En sort BMW med tre letpåklædte kvinder spinder hen ad den bornholmske landevej. Det er fredag aften, og Girl Squad, som de kalder sig, er på vej ud for at tage nøgenbilleder på stranden. Under deres overtøj har de pikant lingeri og badetøj på, der afslører hud de helt rigtige steder.
”Vi skal på eventyr!” siger Nikita, og de andre svarer: ”Uh, uh!”
Ligesom Rip, Rap og Rup gør det, når de skal ud på tur med deres rige onkel, Joakim von And. Men pludselig forstummer den gode stemning. Ding, ding, ding.
Det lyder som om, en sele ikke er spændt i bilen. Den lejede BMW sætter ud med tre krampagtige ryk. Instrumentbrættet blinker faretruende. De forsøger at starte bilen igen, men uden held. Motoren giver intet andet end en sagte dødsrallen fra sig. De tre kvinder er strandet et sted mellem Allinge og Sandkås. De diskuterer forskellige løsningsscenarier, men ender med at ringe til en mand for at blive reddet.
D agen forinden ankommer de til sommerhuset på Strandvejen i Allinge med en karavane af kufferter og Louis Vuitton-poser. Selvom de kun er tre, lyder de som et middagsselskab på 30 personer, der har været i gang i adskillige timer, da de gør deres entre.
Trioen er ledsaget af Nikitas hundehvalp, en engelsk bulldog ved navn Watson, der følger dem over alt, mens den trækker vejret som en tilstoppet kaffemaskine.
De tre kvinder er blevet inviteret til Folkemødet på Bornholm af Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro, og de skal senere i dag deltage i debatten ’Kvindeligt talt’ sammen med hende. Ekstra Bladets runner hjælper med at bære deres bagage ind.
De er kommet lige til klippetid på grund af færgeproblemer, hvorfor istandsættelsen af deres ydre skal gå tjept. De skal lige 'have deres ansigter på'.
Lyden af hårlak, der sprayes ud over deres taljelange lokker, udgør en konstant summen henover samtalen, mens glitrende glimmerskygger børstes på deres kindben og øjenlåg, og flerfarvede læbestifter og lipgloss finder vej til deres læber.
På grund af Karen Bros invitation har de fået et værelse til deling i Ekstra Bladets sommerhus på Folkemødet og en spritny BMW til låns. Den ene soveplads er en drømmeseng, der af trioen hurtigt udskammes som den ’dårlige seng’, og den vil de skiftes til at sove i.
Det viser sig dog senere ikke at blive noget problem, da de ikke nødvendigvis sover hjemme på samme tid.
Af programmet forlyder det, at de er ’tre unge, kønne og provokerende kvinder, der gerne bruger kroppen i kvindekampen’, og i dag skal de forklare, hvad det egentlig er, de har gang i.
Men arrangementets titel, ’Sexede feminister – Klæstrup & Co.’, har givet anledning til diskussion i pigegruppen. For de er alle sammen individer og ikke kun Nikitas sidekick.
L ouise Kjølsen er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, hvor hun skrev speciale om dansen twerk som en feministisk praksis. Hun underviser i twerk og har optrådt som danser i flere forskellige musikvideoer.
Ekaterina Krarup Andersen, eller Katja, som hun kaldes af venner, er uddannet i russiskortodoks teologi i Moskva. I flere år har hun arbejdet som makeupartist, og i dag læser hun sin kandidat ved Lunds Universitet i Sverige i religionsvidenskab, mens hun ved siden af arbejder som fotograf.
Hun er dansk gift på syvende år og venter sit andet barn. Nikita har studeret retorik på Københavns Universitet, men har ikke afleveret sit bachelorprojekt på grund af regeringens uddannelsesloft, så hun i stedet kunne begynde på medietilrettelæggeruddannelsen til september.
Lige nu er hun mellem uddannelser og har efter eget udsagn festet og haft det sjovt det seneste halve år. Og så er hun medlem af Liberal Alliance. Sammen kendes de tre unge kvinder som Girl Squad, og de er ved at skrive en bog, ’Ludermanifestet’, der udkommer i slutningen af september. Sideløbende laver de en serie af radioprogrammer af samme navn til DR P1.
P å vej til solskinsøen har pigerne talt lidt om, hvad de skal sige i den tre kvarter lange debat, men eftersom de har været i mediernes søgelys som gruppe i et halvt års tid, sidder argumenterne på rygraden.
Foran scenen ved Ekstra Bladets telt lige ved Allinge Røgeri er det beskedne antal havestole allerede besatte en halv time før, debatten skal begynde. Folk står op i adskillige rækker bag stolene, da de tre kvinder går på.
