LANDETS FORMENTLIG HÅRDEST pressede partileder havde til pressemødet under Dansk Folkepartis sommergruppemøde i august ladet sig akkompagnere af to landspolitiske novicer. Måske som en lavpraktisk konsekvens af, at ikke færre end 11 folketingsmedlemmer har forladt partiet i indeværende valgperiode. Men måske også for at efterlade det indtryk, at nye vinde blæser omkring Dansk Folkepartis sønderbombede skude.

Side om side med formand Morten Messerschmidt og næstformand René Christensen stod 23-årige Nana Harring og 41-årige Majbritt Birkholm, begge folketingskandidater for partiet ved det kommende valg og for langt de fleste danskere helt og aldeles ukendte. Det kan lyde som et åg i den politiske opmærksomhedsøkonomi, men i Dansk Folkeparti kan Harring og Birkholms sparsommelige erfaringer være fordele, siges det. De har, billedligt talt, ikke tidligere partifælles blod på knoerne, og med nye idéer og standpunkter kan de måske give kunstigt åndedræt til partiet, der har syntes truet på livet.

Vi er taget til Holstebro for at besøge Majbritt Birkholm, der både omfavner Dansk Folkepartis oprindelige protestlogik (”Jeg stiller op, fordi jeg er træt af at se på det, der sker på Christiansborg. Jeg er træt af uærlighed, og jeg synes, at der bliver løjet og snydt. Jeg har simpelthen fået nok”) og det politiske fokus på Danmarks yderområder (”Mine mærkesager er sikkerhed og tryghed for alle danskere. Vi skal have et land, hvor man kan være tryg, uanset hvor man bor henne”).

Men hun betegner også sig selv som en atypisk DF’er, der kører i elbil og spiser salat. Og så vil hun anlægge en anden retorik end den, der med trofast stolthed håndhæves hos formand Messerschmidt og partimoder Kjærsgaard. Vil Majbritt Birkholm gøre Dansk Folkeparti ... politisk korrekt?

Du flankerede Morten Messerschmidt til pressemødet på jeres sommergruppemøde. Hvad synes du om den opmærksomhed, det har bragt med sig?

”Det er jo ganske overvældende for en sindig vestjyde at få sin debut for rullende kameraer live på TV 2. Det var vildt. Men det var også enormt fedt at blive vist den tillid. At jeg som simpel politibetjent kan få lov til at tale om noget, der rent faktisk betyder noget for mig. Så kunne jeg også sætte fokus på udfordringerne i politiet, kriminalforsorgen og hos vores domstole, hvilket også er noget af det, jeg går til valg på.”

Er det den rigtige strategi for Dansk Folkeparti at fokusere på relativt ukendte politikere, som har en anden form for erhvervserfaring?

”Jeg tror, det er virkelig klogt. Jeg tror, at danskerne savner, at politikerne ved, hvad de taler om. Det gør man altså kun, hvis man har jord under neglene og har arbejdet med det i mange år. En sygeplejerske på social og omsorg, en soldat på forsvar og sikkerhed og en politibetjent på retspolitikken. Det giver rigtig god mening for mig.”

Du er blevet betegnet som en del af fremtiden i Dansk Folkeparti. Hvordan er det i et parti, der muligvis slet ikke har en fremtid?

”Jeg er helt sikker på, at vi har en fremtid. Jeg er sikker på, at det nok skal vende igen, det kan man allerede nu også se i meningsmålingerne. Det er svært, men vi er et nyt hold og nye kræfter, der virkelig gerne vil det. Vi vil kæmpe for den politik, vi har haft siden 1995, men vi trænger også til nogle nye perspektiver på tingene.”

Synes du, at man i Dansk Folkeparti var for venlige over for Inger Støjberg, både under rigsretssagen og under jeres eget formandsopgør?

”Det er jo en periode, jeg har ikke været en del af …”

Du var vel medlem af partiet?

”Jeg synes ikke, man har været for venlig. Inger Støjberg har været igennem en rigsretssag, og det var fuldstændig rigtigt at bakke hende op. Jeg synes, at loven skal være lige for alle, og derfor undrer det mig nu, at der ikke også skal køre en rigsretssag mod Mette Frederiksen…”

Morten Messerschmidt har selv fortrudt det og kaldt det ”principløst og uværdigt”, at der blev flirtet så meget med Støjberg? Var det ikke en strategisk brøler?

”Det kan man sige, men det var en anden formand (Kristian Thulesen Dahl, red.), der var der på det tidspunkt, og det var en beslutning, han traf.”

