Siden 1989 har alle raske drenge drømt om de grå selvsnørende Nike-sko fra ’Tilbage til fremtiden 2’. Men nu har Nike nikket og lovet, at Marty McFlys legendariske sko med ’power laces’ kommer på gaden. Og når du ikke har råd til en Delorean, og når virkelighedens hoverboard var en ond, ond joke, er det kun retfærdigt, at vi endeligt kan få fingrene i én de geniale gadgets fra filmen.  
 
Allerede tilbage i februar skrev vi, at de selvsnørende sko muligvis kunne få premiere i 2015, og nu skulle den være helt sikker. De oprindelige Nike Air Mags blev designet af Nike-designeren Tinker Hatfield, og det er samme Hatfield, som har udtalt, at vi med sikkerhed får skoene at se i 2015. 

Men har Nike ikke allerede lanceret skoene tilbage i 2011? Både ja og nej. Nike udgav Air Mag-sneakeren, som umiskendeligt ligner McFlys fodtøj, men skoen manglede den vigtigste feature: de selvbindende snørebånd. 

Nike har endnu ikke løftet sløret for prislejet, men de ikke-selvbindene Nikes fra 2011 blev kun lavet i 1.500 eksemplarer og går i øjeblikket for over 50.000 kr. Men når de alligevel ikke kan snøre sig selv, kan du lige så godt bruge ventetiden til at finde et andet par blandtde bedste sneakers fra 2014.  

LÆS OGSÅ: 10 ting, der aldrig går af mode 

LÆS OGSÅ: Sådan bliver moden i 2015

LÆS OGSÅ: Universets mest uheldige skjortevalg