scroll-down

Sådan lykkedes det Thomas Frank at blive et af Europas varmeste trænernavne – uden at være et røvhul

Thomas Frank har hverken landskampe eller en glorværdig spillerkarriere i bagagen. Til gengæld har han et drive og et utæmmeligt talent, som har taget ham fra at være børnetræner i Frederiksværk til toppen af Premier League. Simon Kirkegård rejste til London og tog på arbejde med manden, der nærmest ud af ingenting blev Danmarks største trænernavn.

Af Simon Kirkegård
Foto: Rasmus Weng Karlsen
Mennesker Euroman

DET ER DEN 29. MAJ 2021, og dagen hvor Brentford F.C. står over for sin vigtigste kamp nogensinde. På Wembley Stadium skal klubben med Thomas Frank i spidsen møde Swansea i den alt­afgørende playoff-finale i The Championship, hvor den sidste oprykker til Premier League skal findes.

Opgøret har en værdi af 1,25 milliarder kroner, for ud over en oprykning til det fineste selskab i engelsk fodbold får vinderholdet også en klækkelig sum tv-penge og international eksponering i verdens mest sete fodboldliga.

I sæsonen forinden havde Brentford F.C. med sit offensive spil og betagende boldomgang mod alle forventninger kæmpet sig frem til det samme milliardopgør, men dengang havde de tabt playoff-finalen 1-2 i en tæt kamp mod Fulham. Den danske træner havde dog allerede præsteret mere, end man kunne forvente i en klub af Brentfords størrelse, og alene det at han havde ført klubben frem til oprykningsfinalen, var en bedrift i sig selv, selvom nederlaget havde været svært at sluge.

Siden havde holdet rejst sig, og nu stod de der igen. Derfor kunne man ikke bebrejde Thomas Frank, hvis han havde ligget vågen det meste af natten med taktiske dispositioner og ’hvad nu hvis’-scenarier kørende nonstop på nethinden. Men det havde ikke været tilfældet.

Den Frederiksværk-fødte Brentford-træner havde sovet fint. Godt nok var Thomas Frank vågnet ved 05-tiden, lidt tidligere end normalt, men han var stået op og havde løbet en tur i området omkring Wembley, hvor hele Brentford-trupppen var indlogeret på et hotel. Det gør han altid på en kampdag. Ikke at der er noget rituelt i det, men det er ”godt for hovedet,” som han siger.

Tilbage på hotellet efter løbeturen rendte han ind i holdets Head of Medical, Neil Greig. Han havde, modsat Frank, ikke lukket et øje hele natten, dels på grund af den store kamp, der ventede, men mest fordi han følte skyld over, at Brentfords danske midtbanedynamo Christian Nørgaard ikke var blevet sin skade kvit frem mod opgøret.

”Bare rolig, når vi har vundet pokalen, tager vi to et billede foran den sammen,” sagde Thomas Frank beroligende til Neil Greig.

Thomas Franks stoiske udstråling var rent bluff. Inden i ham rasede en ”orkan af følelser.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Fodbold, Job og Mænd