AT FIRMAER PYNTER sig med lånte fjer, er der ikke
noget nyt over.
Hvert år raser diskussionen, når Danske Bank, 7-Eleven og
Microsoft udsmykker sig med regnbuens farver: Er det et udtryk for en egentlig solidaritet
eller bare endnu en omgang pinkwashing?
En lignende snak opstår hvert år under modeugerne. Sidste år
blev Copenhagen
Fashion Week og syv danske modebrands meldt til Forbrugerombudsmanden for greenwashing,
men anklagen blev droppet.
I 2024 havde antallet af anklager aldrig været højere, men det
var først i december 2025, at den første afgørelse ved retten kom, da drikkeflaske-mærket
Aya&Ida blev dømt for greenwashing og skulle betale en bøde på 140.000
kroner.
Nu er et nyt fænomen af gloriepudsning opstået. Det handler
ikke længere om at vælge en rigtig farve, men at vælge den helt moderigtige
farve.
For små to måneder siden introducerede The
New Yorker begrebet ’taste-washing’ i en klumme om Silicon
Valley-typers besættelse af god smag. En betegnelse, der for tiden bruges om store
tech-milliardærer, der plejer deres image via deres (ofte nyfundne) sans for kvalitet
og æstetik.
Senest er den amerikanske tech-virksomhed Palantir kommet i
vælten for deres nyeste påfund, en franskinspireret arbejdsjakke.
Palantirs arbejdsjakke kostede 1.500 kroner og blev udsolgt på fem timer.
Det er ikke første gang, at virksomheden laver merchandise.
Men lanceringen af den nye arbejdsjakke har udløst en del kritik i hjemlandet, blandt
andet fordi Palantir har opfundet en database, der har assisteret
Trump-administrationen med deportationer, og de er blevet anklaget for at have profiteret
på krigen i Gaza.
Annonse
Det er heller ikke første gang, at en amerikansk virksomhed med
blakket ry får lavet deres egen tøjkollektion. Lockheed Martin, verdens største
våbenhandler, har solgt rettighederne til det sydkoreanske firma Doojin
Corporation, der har lanceret en streetwear-kollektion i deres navn.
Den amerikanske våbenproducent Lockheed Martins hættetrøje.
Ifølge det britiske modemagasin Dazed
er det ikke første eksempel på taste-washing. I 2024 genopfandt Mark Zuckerberg
sig selv som en trænet og velklædt erhvervsmand. Og tidligere i år vakte det stor
opsigt, da den akavede Facebook-stifter sad på første række til Pradas modeshow
i Milano.
Lige så bemærkelsesværdigt har indlemmelsen af Jeff Bezos og
Lauren Sanchez i USA’s kulturelle elite været. Først med deres bryllup i
Venedig, hvor gæstelisten blandt andet bestod af navne som Oprah Winfrey,
Leonardo DiCaprio og Kardashian-Jenner-klanen. Og senere til årets modeuge i
Paris, hvor parret blev spottet flere gange på første række med modens matriark,
Anna Wintour.
Den tidligere chefredaktør for Vogue har mødt meget kritik
for hendes relation til Bezos-parret. Og som forperson for mode- og kulturverdenens
måske største begivenhed, Met Gala, er hun blevet beskyldt for at have solgt ud,
da Bezos’erne var hovedsponsorer til den netop afholdt Met Gala 2026.
Herhjemme står eksemplerne om taste-washing endnu
ikke i kø. Om næste tilfælde bliver Novo Nordisks administrerende
direktør, Mike Doustdar, i haute couture, må vi vente og se. Men vi holder øje.
Undskyld mig, men hvis det her var for enhver, kunne alle jo gøre det. Det er jo det, det at være cykelrytter handler om. At blive ved, selvom man tror, man ikke kan.