DET VAR EN LYS OG LUN FORÅRSAFTEN, da en rocker, en lokalpolitiker og en potentielt kommende finansminister troppede op på værtshuset Hugos Kælder i Køge.

Det kunne være starten på en jovial joke, men i virkeligheden er det begyndelsen på en af de mest bizarre sager i dansk politiks historie. Fredag 20. maj 2011 slog den socialdemokratiske ministerkandidat Henrik Sass Larsen sig nemlig ned på byens populære værtshus.

Med sig havde han sin ven fra DSU-tiden, Tommy Kamp, der i foråret 2011 var blevet genvalgt som formand for Socialdemokratiets vælgerforening i Køge, en post, han dog måtte trække sig fra, da han blev sigtet af politiet for bedrageri. Kamp var raget uklar med nogle lokale caféejere, som var involveret i selvsamme bedragerisag.

De var ifølge den socialdemokratiske lokalpolitiker dukket op på værtshuset ”med en hel masse folk,” som han formulerede det, da han ringede til barndomsvennen Suzuki Torben, dengang krigsminister i Bandidos, og bad ham passe på ham og Henrik Sass Larsen.

På dette tidspunkt blev Suzuki Torben dog aflyttet af PET og lang historie kort: Det var netop denne fredag aften på Hugos Kælder, hvor de tre mænd mødtes, der fik snebolden til at rulle og trak den ellers prominente ministeraspirant ned i sølet.

Ikke længe efter ville PET ikke sikkerhedsgodkende Sass Larsen på grund af mødet med Suzuki Torben og en efterfølgende sms til rockeren. I efteråret 2011 trak han sig derfor som ministerkandidat.

Denne mandag, knap 12 år senere, er der dog ikke meget, der leder tankerne tilbage til den skævnesvangre forårsaften, som betød, at Hugos Kælder i lang tid optrådte på landets spisesedler.

Som det er tilfældet med det elektriske løbehjul, der står med en styrthjelm på styret, ensomt hvilende under en parasol foran den pangfarvede facade på Hugos Kælder, er miseren med Sass Larsen, Suzuki Torben og Tommy Kamp noget, man har parkeret og forladt.

Der er andre tider i vente. For at forstå, hvad Køge både var og er i dag, er jeg taget til byen, der i de seneste årtier er vokset ud af sin rolle som fattig industriby og videre ind i et buldrende vækstunivers med stakkevis af forstadslykkeriddere.

En by, hvor nye bydele skyder op i både nord og i syd, og hvor de indfødte samtidig med den største selvfølge omtaler sig selv som ’Køge-dreng’ og ’Køge-pige’. En by, der befinder sig midt i en brydningstid.