Publikum er en blanding af kvinder, unge som gamle, fadølstørstige mænd med store maver og unge teenagedrenge, der glor skamløst på de berygtede kvinder. Drengenes fantasi kommer ikke på overarbejde.
Der er udsyn til store, runde bryster og numser, mens kvinderne står ranke som Oscarstatuetter og diskuterer retten til at være sig selv, kropsidealer og reclaiming af luderbegrebet.
Det er netop deres metier. At de vil have lov til at være, som de er, og blive taget alvorligt samtidig. De vil ikke finde sig i, at kvinder bliver kaldt ludere for at have en fri seksualitet og være et nydende væsen, når mænd kan gøre præcis det samme og blive hædret som en skørtejæger. De vil den seksuelle dobbeltmoral til livs.
Alle tre har de prøvet at blive kaldt ludere på grund af deres fremtoning, hvad enten den var from eller opsigtsvækkende, og derfor vil de tage ordet tilbage, reclaime det og gøre det til deres eget og udhule det som skældsord, så der ikke er nogen, der længere kan udskamme dem med det.
Karen Bro præsenterer dem og undskylder for at have brugt Nikita som trækplaster på programmet.
”I’m the Beyoncé one,” siger Nikita med reference til r’n’b-gruppen Destiny’s Child, hvor Beyoncé skyggede en anelse for de resterende to medlemmer, og publikum griner. Karen Bro spørger, om de nogensinde sætter sig ned og diskuterer strategier. Det gør de ikke, svarer de.
De begynder at snakke i munden på hinanden, men Nikita skærer igennem og retter på sine slangekrøller henover brysterne, mens hun snakker.
”Vi vil bare gerne have lov til at se ud, som vi gerne vil.
Jeg vil gerne have lov til at leve op til min egen æstetik uden at være med til at reproducere et skønhedsideal. For jeg synes ikke, vi skal have idealer. Jeg synes, piger og drenge skal have lov til selv at bestemme, om de vil gå med makeup eller ej. Om de vælger plasticoperationer og botox, eller de ikke gør. Folk skal have lov at gøre, som de har lyst til.”
Nikita selv er åben om, at hun får sprøjtet fillers i læber og næse, syet ekstra hår på og får lavet øjenvippe-extensions.
Mens debatten kører på sit højeste, defilerer Ekstra Bladets politiske redaktør Steen Larsen uvant rundt i teltet med Nikitas hundehvalp i snor og forsøger at afholde den fra at spise gæsternes snørebånd.
Den er nonchalant blevet parkeret hos ham, inden de tre kvinder skulle på scenen. Hunden har et Louis Vuitton-halsbånd på og matcher på den vis sin ejer.
Debatten rundes af med spørgsmål fra publikum. En kvinde får mikrofonen og spørger:
”Hvad med alle os, der ikke ser helt ud som jer, men måske har deller og appelsinhud, og som ikke kan tage så flotte billeder med bryster og sådan noget. Hvad med os – er vi også velkomne i fjerdebølgen?”
Spørgsmålet bliver bakket af op af sporadiske klapsalver fra forsamlingen. Girl Squad begynder igen at tale i munden på hinanden, men Louise råber højest og forklarer, at det korte svar er ja. Ekaterina supplerer:
”Louise og jeg er også meget cellulitisagtige, selvom du måske ikke lige ser det. Men hvad skal jeg gøre ved det?”
Louise tager over igen:
”Vores projekt handler jo netop ikke om, at alle skal se ud som os. At nu skal alle have lilla fletninger, små shorts på og ryste med numsen. Det var bare det, jeg havde lyst til at gøre, og jeg synes, du skal gøre det, du har lyst til at gøre – og så lader jeg lige være med at dømme dig for det.”
Klapsalverne er lange, da debatten er slut. Journalisterne står i kø for at få kommentarer, billeder og videoklip. En ung dreng med bumser og dunet overskæg har downloadet Instagram udelukkende for at kunne følge de tre kvinder. Han er så nervøs over deres tilstedeværelse, at han glemmer ordene, da han vil rose dem for deres optræden.
Tilsammen har Louise, Ekaterina og Nikita i omegnen af en halv million følgere på Instagram, der typisk er mellem 12 og 25 år. Drenge såvel som piger. Det er en ret stor indflydelsesplatform.
Fælles for deres profiler er, at billederne som oftest har dem selv som motiver, og at der kun en sjælden gang sniger sig et længere feministisk budskab ind i billedteksten. Det bruger de deres blogs til.
