Hvilken ting i din garderobe er du gladest for?
”For tiden går jeg rigtig meget, måske også for meget, i et par Calvin Klein jeans. Jeg går i dem næsten hver dag. Jeg har otte-ni par bukser, men jeg går kun i to par, fordi det er dem, jeg har det bedst i.
Der er nogle mennesker, der aldrig vasker deres jeans, men det gør jeg, fordi jeg altid spilder ting udover mig selv. Min stil er så afdæmpet, at det ikke engang er normcore.
Det er jeans, T-shirt, trøjer, og skal det være lidt vildt, så tager jeg en skjorte på. Jeg er ikke moderne. Jeg har stadig lidt hængerøv i mine bukser. Det har man jo ikke mere. Jeg har lagt mærke til, at det kun er fædre og mænd, der nærmer sig 40 år, der stadig går med hængerøv.”
Går du også stadig med satin-underbukser?
”Nej, er du sindssyg! Dem lagde jeg fra mig i teenageårene. Det er jo fuldstændig grotesk. Jeg havde engang satin-boxershorts og satin-sengetøj, og den kombination gjorde, at jeg ikke kunne blive liggende i sengen, fordi jeg hele tiden gled ud. Satin er fattigmandssilke og måske det eneste, jeg aldrig kunne finde på at gå i igen.”
Hvilken ting har den bedste historie?
”Da jeg arbejdede på P3, nævnte jeg flere gange i radioen, at jeg er kæmpefan af Kasper Dolberg, og det må hans mor på en eller anden måde have hørt. Hun skrev i hvert fald til mig på Facebook, hvor hun spurgte, om jeg ikke ville have en trøje af ham, og det ville jeg jo vildt gerne. Det er så sindssygt god fanpleje.
En dag fik jeg en Ajax-pose med posten. Det var hele fanpakken med klistermærker og en signeret trøje, men det fedeste var et postkort, hvor han havde skrevet: ’Hej David. Hilsen Kasper.’ Ikke noget pis, ikke nogen fyldord, ja, nærmest ingen ord. Kortet hænger på min opslagstavle. Jeg er ikke engang Ajax-fan, men jeg bliver oprigtig begejstret, når danskere gør det godt internationalt. Nogle holder med Manchester United eller Real Madrid, jeg holder bare med danske spillere.”
Hvad er dit værste køb nogensinde?
”Jeg var på ferie i Hong Kong i 2013, og i Hong Kong kan man få skræddersyet jakkesæt rigtig billigt. Jeg går aldrig i den slags, men alligevel syntes jeg, at det var en god mulighed for at få noget lækkert med hjem.
Det viser nok, hvor urutineret jeg var, at jeg gik ind til en skrædder, der påstod, at han var verdens bedste skrædder, men det gjorde jeg. Problemet var, at jeg ikke var helt sikker på, hvilken type jakkesæt jeg ville have, og han var ikke en særlig god skrædder.
Jeg kom hjem til Danmark med to meget store jakkesæt af den type, man nogle gange ser somaliere gå med på Nørrebrogade. De klæder mig ikke, og det klæder faktisk ikke nogen. Der smed jeg i hvert fald nogle tusind.”
37-årige David Mandel er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har arbejdet på P3 siden august 2006, hvor han har været vært på programmer som ’Sara og David’ og ’Gandhi’. Han har netop sagt op på Danmarks Radio efter 11 år. Han har planer om at arbejde freelance og som tilrettelægger på Pineapple Entertainment. Han bor sammen med sin kone Camille
og deres søn, Pelle.
Hvilken ting er du mest ærgerlig over at have mistet?
”Jeg stjal engang en Jean-Claude Van Damme T-shirt i et omklædningsrum i Farum Boldklub. Jeg var 12 år gammel og følte ikke, at jeg stjal den, fordi det var et helt tomt omklædningsrum, og den lå bare på bænken.
Det var en fuldstændig legendarisk T-shirt fra filmen ’Death Warrant’. Jeg gik med den flere gange om ugen, og da der begyndte at komme huller i den, tog jeg en anden T-shirt indenunder for at skjule det. Jeg har været Jean-Claude Van Damme-fan i mange år.
En dag jeg havde den på til fodboldtræning, pegede en fyr, der hedder Christian, på mig og sagde: ’Det er sgu da min T-shirt.’ Der var nok gået fem år. Vi syntes selv, at det var så sjovt og grinte så meget, at vi blev smidt væk fra træningen, fordi vores træner officielt havde rekorden i verdens korteste lunte. Jeg mistede den egnetlig ikke. Den døde bare.
Da den på et tidspunkt var ét stort hul, puttede jeg den i glas og ramme, men den blev ved med at falde ned i bunden af rammen, fordi jeg åbenbart også var dårlig til at sætte ting i rammer. Jeg havde den, indtil jeg var 27 år gammel.”
Hvorfor var du så stor Jean-Claude Van Damme-fan?
”Det begyndte, da jeg var 10-11 år gammel og så mange kampsportsfilm. Dengang var det fascinerende, bare man kunne lave et cirkelspark. Jean-Claude Van Damme kunne gå i split og danse ballet, samtidig med at han kunne tæve de slemme fyre.
Da jeg blev ældre, begyndte mine venner og jeg at dyrke ham igen, men måske lidt med en ironisk distance. Han var så meget forud for sin tid. Filmselskaberne ville ikke udgive hans gennembrudsfilm ’Bloodsport’, fordi de syntes, den var for dårlig.
Så satte Jean-Claude sig ned, klippede den helt om, og pludselig var den et kæmpe hit. Senere sagde han nej til en stor kontrakt på flere film med Universal, som ville gøre ham til den nye Arnold Schwarzenegger, men han sagde nej.
Han krævede flere penge, fordi han var helt væk på coke på det tidspunkt og havde alt for meget selvtillid. Til sidst gad filmselskabet ikke mere, og så døde hans karriere. Han har endda sit eget jeans-firma. Der er så mange ting ved Jean-Claude, man bare må hylde.”
Hvad vil du gerne føje til dingarderobe?
”Jeg kunne godt tænke mig en pels. Men sammen med pelsen skulle jeg så have modet til også at gå med den, og det har jeg ikke. Jeg går selv afdæmpet klædt, og derfor kan jeg godt længes efter at gå i noget lidt outreret. En kollega fra DR lod mig prøve hans ulvepelsfrakke til min sidste arbejdsdag, og jeg følte mig som konge. Men jeg vidste godt, at jeg ikke ville have modet til at gå rundt i den på gader og stræder. Det er et reelt håb, men det bliver nok ikke lige foreløbig.”
LÆS OGSÅ: Dyre royale træk: Så vellønnet var Prins Nikolais catwalk
LÆS OGSÅ: Modeserie: 21 af de bedste danske mærker lige nu
LÆS OGSÅ: Internettet elsker Nigerias nye trøjer
