Den anden aften sagde min kæreste til mig i sofaen:

“Jeg tænker tit på, hvor unikt det er, og hvor heldig Dagmar er, fordi hun har så meget alenetid med dig. I kan jo virkelig blive tætte.”

Dagmar er vores datter på 18 måneder, som jeg har alle forudsætninger for at skabe et tæt bånd til. Da min kæreste arbejder som sygeplejerske og har mange aften- og weekendvagter, tilbringer jeg timevis af alenetid med Dagmar hver uge. Vi har også de fleste morgener sammen.

Det var en dejlig reminder at få. At huske at værdsætte aftenerne alene med Dagmar. Selv om de også kan være meget kaotiske. Der var fx en aften i sidste uge, hvor det tog mig 4,5 time at putte hende godnat. Det skal siges til hendes forsvar, at hun var syg. Men jeg blev sindssyg til sidst, havde ikke mere overskud. Føltes som et evigt loop af gråd, så turen ind til hendes værelse, lægge hende ned, forlade værelset og så starte forfra igen. Som min gode ven Johan, der også er far til en datter i nogenlunde samme alder, sagde så rigtigt forleden: “Man kan blive virkelig vred på dem, hvis de ikke vil sove, men så snart de falder i søvn, bliver man ramt af en dårlig samvittighed over at have haft de følelser.”

Når vi har vores aleneaftener, er det vigtigt for mig, at vi gør nogle far-datter-ting. For jeg vil være en nærværende far og få min datters fortrolighed.

Jeg husker selv, hvor afgørende det var for mit eget forhold til min far, at vi havde nogle fælles interesser, som kun vi dyrkede sammen – sport især. De der formiddage i sommerferien, hvor vi tog dynerne med ind i stuen for at se dagens bjergetape i Tour de France. Vi sad med vores egne stopure i rigtig Rolf Sørensen-stil og sportssektionen med klassementet fra avisen for at have styr på tiden, der konstant rykkede og udviklede sig. Samtidig med mæskede vi os i kondivand, naturligvis.

25 år efter er det stadig kærligheden til sport, der binder os sammen. Taber Brøndby om søndagen, går der ikke mange sekunder, før min far sender en drillende sms: “Kamil kan,” lød det kort og præcist forleden, da klubbens tidligere polske angriber Kamil Wilczek scorede for FCK mod netop ‘Bundby’, som han konsekvent kalder mit favorithold.