”Jeg kan se, at borgerlige stort set altid taber kampen om, hvad der er godt i denne verden. Vi er rigtig gode til at fortælle, hvad der er effektivt, hvordan tingene skal fungere, og til at sige til folk, at de selv må bestemme.
Men når borgerlige skal fortælle, hvad det egentlig er for nogle værdier, der ligger i at være menneske, at være familie, at bygge et samfund, så kommer stort set alle, jeg kender og møder, til kort. Det, man står tilbage med, er en borgerlighed, der er blottet for værdier, og derfor kommer man i en situation, hvor man bare taber hele tiden.
Borgerlighed er blevet lig med økonomisk liberalisme, fordi den model har givet så enorme velstandsstigninger, at man har tænkt: ’Jamen, det er jo svaret på det hele.’ Men samtalen om, hvordan vi skal leve sammen, og hvad der er godt og skidt, hvad der er rigtigt og forkert, er blevet mast helt ud af det borgerlige projekt. Og hvis det er med dén på, så tror jeg aldrig, de borgerlige får magten i dette samfund.”
”Det er faktisk en vigtig pointe, for mit bud er, at politik er det, der kommer til sidst. Politikere agerer jo efter det, der er folkets vilje og ønsker, og taler ind i den måde, vi snakker med hinanden på i vores land.
Min kritik gælder også politikerne, men det er primært en kritik af alle os borgerlige. Hvis vi ikke kan finde ud af at tale om borgerlighed, så kan vælgerne heller ikke forstå det, når der skal være valg næste gang. Nogle skal tale om familien, vores sprog, land, natur, vores værdier.
Der skal sættes ord på og arbejdes med det, ellers er det andre, der vinder, og det er lige nu teknokraterne og venstrefløjen, der har vundet samtalen om Danmark.
Borgerlighed er blevet noget med, at vi skal passe på de rige, som skal have lov til at løbe rundt og tjene alle pengene og skide på alle de andre. Det kan ikke være mere forkert. Det hedder borger-lig-hed. Lige borgere. Det er et fantastisk begreb.”
scroll-down