Messerschmidt sagde også, at han ville trække sit kandidatur under formandsopgøret, hvis Støjberg ville være formand.

”Der er ingen tvivl om, at Støjberg er blevet brandet hos Dansk Folkeparti. Men om det var rigtigt eller forkert, det har jeg faktisk ikke nogen holdning til.”

Har du nogensinde selv tænkt, at du burde repræsentere Danmarksdemokraterne i stedet for Dansk Folkeparti, hvor du ville have meget bedre chance for at blive valgt ind?

”Aldrig. Danmarksdemokraterne har ikke noget politisk program, og selvom jeg godt kan lide Inger Støjberg, hun er frisk og veltalende, kan jeg ikke forstå, at man kan stemme på nogen uden at vide, hvad de står for. For mig er det altså politikken, der er afgørende og ikke mit eget ego.”

Du arbejder som politibetjent til hverdag. Hvordan har dit job påvirket din politiske overbevisning?

”Jeg har kørt patruljevogn i mange år og set mange triste skæbner. Det, jeg arbejder med nu, er rockere og bander, og der ser jeg jo bare, at vi har et kæmpe problem med vores velfærdssystem, der bliver udnyttet. De snyder og bedrager med det. Det kan jeg virkelig blive harm over. At det sker, mens vi har nogle på plejehjem, der ikke kan få en værdig ældrepleje. Så det vil jeg bruge min erfaring til at italesætte. Jeg tror, vi kunne spare rigtig mange penge, hvis vi begynder at kigge på det. Det er det samme med betingede udvisninger: De sidder jo og griner, fordi de har fire eller fem betingede udvisninger og tænker, at danskerne gør alligevel ikke noget ved det. Og det har de faktisk ret i.”

Hvilke sociale ydelser er det konkret, der bliver udnyttet af rockere og bander?

”Der findes rigtig meget socialt bedrag. Det kan både være det, at man ikke har adresse, der hvor man bor, eller at mange har flexjob eller får førtidspension, selvom jeg med min erfaring kan se, at man kan godt være kriminel ind til benet og sælge narko i millionklassen og samtidig hæve sin kontanthjælp.”

Nu skal du være formand for et udvalg, der skal udvikle DF’s rets– og udlændingepolitik. Er det i den forbindelse ikke lidt kontraproduktivt, at jeres egen partiformand skal for retten for svig med EU-midler og dokumentfalsk i november og december?

”Det synes jeg ikke. Morten skal i byretten, og loven skal være lige for alle. Uanset position eller status skal man, hvis man begår noget, der kan være kriminelt, lade sagen blive behandlet i det almindelige retssystem. Nu er Morten jo ikke dømt endnu, det må vi tage til november.”

Kan du forstå, hvis vælgerne synes, at I ikke kan betegnes som et lov og orden-parti, så længe jeres egen formand har en verserende retssag? Man kunne vel have suspenderet ham, mens retssagen står på.

”Inger Støjberg står til at komme ind nu, selvom hun er blevet dømt i en rigsret. Rasmus Prehn har kørt ministerkortet igennem og vil ikke udtale sig...”

Men er det et godt argument?

”Nej, det er ikke noget godt argument, men man er uskyldig i Danmark, til det modsatte er bevist, og det skal man have respekt for.”

Men forstår du, hvis vælgerne tænker, at så optagede af lov og orden er Dansk Folkeparti nok heller ikke, når deres egen formand skal for retten?

”Jeg kan jo tale for mig selv, og jeg vil gøre alt for, at lov og orden skal opretholdes.”

Hvem synes du, skal overtage tøjlerne med partiet, hvis Messerschmidt dømmes?

”Det tænker jeg, vi må tage til den tid.”

Er Peter Kofod, nuværende næstformand, den rette mand?

”Det kunne være et bud, ja.”

Som formand for det her nye udvalg, hvilke rets- og udenrigspolitiske tiltag er det så, der skal tegne Dansk Folkeparti i fremtiden?

”Noget af det, vi vil kigge allerførst på, er rekruttering til politi og kriminalforsorg. Der har vi et gigantisk problem. Politiet halter bagefter i forhold til efterforskningsmuligheder, for det er blevet meget sværere at fange de kriminelle. For eksempel vil vi give politiet adgang til det arkiv af dna-materiale, der bruges til genetisk slægtsforskning. Men vi skal også ind og kigge på de her personalegrupper i fx kriminalforsorgen. Der er for få hænder, og dem, der er, bliver chikaneret og truet, når de kommer på arbejde. Det vil jeg klart sætte fokus på.”

