Kanye West
Foto: Getty Images Rapperen Kanye West har proklameret, at han vil skrive en selvhjælpsbog

Selvhjælpsbøgernes storhedstid er ikke forbi: "Konsekvensen kan blive, at folk søger efter noget, som ikke findes"

Selvhjælpsbøger, der lover sine læsere alt fra at få Ole Henriksens humør til at lære at leve i nuet, har ligget i toppen af bestsellerlisterne siden 00’erne. Men hvorfra kommer læselysten efter en smutvej til det perfekte liv?

”Hvis du vil ændre dit liv og bryde din egen selvnedbrydende vanetænkning og negativitet, så er denne bog et must. Det eneste, det kræver, er, at du lytter, er åben og er villig til at prøve noget nyt. Denne bog vil ændre dit liv, hvis DU vil,” skriver en bruger på Saxo.com.

Det bugner på nettet med rosende kommentarer om ’Nuets kraft’ – en bog skrevet af den spirituelle lærer Eckhart Tolle, som på verdensplan har solgt mere end fem millioner eksemplarer og 80.000 alene i Danmark.

Eckhart Tolle er blot en af de selvhjælpsforfattere, der har hittet herhjemme. I 2014 lå Svend Brinkmann med sin bog ’Stå fast’ på tredjepladsen over årets mest sælgende bøger – kun overgået af Ken Follett og Jussi Adler-Olsen.

Danskerne rager selvhjælpsbøger til sig i en søgen efter det perfekte parforhold, at mindske stress eller at give sit barn større selvværd. Genren er ikke længere forbeholdt spirituelle vejledere og guruer, den er blevet allemandseje og er adopteret af alle fra realitystjernen Gustav Salinas, som beordrer sine læsere til at tage deres liv tilbage og smide de overflødige kilo, til rapperen Kanye West, som i april proklamerede på Twitter, at han ville skrive en selvhjælpsbog.

Professor i psykologi Svend Brinkmann har med sine budskaber om at stå fast og gå glip tjent penge på at sælge netop den slags selvhjælpsbøger, som han råder læserne til at droppe.

En af dem, som står bag nogle af bestsellerne, er psykolog Bjarke Lellek.

Sammen med den tidligere danske kanoroer og VM-vinder Arne Nielsson har han skrevet ’Viljen til sejr’ 1 og 2, ’Viljen sidder i hjertet’ og ’Slip legen løs’, som i alt er solgt i 100.000 eksemplarer. I bøgerne opfordrer de blandt andet til, at man opdriver sin vilje til at skabe resultater og at lykkes med de ting, som er vigtige for én.

”Fra vi bliver født, får vi leveret en særlig fortælling om, hvad der skal til for at få succes. Det er en politisk fortælling om, hvor hurtigt vi skal læse videre på en videregående uddannelse, hvornår vi skal blive kandidater, og at vi skal arbejde, indtil vi kan gå på pension som 71-årige. Men dem, der fortæller den historie, er langt væk fra os. Konsekvensen er, at man ikke kan finde mening i sig selv, fordi fortællingen om, hvordan man opnår succes, ikke føles som det, der skal til for at få succes indvendigt. Her er selvhjælpsbøger et skridt mod muligheden for at få en anden fortælling og at ændre noget i sit liv,” siger Bjarke Lellek.

Selvhjælpstekster har eksisteret, siden skriftkunsten blev opfundet, og har været lige dele elsket og hadet siden. De tidligste versioner af selvhjælpslitteratur findes i form af genren ’Sebayt’ fra det gamle Egypten, som er instruktionsbøger til livet, og også i oldgræske tekster kan man finde meditationer over og aforismer for den bedst mulige levemåde.

Selvhjælpslitteraturen blev særligt populær i 1600- og 1700-tallet i Italien, Frankrig og Storbritannien, hvor litteraturen fremsatte adfærdskodekser for, hvordan man opførte sig anstændigt i overklassen. Særligt i 1800-tallet tog genren til og dikterede gode råd til forældreskab, ægteskab, etikette og selvkontrol.

Et af de centrale hovedværker var bogen ’Self-Help’, der blev skrevet af den skotske forfatter Samuel Smiles, hvis hovedpointer var, at man bør være sparsommelig, og at fattigdom i bred udstrækning skyldes uansvarlige vaner.

