Hvad er dit bedste barndomsminde?

”Jeg var et uønsket barn. Min mor var dybest set uegnet som forælder og sendte mig på spædbørnsplejehjem, kort efter jeg blev født. Jeg nåede at være anbragt tre steder, inden jeg som treårig kom til Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup. Her mødte jeg en diakonisse, søster Helene, som fulgte mig hele min barndom og blev min gudmor. Samværet med hende er mit eneste rigtig gode barndomsminde. Jeg tror, at hun som kristen så en opgave i at frelse mig. Hun var der altid til at samle mig op eller hjælpe mig i den rigtige retning, når jeg kom på afveje. Da jeg var færdig med realskolen og ikke anede, hvad jeg skulle lave, spurgte hun, om ikke jeg ville læse HF. Jeg sagde, at det ville jeg gerne, hvortil hun svarede: ’Det var godt, for jeg har allerede meldt dig ind.’ Søster Helene var min livline.”