Jeg er på toilettet en nat, og jeg sveder og maser for at tørre mig selv. Jeg vejer på det tidspunkt 175 kilo, og det har længe været en kamp for at finde den særlige vinkel, så jeg kan komme til, men den her nat kan jeg ikke nå derom længere. Jeg går tilbage i seng og vågner næste morgen med en brun stribe på lagnet. Er du sindssyg, hvor er det ydmygende, for nu at sige det på nordjysk.

Jeg googler den her stang, som jeg bestiller fra USA. Den kan jeg sætte toiletpapir fast på. Jeg kalder den min ’røvpind’. Den følger mig i to år. Jeg er så flov over den. Jeg gemmer den for alle, også min daværende kæreste. Nogle gange gemmer jeg den oppe i ærmet, andre gange under maven. Når jeg spiller golf, er den med i golfbag’en.