Branco scroll-down

Branco: "Jeg betalte min mors husleje, da jeg var 14 år"

Branco har manifesteret sig som et af de mest berygtede navne i dansk hiphop uden at give et eneste interview. På sit første soloalbum lægger han sig på psykologbriksen og reflekterer over det kriminelle liv på gaden, der var centimeter fra at slå ham ihjel. Magnus Kraft tog med Branco tilbage til rødderne for at finde ud af, hvad der har formet en af dansk gaderaps absolutte sværvægtere.

Af Magnus Kraft
Foto: Samy Khabthani
Long Read

Juni 2018.

Branco er på toppen af sin karriere. Om det er som den ene halvdel af gaderap-duoen Mellemfingamuzik eller som en fjerdedel af gruppen Molo, kan Branco dårligt sige sit eget navn, uden at det rammer toppen af de danske hitlister. Han er ubekymret og afslappet. Pengene fordobler sig selv, og Branco rapper om at rejse til Bogotá og bestille 100 drinks ned til poolen. Men midt i al succesen er Branco ved at opleve det eneste, han mangler at opleve. Det, selv den mest hårdkogte gadedreng ikke ønsker at opleve: Døden.

Det er en sen eftermiddag, som de er flest i Albertslunds kanalkvarter. Branco triller en tur i en hvid Nissan med sin barndomsven Miklo. Der er få dage til, at Molo udgiver deres længe ventede debut-EP. Da bilen holder stille, løber en maskeret mand forbi og tømmer et Glock-magasin ind gennem siden af Nissan’en. 14 ni-millimeterpatroner knuser ruderne og flænser den forreste dør. På mirakuløs vis bliver Branco ikke ramt. Én af kuglerne rammer Miklo i låret og rikoterer videre op gennem hans mave. Da politiet ankommer, lægges Branco i håndjern og anholdes. Han har skudt tilbage mod gerningsmanden, siger de. Han løslades dagen efter.

Episoden bliver et vendepunkt for Branco. Den markerer begyndelsen på en lang kamp mod det gadeliv, der har formet ham og altid vil bo i ham.

”Min partner ligger på intensiv afdeling i kritisk tilstand. Jeg sidder i cellen og frygter, at han skal dø. Der er blevet skudt mod os før, men det var den her situation, hvor jeg sagde til mig selv, mens jeg sad i cellen, at hvis min bror klarer den nu, så er jeg 100 procent ude af alt.”

Refleksionerne danner grundlaget for Brancos første soloalbum ’Baba Business’. 16 numre om den lette vej ind på den kriminelle løbebane og den svære vej ud. Hvor han førhen har figureret i grupper, både på gaden og musikalsk, vil han nu stå på egne ben og konfrontere sine pligter som far og rollemodel:

”Jeg har to børn, som jeg vil gøre alt for. Det er vigtigt for mig, at de har noget, der er der, når jeg en dag ikke er her længere. Noget, jeg kan stå inde for. De skal ikke gå igennem de samme ting, som jeg har gjort. Med pladen prøver jeg at komme ind på en ny bane. Tiden er til det, fordi jeg også har børn, der begynder at lytte til min musik. Min dreng er tre, og min pige er syv. Min datter starter i 1. klasse efter sommerferien og kan finde på at høre min musik i skolegården.”

Derfor skal den levevis, der gjorde Branco til millionær som 17-årig, nu være et afsluttet kapitel. Risikoen er for høj. Der er for meget at miste, fortæller han:

”Jeg er træt af at leve det her liv, hvor der ikke er nogen lykke. Det er ikke fordi, livet er en fucking tegnefilm, men på et tidspunkt skal man væk fra gaden. For der er ingen rigtig lykke i gadelivet.”

”Det er første gang, jeg har lagt så meget liv og sjæl i et produkt. Der er sket så mange ting for mig de seneste to år. Mere end de fleste har oplevet i hele deres liv. Og det er samtidig med, at jeg skal være familiefar og dansk rapstjerne. Alle mine erfaringer, oplevelser og tanker er blevet komprimeret ned til 16 sange,” fortæller Branco fra forsædet af en sortlakeret Mercedes, da jeg møder ham et år efter skudattentatet.

Bag rattet sidder Miklo.

Læs hele artiklen med Euroman Premium
Allerede medlem. Log ind her
Bliv medlem, og få fuld adgang til hele EUROMAN.dk for 49 kr./md
Læs mere om Euroman Premium Euroman Premium
Tilbage til Euroman.dk Retur til toppen