gengæld garanterer fest helt ud på de små timer. Men Bobby har en hemmelighed. Hans far og bror er nemlig politimænd, og det fører til noget af et dilemma, da mafiaen erklærer krig imod politiet. For vælger Bobby sin forretning eller sin familie? Det skal selvfølgelig ikke afsløres her, men med dystre festbilleder og en Joaquin Phoenix så forbandet god, at man næsten ikke tror sine egne øjne, er der dømt underholdning for alle streamingkronerne i selskab med en hovedrolleindehaver, som konstant vil være ovenpå, og som derfor må ofre (alt for) meget af sig selv undervejs.

Kan streames på TV2 Play.

Barry

Verden er ved at ændre sig med Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus, men længe inden valget af ham, rendte en ranglet, ung mand rundt og tumlede med ambitionerne, mens han fandt et frirum for sine store tanker, når vennerne ville spille basketball. Den unge mand var Barack Obama, og i dag er han – ud over at være verdenshistoriens måske bedste taler – manden, der leverer netop Det Hvide Hus videre til Trump. Denne Netflix-producerede film er ikke bare et interessant blik ind i det, der formede Obama som retoriker og politisk aktiv. ’Barry’ er også en rørende fortælling om at være anderledes, men passioneret. Og om at forstå, at diplomati er vejen frem. Både i dagligdagen og på verdensscenen. Samtidig er det en historie om at være en ung mand, der vil frem i verden, men som stadig vil være tro mod sine egne principper. Alt dette sitrer på ganske naturlig vis igennem titelrolle- og debutskuespiller Devon Terrell her.

Kan streames på Netflix. 

Mr. Holmes

Det her er én af de mest oversete film i 2016, men den fik faktisk en smal og smuk premiere i Danmark. Fortællingen om en aldrende Sherlock Holmes, der er begyndt at lide af hukommelsessvigt og, som forsøger at huske tilbage på sin sidste sag, er nemlig dybt rørende. For hvem er vi egentlig, når vi ikke længere kan huske? Hvad er vores historie, og hvad bliver den sidste vigtige sag, som hænger ved i hukommelsen? Dette portrætterer Ian McKellen (’Ringenes Herre’) fuldstændig suverænt som manden, der forsøger at huske, hvad han har bedrevet. Rundt om ham vandrer et underholdende hold af skuespillere, hvilket gør ’Mr. Holmes’ til en langsom, men også fuldstændig forunderlig filmoplevelse. Det er en film om, hvordan mænd mindes sejre og nederlag, og en film om den eftertænksomme mand, der er begyndt at glemme.

Kan streames på Viaplay.

Nightingale

Det her er smerte og ensomt mod, som det sjældent ses i filmenes verden. For ’Nightingale’ er noget så enestående som en film, der lige så godt kunne have været sat op på et teater. I 83 minutter er David Oyelowo (’Selma’) alene med sig selv i små rum, og her går han intet mindre end i hundene som en krigsveteran, der sidder og venter på et besøg. Filmen er én lang monolog, hvor følelserne brager rundt i lokalet, og det gøres uden drømmesekvenser, flashbacks eller special effects. Det ville være synd at afsløre, hvad filmens præmis er, men Oyelowo er lige så afskallet og nøgen foran kameraet, som rummet omkring ham ofte er. Det her er simpelthen skuespil på et kolossalt højt niveau, og fortællingen i ’Nightingale’ gør både ondt og godt og stiller spørgsmål ved vores gængse opfattelse af verden. Det er en film om mænd, som de ikke laves længere – rå og smertefulde. Både mændene og filmene.

Kan streames på HBO Nordic.