Man kunne jo have gemt sit striktøj, sit overtøj og sine kraftige sko væk på loftet i lufttætte beholdere og armeret med mølkugler, lavendelposer og anden insektbekæmpelse.
Så ville det have været lige til at hive ned nu, hvor garderobeskabet savner genstande af en vis drøjde.
Men hvem gider gå i tøj fra sidste år – eller, gisp – året forinden?
Jeg kan ikke være andre end mig selv. Jeg kan ikke ændre min
personlighed. Jeg bliver nødt til at insistere på at være mig selv i offentligheden og ikke opfinde en offentlig karakter, for det bliver jeg sindssyg af.