Det er opstillede billeder, der gerne viser meget hud, og det har givet anledning til massiv kritik fra både den ældre generation af feminister og andre Instagram-brugere. Men det er ikke kun Girl Squad, der har mødt modstand. Det har de forskellige udlægninger af fjerdebølgefeminismen generelt, også internationalt, siden begrebet optrådte for første gang i 2011 i USA. Fjerdebølgefeminisme klandres for i virkeligheden at være ’læg-mærke-til-mig-isme’.
Man har sat spørgsmålstegn ved, hvem deres projekt egentlig frigør. Dem selv, eller kvinder i al almindelighed. De tre kvinder begyndte heller ikke som et konstrueret feministisk projekt. De begyndte som veninder.
Ekaterina gik til twerk-undervisning hos Louise, der havde mødt Nikita under optagelserne til et feministisk talkshow, og senere mødte Ekaterina og Nikita hinanden til et awardshow. Alle tre havde de fordomme om hinanden ved første møde, men det er netop overraskelsesmomentet, de elsker ved hinanden, som Louise siger.
De har på hver deres måde en fremtoning, der afviger fra normen, men de har også akademiske uddannelser, hvilket skaber en kortslutning i de flestes hoveder, forklarer Nikita.
”Sæt kønne piger ind i en kontekst, hvor folk ikke er vant til at se dem, og så går folk helt amok.”
Tilbage i den nedbrudte BMW fredag aften hersker rådvildheden stadig. Girl Squad har fået fat i et mandligt bekendtskab, og samtalen kommer på medhør. Han foreslår, at de udvælger hende med de største bryster og stiller hende ud på vejen. Så skal de nok få et lift op til en tank, hvor de kan hente noget diesel.
Men trioen har lånt bilen gennem Ekstra Bladet, så de har samtidig den praktisk ansvarlige fra avisen i røret, der ikke er videre begejstret over situationen. Det er endnu uvist, om bilens endeligt på landevejen er et resultat af en glemt dieselpåfyldning eller en defekt. Louise sætter bilen i frigear og slår havariblinket til.
Ekaterina er gravid og kan derfor ikke skubbe bilen. Hun har kvalme og trækker luft i vejkanten. Nikita kommer ud i sit dress og har aldrig skubbet en bil før. Euromans udsendte må med ud og skubbe. Nikita placerer hænderne og sine lange negle på bagenden af bilen, skubber til og tripper af sted.
Nikita Klæstrup tv. skubber Girl Squads lejede BMW i stilletter og aftenkjole sammen med Euromans journalist. Bilen gik pludselig i stå, da de var på vej til stranden for at tage nøgenbilleder.
Det må være en af de større begivenheder på disse afsides bornholmske kanter nær Sandkås. Folk hænger i hvert fald ud ad stuevinduerne for at betragte optrinnet. Bilen bliver bugseret tværs over cykelstien til lige dele fornøjelse og forfærdelse hos de lokale.
”Sikke et fantastisk sted at parkere!” råber en ældre kvindelig cyklist arrigt. For at få bilen ind i en parkeringsbås, må Louise først bakke. En ung bornholmsk fyr kommer kvinderne til undsætning, som de står med bagenden i vejret og skubber på køleren. Nu skal den bare skubbes fremad for at komme ind i båsen, men Louise når ikke at trykke på bremsen, inden BMW’en støder ind et stengærde.
Med bilen parkeret diskuterer trioen, om det er muligt at kravle ned ad klipperne og gennemføre fotoshootet på stranden. De har brugt tid på at gøre sig i stand, og de har ventet hele dagen på det rette tidspunkt hen ad aftenen, hvor lyset bedst komplimenterer deres udseende.
Ekaterinas hud glitrer i aftensolen, som hun står der i vejkanten. Hun har smurt kravebenene og brystet ind i glimmercreme. Det er altid hende, der tager deres gruppebilleder, og for Ekaterina er forskønnelsen et frigørende projekt.
Da hun var ortodoks gift med sin russiske eksmand, klædte hun sig fromt i løst tøj, opsat hår og ingen makeup. Alligevel udøvede han fysisk og psykisk vold mod hende og kaldte hende luder for at kontrollere hende, fortæller hun.
I dag bestemmer hun selv over sin krop. Hun har fået lavet en brystforstørrende operation og sminker sig på den måde, der får hende til at føle sig smuk. Når de alle tre er på billederne, bruger hun sit japanske kameras selvudløserfunktion.
Kameraet placeres i det rette lys og den rette højde og skyder 30 billeder i træk, så kvinderne kan lægge hovedet på skrå og skifte positur og ansigtsudtryk undervejs. Netop billederne og deres visuelle udtryk fylder meget i både deres eget projekt og i mediernes og omverdenens forståelse af dem.
