”Nej, jeg har ikke min egen bil, men jeg kører rundt i min kærestes babyblå Fiat 500. Hun fik den, da hun havde langt til arbejde. Det har hun ikke længere, så nu er det kun mig, der bruger den. Og det er ofte kun til at køre de tre kilometer på arbejde. Vi kunne nok godt undvære bilen, for den er lille og grim.”
”Jeg har ejet én bil. Jeg har haft en Audi 100 fra 1986. Jeg var 20 år gammel, da jeg købte den. Den var koksgrå og kunne aldrig rigtig starte. Det var op ad bakke. Men jeg var simpelthen så glad for den, for når den endelig kom i gang, så kørte den som en drøm. Da jeg så flyttede til Århus for at studere, var der ikke rigtig råd til eller idé i at have den længere. Så solgte jeg den til en landmand på min hjemegn, som så havde den i én måned før han kørte direkte ind i et dådyr. Så døde bilen… og dyret.”
”Tit når jeg kører på motorvejen i Fiat'en, og der kommer sådan en Audi Q7 blæsende forbi, så tænker jeg, at jeg vil godt have en sort Audi Q7. Det kan også være, det er for voldsomt, så jeg har også kigget lidt på en Audi Q3. Den skal bare være sort. Så kan du køre til det mest fesne, man kan forestille sig og stadig være sej. Jeg kunne køre til dans eller origami eller måske batiktryk i den. Prøv at forestille dig at køre til aftenskole i batiktryk i en Audi Q7. Hvis jeg kom der i en lyseblå Fiat 500, ville jeg blive ved med at være fesen. Kom jeg derimod i en sort Audi, ville der blive helt stille.”
Annonse
”Alt kan lade sig gøre, hvis man bare kigger insisterende nok på sine chefer. Og så ved de ikke noget om biler på Danmarks Radio. Der findes ingen chefer i DR, der ved noget om biler. Hvis du går ned på DR’s parkeringsplads, er det den ene pis-bil efter den anden.”
”Jeg har stadig ekstremt mange huller i min viden om biler. Og bilprogrammet handlede dybest set om at imponere min svigerfar. Han ved alt om biler. Men jeg har lært, hvorfor nøglen sidder i venstre side af en Porsche. Det er fra dengang man lavede løbestarter i Le Mans. Så skulle man løbe hen til bilen, og så sparede man et sekund ved at have nøglen ovre i den side, man sprang ind. Jeg har også lært at køre firehjulstræk. Noget jeg højst sandsynligt aldrig får brug for på Frederiksberg. Men det er godt at kunne. Og så har jeg lært noget så simpelt som at skifte dæk. Det burde man lære, når man tager kørekort. Det er meget brugbare ting.”
”Ja, jeg er blevet meget mere interesseret i biler. Og jeg har sågar overvejet at begynde til go-kart. Jeg vil have en bil. Jeg ved, der er mange i mediebranchen, der har sådan nogle lokumsaftaler med bilfirmaer, og jeg prøvede også selv på et tidspunkt at stable noget på benene. Sådan en aftale vil jeg gerne have. Jeg vil gerne have en aftale med Audi om, at jeg får en sort Q7’er… eller bare en Q3’er.”
”Det næste, jeg skal være god til, er sport. Nu har jeg fået maskiner til at gøre ting for mig, nu skal jeg bruge kroppen. Det er rugbrødsmotoren, der skal i gang!”
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