Selvhjælpslitteraturen har altså eksisteret længe – så hvorfor er det først inden for det seneste årti, at vi for alvor har oplevet, at den ene selvhjælpsbog efter den anden bliver en storsælger?

”Det har altid været et centralt spørgsmål for mennesket, hvordan det bliver lykkeligt og lever et godt liv. Tidligere havde vi instanser som filosofien og kirken til at besvare de spørgsmål, men i dag har filosofien svigtet, og kirken har mistet en stor del af sin vægt. Folk søger derfor svar på spørgsmålene et andet sted, og her kommer selvhjælpsbøgerne til at udfylde et meget forståeligt hul,” siger Anders Fogh Jensen.

Han er ph.d. i filosofi fra Københavns Universitet og beskriver selvhjælpsbøger som symptombehandling af et samfund, der er kørt af sporet. Med den teknologiske udvikling skal vi i dag arbejde hurtigere end nogensinde før, og vi skal konstant adaptere os til fusioner og nye IT-systemer.

Det har ifølge Anders Fogh Jensen ført til, at det moderne menneske lever i en hamsterhjulstilværelse, hvor selvhjælpslitteraturen bliver et plaster på et gabende sår.

”Samfundet er accelereret på alle måder, og vi skal i et hurtigere tempo kunne klare stadig mere. Det er kørt helt af sporet i forhold til, hvad vi som mennesker kan klare,” siger han.

Anders Fogh Jensen er aktuel med bogen ’Pseudoarbejde: Hvordan vi fik travlt med ingenting’, som er skrevet i samarbejde med antropolog Dennis Nørmark.

Han mener, at et af de store problemer er udbredelsen af løsansættelser, som skaber en usikkerhed hos folk på arbejdsmarkedet, hvilket får dem til at søge alternative løsninger og svar på tilværelsen.

Tal fra EU’s statistikorganisation, Eurostat, viser, at antallet af danske selvstændige uden ansatte, det vil sige freelancere, steg fra 108.100 i 2010 til 144.600 i 2013.

Samtidig forudser et studie fra 2014 af Sara Horowitz, direktør for den amerikanske Freelancerunion, at generation Y (dem under 35 år) bliver en freelancegeneration med 38 procent uden en fastansættelse. 

”Folk lever på en bund af usikkerhed, hvor de ikke ved, hvad de laver om et halvt eller et helt år, og hvornår de får det næste ’ja’ til et arbejde. Den usikkerhed gør os udbrændte, og så går nogle til psykologen eller griber til selvhjælpsbøgerne i et forsøg på individuelt at løses et problem, som i virkeligheden er strukturelt betinget,” siger han.

Men hvis selvhjælpsbøgerne rent faktisk hjælper læserne, fortjener de så ikke mere anerkendelse?

Ved en hurtig Google-søgning kan man finde frem til succeshistorier om folk, der har kvittet cigaretterne, har ryddet op i deres ægtekab eller ligefrem har fundet lykken.

”Hvis folk køber en selvhjælpsbog og mener, at den hjælper dem, så er jeg på ingen måde imod det. Det løser bare ikke vores samfundsproblem. Vi taler meget om bæredygtighed i forhold til miljøet, og jeg mener også, at vi bør tale om det i forhold til vores arbejdsmarked. Som det er lige nu, er det bestemt ikke bæredygtigt. Vi kan ikke holde til det her tempo i længden,” siger Anders Fogh Jensen.

Et er, hvad Google kan finde frem af succeshistorier om personer, der har fundet meningen med tilværelsen gennem selvhjælpens ’how to’. Noget andet er, hvad forskningen viser. I et studie fra Université de Montréal fra 2015 målte forskere en gruppe på 30 forsøgspersoner ud fra en række mentale sundhedsfaktorer som stressniveau, åbenhed og selvdisciplin.

Forsøgspersonerne blev derefter delt op i to kategorier: dem der læste selvhjælpsbøger, og dem der ikke gjorde. Resultaterne viste, at personerne, som tyede til selvhjælpsbøger, generelt klarede sig dårligst på de forskellige sundhedsparametre, og at de viste et højere niveau af stress end de øvrige grupper.

Kognitiv psykolog Per Bech nikker genkendende til resultaterne fra studiet. Han mener, at når vi læser selvhjælpsbøger, kommer vi til at stræbe efter et perfekt liv, som kun findes i litteraturen. I sidste ende vil selvhjælpsbøgerne producere mere stress, end de løser.

