scroll-down

Graus anmeldelse af den elektriske Fiat 500: "Den kører lige så godt, som den ser ud"

Bedømt på charmen får den flere konkurrenter til at ligne kummefrysere, men kan den elektriske Fiat 500 også konkurrere med VW og Peugeot som elbil betragtet? Christian Grau har kørt den store, lille nyhed.

Af Christian Grau
Foto: PR
Motor Euroman

Ingen skal beskylde Fiat for at spamme bilmarkedet med nye modeller. BMW har 27 modelvarianter (plus det løse) i deres program. Fiat har fem. Hertil kommer, at tyskerne i lighed med mange andre producenter typisk facelifter deres biler efter fire år og erstatter dem med næste generation efter syv. Fiat relancerede deres ikoniske model 500 i 2007, og siden har bilen fået en enkelt ansigtsløftning. That’s it. Men nu sker der noget – den lille nyklassiker bliver elektrisk, og er man ikke allerede faldet for de retrospekte former, så gør man det, når man ser nyheden fra Torino.

Fiat 500 har alle dage været en livsstilsbil for dem, der ville betale ekstra for iscenesættelse og designdetaljer. Nu har den lige fået et nøk mere. Fiat 500e er mere maskulin end sin fossile søster – der skulle måske heller ikke meget til – men den er blevet bredere, ondere og mere gennemført i detaljerne. Bemærk, hvordan e’et er integreret i nullet på navneskiltet. Bemærk, hvordan der nu står 500 i køleren. Bemærk, at der står ’made in Torino’ i dørgrebet og med et billede af den oprindelige Fiat 500 fra 1957 i dørgrebet. Faktisk har detaljen den berettigelse, at netop de to modeller er bygget på samme fabrik i den piemontesiske hovedstad. De fossile 500-modeller fra 2007 til i dag er bygget i Polen og Mexico.

Fiat 500e er fuld af den slags sentimentale detaljer, og så har den fået en overhaling af tidsånden med digital instrumentering, touch-skærmstyring og nutidigt udstyr som adaptiv fartpilot, aktiv vognbaneassistent, avanceret nødbremse osv. osv. Alt sammen integreret uden at det er gået ud over hverken æstetikken eller den intuitive betjening. Det er ikke mange producenter, der formår at ramme den balance.

Til gengæld er selve funktionen klassisk italiensk, som om bilen i nogen grad har en egen vilje og lige kræver et ekstra tryk på knappen for vise, hvem der bestemmer. Ikke ulig temperamentet hos tjeneren på en italiensk turistfælde med rødternede duge og billeder på menukortet. Der hører enhver lighed heldigvis også op.

Se, hvad vi ellers skriver om: Christian Grau, Anmeldelser, Biler og Oplæste artikler