Man kunne jo have gemt sit striktøj, sit overtøj og sine kraftige sko væk på loftet i lufttætte beholdere og armeret med mølkugler, lavendelposer og anden insektbekæmpelse.
Så ville det have været lige til at hive ned nu, hvor garderobeskabet savner genstande af en vis drøjde.
Men hvem gider gå i tøj fra sidste år – eller, gisp – året forinden?
Jeg tog en fast beslutning om, at det skal være mig, der bestemmer, hvem der kan påvirke mit humør og mit indre liv. Det er mig, der bestemmer, hvem der bliver lukket ind i min sjæl. Det har haft den afsmitning, at det ikke går mig på eller påvirker min nattesøvn, når nogen vil banke sig ind i mit hoved.