”Det gør selvhjælpsbøger ikke særligt meget ud af – at snakke om det uperfekte, og at man sommetider må finde sig i, at der er noget i ens liv, der ikke fungerer. Konsekvensen kan blive, at folk søger efter noget, som ikke findes. Det er en endeløs søgen, som man bliver stresset af ikke at kunne finde svar på.”

Per Bech forklarer, at mange ser selvhjælpsbøger som en smutvej. Det er unægteligt billigere at gå ned i boghandleren, end det er at opsøge professionel hjælp. Men chancen for, at den præsenterede løsning passer til lige netop dig, er minimal.

”Det, man taber i selvhjælpsbøgerne, er individualiteten. Det er ikke fordi, de ikke kan give inspiration til, hvordan man kan lægge sit liv om, men de giver kun et strejflys ind i de mange muligheder, der er. Her på klinikken laver vi udelukkende individualiserede forløb. Man er nødt til at skille den specifikke problemstilling ad og se på, hvad der ligger bag,” siger han.

Alligevel appellerer selvhjælpsbøgerne til os. Det ligger ifølge psykologen i menneskets natur at følge manualer, lige fra hvordan man samler en motor, til hvordan man håndterer stress eller taber fem kilo på 14 dage.

Vi er blevet vant til, at man kan spørge til råds og få svar på spørgsmål. Og selvhjælpsbøgerne kan måske også besvare nogle af dem – men ikke alle.

”Hvis nogen siger, at de har fået enormt meget indsigt i deres liv og hjælp af en bog, så skal vi ikke sige dem imod eller fortælle dem, at deres erkendelse er fuldstændig forkert. Selvhjælpsbøger kan jo i virkeligheden ses som oplysning om, hvor svært livet kan være at komme igennem. Det er jo aldrig tosset at høre om det. Jeg tror bare, at folk har en tendens til at stole for meget på det, og så bliver man slemt skuffet, når man når til sidste side i bogen og stadig ikke synes, at man har opnået det perfekte liv.”

Forlaget Borgen sidder tungt på markedet for selvhjælpslitteratur og står bag udgivelsen af blandt andet Martin Østergaards ’Vejen til mandens hjerte’, der er udgivet i 40.000 eksemplarer, samt 1990’er-klassikeren ’Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus’ af forfatteren John Gray, som har solgt 100.000 kopier i Danmark.

”Jeg tror ikke nødvendigvis, at læserne forventer at finde et svar. Men i bøgerne kan de få en samtale med et andet menneske, som har reflekteret over nogle af de samme spørgsmål, som de selv har på et bestemt tidspunkt i livet. Det er en vej til at blive beriget og blive mere nuanceret,” siger seniorredaktør Mette Korsgaard fra Borgen.

Hun oplever, at den klassiske selvhjælpelitteratur ikke er så populær, som den har været – i hvert fald ikke den slags bøger, hvor læseren får leveret en ultimativ løsning på de problemer, de tumler med. Til gengæld sælger Borgen, som i 2013 blev overtaget af Gyldendal, lige nu rigtig godt af den type selvhjælpsbøger, som giver inspiration frem for at fremlægge regler.

Læserne er især glade for bøger skrevet af folk, som har stået i samme situation som læseren selv eller har en faglig viden om det, der skrives om. Hvor læserne før ville have løsningen serveret på et sølvfad, vil de nu have noget livsnerve kombineret med ekspertviden.

”Det er en drejning, der sker i hele segmentet. Vi ved godt, at der ikke bare er en enkelt løsning på de spørgsmål, vi stiller os selv, og at den simple forklaring er for unuanceret. Vi ser det samme ske på de sociale medier i dag – vi er efterhånden ret trætte af de lidt for polerede billeder. Vi vil hellere se ægte, levet liv, og faglighed er ved at blive værdsat igen,” siger Mette Korsgaard. ■

LÆS MERE: Redaktionen anbefaler: 6 skarpe magasiner til læseferien

LÆS MERE: Danskerne vil se skarpe ud, når de løber: "Du skal ikke nødvendigvis være eliteløber for at løbe i vores tøj, men du må godt nørde lidt omkring dit løb"

LÆS MERE: En aften på Københavns nye natklub: ’Dorsia’ er sjovest for dem, der kan få bord

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi og Bøger