Det er endelig ægte forår, og der begynder at komme friske grøntsager og frugter fra Sydeuropa og så småt også Danmark. Det er en god anledning til at invitere på en middag med pasta e fagioli primavera – pasta og bønner med forårsgrønt.
Det er normalt strengt forbudt at knække spaghettien over. Men i denne italienske bonderet vil vi gerne have korte stykker spaghetti, så de passer sammen med de andre småtskårne ingredienser.
Af: Mira ArkinAf: MiraArkinAf: Mira ArkinFoto: Chris Tonnesen
Hak løg og hvidløg fint, og skær forårsløg i tynde skiver. Knæk den grove ende af aspargesene, og skær dem i 3-4 cm lange stykker.
Kom spaghettien i et rent viskestykke, og rul det sammen, så spaghettien knækker. Du skal gå efter at få stykker på ca. 4 cm. Kog spaghettien meget al dente i letsaltet vand.
Varm olivenolie i en sauterpande, og steg løgene i et par minutter. Tilsæt hvidløg, forårsløg og spinat, og steg videre, til spinaten falder sammen. Kom cannellinibønner (inkl. den væde, de ligger i), hvidvin og hønsefond i, og lad det simre i 5 minutter.
Kom asparges, ærter og den kogte spaghetti i, og kog retten færdig i 2 minutter. Kom til sidst parmesan og citronskal i, og vend det sammen. Dryp med lidt ekstra olivenolie, og drys med ærteskud.
Undskyld mig, men hvis det her var for enhver, kunne alle jo gøre det. Det er jo det, det at være cykelrytter handler om. At blive ved, selvom man tror, man ikke kan.