Mads Brügger foragter tidligere S-minister, sover med AirPods i ørerne og har tungekysset med Gud i Mexico

Dokumentaristen og chefredaktøren for Frihedsbrevet udpeger sine favoritter – fra bøger og bukser til morgenmad og møbler.

Offentliggjort

Ansigtscreme Facial Fuel-cremen fra Kiehl’s. Det er Asterix-druidens Miraculix’ trylledrik til din hud.

App → Frihedsbrevets. Jeg er selvfølgelig inhabil, men det er blevet en monsterfed app, som bugner af godt indhold. Senest har vi tilføjet podcastserien Dr. No – en fortælling om det dansk-amerikanske biotek-eventyr Enochian, der udvikler sig til det rene vanvid.

Arvestykke → Min mormor Ane Brügger, der var billedkunstner, malede dette portræt af min mor Ingeborg Brügger. Det er malet under eller lige efter Anden Verdenskrig.

Bog → Jeg er lige blevet færdig med franskmanden Hervé Le Telliers science fiction-thriller ’Anomalien’. Det er en af de mest spacede romaner, jeg længe har læst. Hvis du husker, hvordan du havde det første gang, du så The Matrix, kan du tage den følelse og gange den med 10.

Briller → Lemtosh-modellen fra amerikanske Moscot. Og ja, det er den brille, Woody Allen går med. Men det rokker ikke ved, at det er en dejlig, robust kvalitetsbrille, der giver dig en følelse af, at der virkelig bliver holdt sammen på dit hoved.

Bukser → Jeg er meget glad for de japanske Edwin-jeans. Den model, jeg går med, hedder Slim Tapered Jeans. De er dyre, men uopslidelige.

Bælte → Et sort læderbælte fra Filson.

Cocktail → Jeg er ikke den store cocktailmand, men hvis jeg en sjælden gang drikker en, skal det være en gin og tonic. Men den må aldrig være med agurk.

Duft → Ralph Lauren Polo Blue.

Film → ’Sorgen og bitterheden’ fra 1969 af Marcel Ophuls. Et helt enestående værk i dokumentarfilmens historie, der handler om Nazitysklands besættelse af Frankrig. Ophuls lavede filmen, mens hændelserne stadig stod nogenlunde friske i folks erindring. Han har talt med alle: modstandsfolk, kollaboratører, SS-frivillige og så videre. Det er et magnum opus af en film og et slående vidnesbyrd om dokumentarfilmens styrke.

Fjende → Benny Engelbrecht (tidligere skatte- og transportminister, red.) fra Socialdemokratiet. Han er indbegrebet af alt, hvad jeg foragter ved dansk politik. En selvglad, guitarspillende poseur, der er et uudtømmeligt reservoir, hvis man vil tanke op på sin politikerlede.

Frakke → Waxed cotton parka fra Baracuta i mørkegrøn.

Gadget → Mine AirPods. Jeg elsker de små sataner! Jeg bruger dem både til at tale i telefon, høre musik og til at falde i søvn. Jeg falder helst i søvn med mine AirPods i ørerne, mens jeg lytter til en meget nørdet podcast, der hedder 'Lawfare', hvor amerikanske jurister taler om intrikate detaljer i lovgivningen.

Hat → Jeg har en grå bowlerhat fra Lock & Co. Hatters i London. Det er nok verdens bedste hattebutik. Bowlerhatten kunne ikke være finere. Den er jo formet til mit hoved efter alle kunstens regler, men problemet er, at hvis man går med grå bowlerhat i Danmark, tænker folk med det samme: “Der kommer Egon Olsen sgu!”. Af den grund har jeg aldrig haft hatten på udenfor.

Hotel → The Shilla i Seoul, Sydkorea. Det er det luksushotel, jeg har ledt efter hele mit liv. Det er dyrt at bo der, og det ligger langt væk. Alligevel leger jeg med tanken om at flyve til Seoul kun for at bo på dette geniale og dybt forfinede hotel. På intet tidspunkt under mit ophold vil jeg forlade hotellet. Alle, der arbejder på hotellet, bærer hvide handsker og kender dit navn.

