I den nye episode ’Arbejdstitel’ har lytteren Nicki skrevet til Kristoffer Dahy Ernst i anledning af, at hans kammerat fylder 30 år. Nicki vil gerne vide: ”Er det er over- eller undervurderet at købe en ven en gave, der ikke er på hans ønskeseddel, fordi man gerne vil give ham noget særligt? Eller bør man i stedet bør holde sig til ønskerne, fordi man stoler på, at det er det, han bliver mest glad for?”
Dette større dilemma lægger ugens gæst, Anne Sophia Hermansen, der er kulturkommentator på Weekendavisen, ud med at forsøge at svare på:
”Jeg ville holde mig til ønskesedlen. Det ville jeg, fordi jeg desværre flere gange har oplevet, at nogen gerne ville give noget særligt, så de er trådt uden for ønskerne, og så ender gavemodtageren med en aubergine-farvet kuffert, en håndstøvsuger eller noget andet rædsomt, som en behjertet sjæl har ment ville fuldende fødselarens liv.”
Derfor mener den veloplagte gæst, at det er overvurderet at forsøge at give noget, der ikke står på ønskesedlen.
”Jeg ville holde mig meget, meget strengt til listen. Jeg ved godt, at det kan have et skær af manglende kreativitet, omhu eller omsorg, men det er det stik modsatte. Jeg sætter også selv pris på at få de ting, jeg ønsker mig,” uddyber hun.
Det får Kristoffer til at reflektere:
”Man vil jo gerne nogle gange være den originale tænker, der giver en person en gave, som får dem til at sige ’Gud, du fuldender mit liv. Den her havde jeg aldrig drømt om, jeg ønskede mig, men det er jo lige det, jeg mangler.’”
”Har I nogensinde oplevet, at det skete?” spørger Anne Sophia.
”Det tror jeg ikke,” svarer Kristoffer. ”Jeg vil sige, at hvis det skulle gøres, så skulle det være en uventet gave, hvor jeg fx havde en gave med til en af jer, bare fordi vi skulle ses, eller fordi jeg havde set noget på en rejse og tænkt: ’Du nævnte lige noget i en bisætning sidst, nu har jeg taget den her kasserolle med til dig, fordi du sagde, du ikke havde den.’ Men som en gave… Man bliver mere glad for en ikke-off list fødselsdagsgave.”
Det udsagn erklærer Anne Sophia sig enig i, og nu melder Oliver Enné sig ind i debatten med et andet bud:
”Jeg har engang hørt en teori om skuespil, som er, at læren er det, du falder tilbage på, når du ikke kan kanalisere den stemning, der skal til for, at du lever dig ind i rollen. Og på samme måde tror jeg, det må være med gaver: at hvis du ikke har ideer, så kan du falde tilbage på ønskesedlen. Men Nicki har jo tydeligvis et ønske om at give noget særligt, og dér tror jeg altid, der skal være spil til at improvisere. Udfordringen er, hvis man ikke har nogen ideer. Så er jeg enig i, at man skal holde sig til ønskesedlen.”
Du kan lytte til det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ med Anne Sophia Hermansen, der hvor du normalt hører dine podcasts.
