Man kunne jo have gemt sit striktøj, sit overtøj og sine kraftige sko væk på loftet i lufttætte beholdere og armeret med mølkugler, lavendelposer og anden insektbekæmpelse.
Så ville det have været lige til at hive ned nu, hvor garderobeskabet savner genstande af en vis drøjde.
Annonse
Men hvem gider gå i tøj fra sidste år – eller, gisp – året forinden?
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