Jakkesæt → Nærmest alle sæt fra Tiger of Sweden passer perfekt til min kropsbygning. Det er ligesom at hoppe ind i et jakkesæt.

Kunstner → Vilhelm Hammershøi. De tomme rum. Kvinder, der står med ryggen til. Den store skandinaviske ensomhed. En følelse af, at noget er helt galt. Og så det særlige, douchede lys, man finder i København, sætter jeg alt sammen stor pris på.

Livret → I Mexico City ligger der en genial fiskerestaurant, der hedder Contramar. Og her har de en forret, som består af de her små, runde, sprøde tortillas, hvorpå der er lagt perfekt modnede stykker avocado. På toppen af det: små, håndskårede stykker af den friskeste tun fra Stillehavet, man kan tænke sig. Og så ovenpå igen: deres egen hjemmeristede løg. Så presser man frisk lime ud over og kører det hele ned i en mundfuld. Det er ligesom at tungekysse med Gud. Jeg har kun spist retten én gang, men jeg tænker på den hver dag.

Morgenmad → Et blødkogt æg, rugbrød med smør og sort kaffe.

Motionsfom → Jeg løber så vidt muligt sammen med Jim Latrache-Qvortrup, der spiller Mr. James i 'Muldvarpen'. Mens vi løber, fortæller Jim om sit liv, og det er ofte så vildt, at jeg helt glemmer, at jeg løber.

Musik → Phillip Glass’ soundtrack til Paul Schraders dokumentarfilm ‘Mishima: A Life in Four Chapters’. Musikken spiller nærmest hovedrollen i filmen, som er en af de bedste film, der nogensinde er blevet lavet om kunst. Jeg får blanke øjne, hver gang jeg hører det.

Møbel → Arne Jacobsens Syver 3217 kontorstol. Fuldpolstret, krom, sort læder. Jeg er vild med at sidde i den stol. Den giver mig en følelse af at være på toppen af verden.

Overspringshandling → Hele mit liv er en overspringshandling.

Podcast → Den, som London Review of Books laver.

Pung → En kreditkortholder i sort læder fra Smythson

Rejsedestination → Trieste. Jeg har ikke været der endnu, men efter jeg læste Jan Morris’ bog ’Trieste and the Meaning of Nowhere’, er det den by i verden, jeg allerhelst vil besøge.

Sengetid → Alt for sent.

Skjorte → Hvid fra Eton i super slim. Den model, der hedder Cutaway.

Sko → Ørkenstøvler fra Clarks.

Slips → Drake’s. Deres slips har en kvalitet og en stedsegrønhed, som gør, at de overhaler modens luner indenom. På vejen rækker de endda hånden ud ad vinduet og giver alt det moderne en fuckfinger.

Smykke → Min Fantomet-ring, som sølvsmed Vibe Harsløff har lavet. Fantomet er verdens første superhelt og er også kendt som ’Ånden, der vandrer’ eller ’Mr. Walker’.

Spiritus → I Sancerre-dalen i Loire i Frankrig ligger der et chateau, som laver noget så specielt som en økologisk, rød Sancerre på Pinot Noir-druer. Vingården hedder Domaine Bernard Fleuriet.

Taske → Min Rimowa Topas attachemappe. Jeg købte den til min dokumentarfilm 'Ambassadøren'. Det er i sådan en taske, man transporterer koder til atomvåben samt meget store kontantbeløb.

Transportmiddel Jeg er enormt glad for min cykel. Desuden elsker jeg min SAAB 9.5 Sport Sedan, men jeg savner min blå Lada Niva, som jeg købte fra ny i 2005 og kørte i, indtil jeg ikke kunne vride mere liv ud af den.

Ur → Når jeg kigger efter ure, foretrækker jeg at opdage nye mikromærker. Mit seneste fund er en GMT fra franske Serica. Mage til skønhed skal man lede længe efter.

Tatovering Ja. Jeg har flere på min højre arm, men det er også kun der, jeg har dem. De er lavet af Frank Ziyanak, som er den eneste, der må tatovere mig. Hvad de forestiller, vil føre for vidt at forklare her.