Deres valentinskort til journalist og feminist Mette Fugl, halloween-billeder og julekort var alle yderst populære på de sociale medier. Men det er forskelligt, hvad de hver især lægger i billederne.
For Nikita er det bare billeder, for Louise er det statements, mens det er fotografikunst for Ekaterina. Generelt er der mange ting, de tre kvinder er uenige om. Deres feministiske agendaer er forskellige, og de bruger forskellige midler for at nå deres mål. Men i aften må billederne afblæses.
Det virker for risikabelt med kameraudstyret og den mundering, de er i. I stedet må de med en taxa tilbage til sommerhuset. De er sultne, Ekaterina er blevet dårlig af køreturen, og Louise skal forberede sig til to debatter, hun skal deltage i i morgen.
En lokal taxachauffør ligner en, der har vundet i Lotto, da han ruller op på grusparkeringspladsen og ser, hvem der skal have plads i hans bil. Stemningen er trykket på vej tilbage. I aften bliver der ikke noget eventyr.
I november 2016 udråbte onlinemagasinet Zetland Girl Squad til at være ’kvindekampens nyeste fortrop’ og dermed repræsentanter for den fjerde bølge af feminismen. Og der er et før og et efter Zetland-artiklen.
Før var de en gruppe veninder, der hang ud sammen, gik i byen sammen og tog billeder sammen, som de postede under hashtagget #girlsquad på deres Instagram-profiler.
Men efter artiklen var de en feministisk bevægelse, og de bragte pludselig adskillige sind i kog. Blandt andre Mette Fugl, der kritiserede dem i Politiken med teksten ’vis bare bryster, men lad være med at kalde det feminisme’. Fra begyndelsen har de skullet forsvare deres ret til overhovedet at kalde sig feminister.
Selvpromovering og opmærksomhedssøgende adfærd er mærkater, de ofte får klistret på sig. Men alt andet lige skaber de debat. Folk har en holdning til dem, og de forstår at udnytte medietiden.
Når spørgsmålet falder på, om de ikke bare vil have opmærksomhed, henviser de til, at feminisme burde være retten til at se ud, som man vil, uden at blive shamet for det.
”Jeg tror, at når mange bliver vrede på os, er det mere en projicering af deres egen utilfredshed. De har aldrig turdet skille sig ud. De har altid været bange for, hvad andre folk ville sige, og så er det ret nemt at reproducere den fordømmelse, som de selv var så bange for,” siger Nikita.
L ørdag morgen ankommer to Side 9-piger til sommerhuset på Bornholm. To langbenede og storbarmede kvinder med henholdsvis blondt og mørkt hår, der går dem til taljen. Men de nye damer i klassen nyder ingen varm velkomst. De fortæller lidt forknytte, at Girl Squad ikke ville hilse på dem. Selv mener de dog, at de sendte et vink i de to pinup-pigers retning.
Eftersom fotoshootet ved stranden ikke blev til noget dagen før, tager Girl Squad i stedet nogle billeder til deres Instagram-profiler på sommerhusets terrasse, hvor de viser masser af hud. Billedet af Nikita ender senere forudsigeligt nok med at blive til en historie på Ekstra Bladets hjemmeside.
Googler man ’Nikita Klæstrup’, har de fleste artikler med hendes navn en overskrift i stil med ’se billederne’. Og det virker hver gang. Nikita er garant for et højt læsertal.
L ouise skal deltage i et feministisk talkshow i SF’s telt på Cirkuspladsen og i en specialudgave af Deadline, der sendes fra havnen i Allinge. Hun har sit entourage med, da hun ankommer til SF-teltet. Nikita er i en lårkort, hvid kjole og spidse blå stiletter med den karakteristiske skinnende røde Louboutin-sål. Naturligvis med Watson på armen.
Selvom pladsen er én stor fugtig græsplæne, tilbagelægger Nikita den, som går hun på luft. Stilethælene borer sig ikke ned i jorden, og der er ikke så meget som et fnug af støv eller jord på hende.
En teknik hun gennem tiden har lært at perfektionere, forklarer hun. Faktisk går hun aldrig nogensinde i andet end stilletter, og hun er VIP-kunde hos Louboutin i København.
De ringer til hende, når de får nye modeller ind, og så har hun førsteret på at vælge. Hun lærte at binde snørebånd af Louise på de eneste sneakers, hun ejer. Et par fra Christian Dior, som hun træner i.
