Freja Kirk: ”Det er da ikke fedt at ligge i fosterstilling og græde, men hellere det end at fake et happy go lucky-image”

Musiker, sanger og sangskriver Freja Kirk, 38, lever i travlhed og elsker derfor en weekend uden planer. Hun har kastet sig ud i nye kunstneriske genrer, overvundet en enorm hjertesorg og har genforelsket sig i sit eget liv og selskab.

Freja Kirk: ”Det er da ikke fedt at ligge i fosterstilling og græde, men hellere det end at fake et happy go lucky-image”
Offentliggjort

Hvordan fejrer du weekendens komme om fredagen?

”Jeg er blevet bedre til at prioritere at holde fri. Jeg har altid travlt, og derfor er det vigtigt for mig at have i hvert fald én dag om ugen, der er helliget præcis det, jeg har lyst til. 

Nogle gange hænger jeg ud med venner, men en fridag alene kan også noget helt særligt. Den skal starte med holdtræning hos Wolfpack, så en kold bruser i deres gård og så måske en tur til Helgoland for at gå i sauna. 

Lige nu har jeg slet ikke tid til at gå ud og drikke, men ellers ville jeg også elske at sætte mig i baren på en restaurant, få et par øl, spise oliven, kigge på mennesker og skrible i min notesbog. Paté Paté i Kødbyen er et godt sted at hænge ud, og så har de Moritz-øl på fad, som serveres i tynde glas. Det er et ægte overskudsmoment at gå ud alene.”