Selvom man kan lide at vandre bjergelandskaber eller byer tynde i sin ferie, så tilbringer man en stor del af sine rejser på et hotel, hostel eller herberg. Gider man ikke hotellernes kønsløse indretning eller køjesengene på et hostel blandt backpackrejsende studenter, kan man få en helt anderledes ferieoplevelse ved at vælge nogle atypiske overnatningsmuligheder gennem Airbnb.

Her er ni vilde, skøre og spartanske muligheder. Listen er lavet med inspiration fra Airbnb.

Tropeskovinspireret lejlighed i centrum af Melbourne, Australien:

Hader du at vælge mellem by- eller naturferie, kan du med fordel vælge denne lejlighed i Melbourne, der er dekoreret med vilde planter og naturmaterialer. Savner du byliv, går du bare ud af døren, og vil du nyde lidt domesticeret natur ligger Melbourne park lige rundt om hjørnet. Se den her.

Træhus i Bilpin, Australien midt i Nationalparken Blue Mountains:

Mener du, at ferie skal være helt off-the-grid, ville et træhus i Blue Mountains Nationalpark passe perfekt til dig. Træhuset er bygget af blik, træ og glas og har en uforstyrret udsigt til tusindvis af trætoppe. Se den her.

Kæmpe spejlhus i Pittsburgh, USA:

Lejer du et værelse i det futuristiske spejlhus i udkanten af Pittburgh, kan du både komme på vandretur og samtidig slappe af i rolige omgivelser eller gå til det lokale Andy Warhol-museum. Det er både ekstremt moderne og nede på jorden. Se den her.

Kubistiske huse i det centrale Rotterdam:

De hollandske kubehuse er kantede og skæve og giver en helt anden måde at bo på. Vi bliver fodret med indretningsarkitekter, der siger, at vi skal udnytte pladsen bedst muligt, men det har tydeligt aldrig været et mål her. Se den her.

Retro autocamper i Malibus vildmark:

Drømmer du om den fulde amerikanske naturoplevelse, skal du bo i Malibus bjerge, hvor du ikke ser andet end et enkelt lys i horisonten. Autocamperen er en klassisk torpedoformet blikdåse og står på et højdedrag, hvor du ikke skal bekymre dig om irriterende naboer. Se den her.

Hestevogn i Ventabren i det sydlige Frankrig:

Hestevognskaravanen er til dig, der bare skal væk, spise god mad og drikke franske vine fra klokken 11 om formiddag. Kun et lokalt apotek, et bageri og et supermarked er der i den lille landsby Ventabren med 5.000 indbyggere. Se den her.

 

Teltkuppel i en slotspark i det centrale Frankrig:

Du har sikkert aldrig tænkt, at du gerne ville bo i et træ i en privat slotspark med hængekøje, pool og petanquebane. Men det vil du med garanti, hvis du undersøger denne teltkuppel lidt uden for byen Tours i det centrale Frankrig. Se den her.

Klassisk sejlbåd i Cinque Terre, Italien:

Der er noget ved livet til søs, også selvom man aldrig selv har givet det et skud. I Cinque Terre i Italien kan du bo på en klassisk sejlbåd og nyde udsigten til de små farverige huse, der ligger langs den italienske vestkyst. Se den her.

Håndbygget hytte i enorm grotte i Nationalparken Blue Mountains, Australien:

I en kæmpestor grotte i Blue Mountains Nationalpark kan du vælge et spartansk liv på det hårde stengulv. Bliver det for koldt og dystert, kan du rykke ind i den håndbyggede hytte med billardbord, toilet og senge, mens du om dagen vandre rundt i nationalparkens vilde landskab. Se den her.

LÆS OGSÅ: Hollywood-huset fra ’Pulp Fiction’ er sat til salg

LÆS OGSÅ: Fem danske byggeprojekter, vi glæder os til at se i 2018

LÆS OGSÅ: 10 bygninger verden kan se frem til i 2018