Girl Squad vækker opsigt, hvor de går, men det er på sin vis også meningen. ”Når jeg tager paryk eller fletninger på, så er jeg på arbejde. Så er jeg Twerk Queen,” forklarer Louise, der på sine Instagram-billeder ofte ses i lange højhælede støvler, der går hende til midt på låret, læbestifter i alle regnbuens farver og fletninger eller parykker i lyselilla og blå.
Hver af kvinderne har deres eget brand, og efter Zetland-artiklen fandt de ud af, at der var en vis PR-værdi i at være en gruppe. De fik mere taletid, end de gjorde enkeltvis, og på Folkemødet er de på arbejde. De er en attraktion i sig selv, når de turnerer gennem Allinges gader i Valentino-stilletter, mavebluser, gennemsigtige kjoler, opsigtsvækkende læbestifter og deres lange hår bølgende efter dem i sommerbrisen.
De skiller sig ud fra de politisk engagerede i lyseblå skjorter, pensionister med solskærme og multifarvede vindjakker, logokasketter, letvægtsbriller og pengekatte.
S enere står Louise i et tætsiddende guldglimmersæt, bar mave og øreringe så store som tekopper. ’Den store køns-battle’ er live på havnen i Allinge, hvor Deadline sender.
Det er mændene mod kvinderne, hvor feministen og debattøren Henrik Marstal er på kvindernes hold, mens filosoffen og debattøren Eva Selsing er på mændenes. Hvem har det hårdest af de to køn? Det er det spørgsmål, debatten gerne vil besvare.
Panelet har en pianist og DR’s pigekor i ryggen. Louises bagdel glitrer i solen. Hun åbner debattens anden runde, hvor seksuel ligestilling er temaet. Eva Selsing kalder fjerdebølgen for ’en degenerering af feminismen’, mens Louise rynker på næsen af hende.
A lt imens ankommer den politiske redaktør fra Ekstra Bladet, Steen Larsen, til sommerhuset for at grille kød til aftenens fest sammen med resten af sine politiske journalister, der står med hænderne i koriander og hele kyllinger.
Denne gang slipper han for at agere hundepasser, da Nikita og hvalpen hviler sig på værelset. Anh Le, stifter og ejer af de vietnamesiske Lêlê-restauranter i København, er kommet for at lave mad til selskabet og får hjælp af journalisterne til opsætning af borde og kulørte lamper. Louise og Ekaterina kommer tilbage fra Deadline-debatten.
De skal lige gøre sig klar. Lidt senere kommer pigerne ud fra værelset i først den ene stramme kjole, så den anden og den tredje. Prominente journalister og debattører skåler og spiser.
Himlen er blevet pastelfarvet og matcher Ekaterinas velourkjole, der fremhæver hendes gravide mave. Hun har styr på enhver isme inden for feminismen og kender Biblen vers for vers.
Feminisme har det med at snige sig ind i de fleste samtaler. Himlen bryder pludseligt ud i et festfyrværkeri for at markere Folkemødets snarlige afslutning. Ekaterina og Louise bliver hjemme, mens Nikita udvælger sig det helt rette par stilletter og går ud i natten på nye eventyr.
E n latent lugt af øl og cigaretskodder blander sig med duggen i græsset og havet, der bruser foran terrassen ved sommerhuset. Søndagssolen stråler fra en skyfri himmel.
Den årlige grillfest aftenen før har sat sine spor i form af tomme dåseøl, uspiste spareribs og halvfyldte glas. Louise og Ekaterina ligger i haven og slikker sol. De er glade, for det viser sig, at BMW’ens endeligt ikke skyldtes manglende diesel, men en teknisk defekt.
Det var altså ikke deres skyld. Pludselig bliver de afbrudt i deres solbadning, da Nikita kommer ind ad sommerhusets indkørsel i gulvlang festkjole og stilletter. Hun smider sig i græsset sammen med dem. Lidt efter kommer Ekstra Bladets praktikant ind i sommerhuset lettere sammenbidt.
Han har jokket i hundehvalpens lort ude på græsplænen. Og han har bare tæer. ”Ej, Watson. Lille mus. Kom her,” siger Nikita og kysser dens rynkede ansigt. Steen Larsen kommer atter cyklende tilbage til sommerhuset for at gøre sig behjælpelig ved oprydningen.
Han griber sække og plasticposer og begynder at luge ud i festens efterladenskaber. Han spørger damerne, om de ikke lige kan hjælpe til. De værdiger ham ikke et svar. Surt konstaterer han, at fjerdebølgen ’kraftedeme ikke kan finde ud af at rydde op’.
LÆS OGSÅ: Søren droppede coke og kriminalitet: Sådan kom jeg ud af rockerklubben