Jeg vil gerne vende en episode, der fandt sted til jeres sommergruppemøde, hvor Morten Messerschmidt sagde, at: ”Trusler om tæv kommer fra araberdrenge”, hvortil du sagde om vendingen ’araberdrenge’, at: ”Det er nok ikke lige en vending, jeg kommer til at bruge.” Hvorfor er det et problem for dig at bruge et ord som ’araberdreng?’

”Det er qua mit job som politimand. Forestil dig, at det var et ord, jeg stod og brugte, mens jeg var i uniform. Så ville jeg jo per definition blive kaldt racist. Jeg har ikke grund til at tale ned til nogen, og det har jeg aldrig haft. De kriminelle udlændinge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, de skal ikke være her. Men om jeg kalder dem det ene eller det andet, det kan jeg ikke se skulle være det helt store problem.”

Pia Kjærsgaard insisterede også på at bruge det udtryk. Hvorfor kan man godt sige ’araberdreng’ som partiformand eller -stifter, men ikke som politibetjent?

”Der er mange, der har en holdning til politiet, og vi har før sagt andre ting, der også er blevet hængt ud i medierne. Men som menneske vil jeg heller aldrig tale nedsættende om nogen.”

Synes du, det er racistisk?

”Næ, men jeg synes ikke, det er nødvendigt.”

Anerkender du, at Dansk Folkepartis vælgere godt kan lide en politiker, der ikke pakker tingene ind af frygt for at træde nogle over tæerne? 

”Jeg synes jo også, jeg siger tingene, som de er. Jeg behøver bare ikke at kalde nogen en eller anden kategori. Kriminelle udlændinge skal ikke være her, længere er den ikke, men jeg tror ikke, man behøver at bruge den retorik.”

Tror du, der findes et vælgersegment, der godt kan lide, at Pernille Vermund i 2019 insisterede på retten til at bruge et ord som ’neger’ og ’perker’, selvom mange vil finde det stødende?

”Det kan godt være, at der er vælgere, der tænker det, og hun må også sige, hvad hun har lyst til at sige. Jeg synes som udgangspunkt, at man skal tale ordentligt. Det har jeg lært hjemmefra, så det fortsætter jeg med.”

Tror du, at Dansk Folkeparti gennem årene har bidraget til en kultur, hvor det har handlet om at overgå hinanden i hvor bramfri og politisk ukorrekt, man kunne være?

”Det er måske, fordi alting bliver så politisk korrekt i dag, at man gør et opgør med det. Men hvis kan fornærme nogen eller krænke nogen ved at bruge visse ord, så synes jeg ikke, man bør gøre det. Det er jo bare en almindelig, fornuftig tilgang til, hvordan man bør behandle andre mennesker. At man begynder at lave om i historien og ikke må sige negerkonge, fordi det står i en gammel børnebog, eller hvad ved jeg, det, synes jeg, er fuldstændig vanvittigt. Vi skal ikke lave vores historie om.”

Nye Borgerliges spidskandidat på Fyn, Mikkel Bjørn, er et eksempel på én, der har markeret sig med et ret opsigtsvækkende sprog. Han har blandt andet sagt, at feminisme er som en kræftsvulst. Er det et problem for Dansk Folkeparti, hvis Nye Borgerlige nu er dem, der skubber længst til grænserne for, hvad man må sige?

”Jeg synes jo ikke, man skal vælges ind på Christiansborg, fordi man bruger det grimmeste sprog. Jeg synes, man skal vælges ind, fordi man rent faktisk vil gøre en forskel.”

Er Dansk Folkeparti blevet politisk korrekt?

”Nej, det synes jeg ikke, og jeg har heller ingen intentioner om at gøre Dansk Folkeparti politisk korrekte. Men jeg taler nu engang, som jeg gør, og det har jeg ikke tænkt mig at lave om på.”

Hvordan vurderer du dine egne chancer for at komme i Folketinget?

”Jeg ved det faktisk ikke. Men jeg håber jo på, at der er nogen, der kan se lidt logik i at få en politimand med erhvervserfaring ind. Og som også taler pænt.”

Hvis du kommer ind, hvilket måltid og hvilke drikkevarer, skal det så fejres med?

”Jeg er jo glad for salat, men jeg ved godt, at der sikkert vil være flæskesteg på menuen. Men det kan jeg også godt spise, selvom jeg normalt spiser relativt sundt. Jeg skal nok have et godt glas rødvin også.  Det har jeg lidt en svaghed for.”