DER ER ALTID ét ur på de årlige ur-messer i Schweiz, som alle taler om. Ét ur, som får branchefolk, medier og ur-entusiaster til at falde i svime. I år, under Watches & Wonders i Gèneve, var det Vacheron Constantin 222, der stjal hele showet. Der var tale om en relancering af et ur fra 1977, der er lavet forsvindende få af (500 styk i stål, 150 i guld og færre end 100 i Two Tone i løbet af en produktionsperiode på bare syv år).

Det var imidlertid ikke kun modellens sjældenhed, der gjorde det til en god historie. Det var, at der var tale om en nærmest 1:1 genoplivning af en ikonisk model fra et medlem af ’The Big Three’, som man kalder Patek Philippe, Audemars Piguet og Vacheron Constantin.

De lancerede i 1970’erne hver især et sportsur i luksusklassen, som vendte op og ned på opfattelsen af armbåndsuret som enten tool watch i stål eller dress watch i ædelmetal. Uret kunne i skikkelse af Audemars Piguet Royal Oak fra 1972 eller Patek Philippe Nautilus fra 1976 pludselig være begge dele. Men hvor de fleste ur-interesserede i dag er på fornavn med Royal Oak og Nautilus, der i senere år er blevet genstand for vild hype med eksorbitante auktionsrekorder, så flyver Vacheron Constantin 222 anderledes under radaren. Det til trods for, at det originale 222 fra 1977 deler flere fællesstræk med sine mere berømte fætre fra perioden.

Det gælder ikke kun på overfladen med den flamboyante integrerede lænke, men også langt ind i selve motorrummet med den ultratynde, automatiske kaliber 1121, Vacherons udgave af Jaeger-LeCoultres berømte kaliber 920, som også blev brugt af både Patek Philippe i Nautilus og Audemars Piguet i Royal Oak. Den største forskel – og den, der måske er med til at forklare, hvorfor ikke alle i dag er på fornavn med 222’eren – er, at designeren af uret ikke var Gérald Genta, den legendariske schweizer, der stod bag designet af både Royal Oak og Nautilus.