Frederik Nystrup-Larsen vender igen og igen tilbage til denne kyst: ”Frisk fisk, kolde drinks og en perfekt solnedgang hver aften”

Frederik Nystrup-Larsen er en af de mest spændende danske kunstnere lige nu. Hans blomster- og naturmotiver er blændende smukke, og hvis du skal ud at flyve fra Københavns Lufthavn over sommeren, kan du nu nyde en række af hans værker i Gate E, som er blevet til over et to måneder langt ophold derude. I tilgift til malerkunsten er Frederik også medindehaver af Café Niko, som er en af de gode grunde til at besøge Papirøen. En fornøjelse at byde ham velkommen herunder.

Frederik Nystrup-Larsen vender igen og igen tilbage til denne kyst: ”Frisk fisk, kolde drinks og en perfekt solnedgang hver aften”
Offentliggjort

Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.

Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?

”Mexicanske øldrinks. Cheladas, Cubano, micheladas og alle deres relaterede. Øl, lime, salt, chili, det er super enkelt, super læskende, naturlig elektrolyt blandet i alkohol, forening af en ny og en gammel dansk hype. Oplagt. Måske må jeg selv prøve at få det på menuen hos Café Niko og få den hypet.”

Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?

”Jeg har en dør direkte ind til mit atelier, fordi vi er nabo til det. Den bliver nok fjernet snart, da det sikkert er bedst for resten af husstanden, at jeg går igennem opgangen i stedet. Og så har vi cirka 17 radiatorer. Derudover har jeg et stort maleri over spisebordet, der forestiller kulisseskibet The Black Pearl fra optagelserne til ’Pirates of the Caribbean’. Det er indhyllet i gravsten og en varm solnedgang. Maleriet er lavet af den finske kunstner Frans Nybacka.”

Hvad har du senest brugt 1.000 kroner på?

”Vi ankom til Mexico City for snart tre uger siden og har stadig ikke modtaget vores kufferter og får dem nok aldrig igen. Vi har derfor fået et beløb til at købe nødvendigheder for, og for nogle af de penge købte jeg et dobbeltradet uldjakkesæt fra 1970’erne. Det havde stadig tags på og var ikke engang lagt op endnu. Det sidder, som var det syet til mig. Jeg gav 1.000 kr. for det. Jeg kommer dog nok ikke til at have det på her i 35 graders varme.”

Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?

”Jeg svarer på de her spørgsmål fra en strand ved Oaxacas kyst, et område mange refererer til som Puerto Escondido. Det er fjerde gang, jeg vender tilbage til den her kyst, og det har jeg faktisk tænkt en del over denne gang — hvordan det føles at vende tilbage til det samme sted igen og igen. 

Jeg har oplevet stedet på mange forskellige tidspunkter i mit liv, og det har hver gang afspejlet, hvor jeg selv stod. Første gang som 25-årig, alene, uden en plan, men med masser af eventyrlyst. Anden gang nogle år senere med en gruppe venner og fuld fart på. Tredje gang på en romantisk tur med min kæreste. Og nu denne gang med min 1-årige søn som en familie.

Kysten har ændret sig utrolig meget, hvilket jeg selvfølgelig også selv har. Vi er måske vokset lidt fra hinanden, som man siger. Men det er gode overvejelser at have, som det at genbesøge et sted giver. Hvad er der sket med mig siden sidst? Jeg tror, der kommer til at gå længe, før jeg besøger Oaxacas kyst igen. Men jeg elsker stadig, hvor enkelt og uformelt her er. Frisk fisk, kolde drinks og en perfekt solnedgang hver aften. Så behøver jeg egentlig ikke meget mere.”

Hvad skal vi gøre oprør mod?

”Utrolig mange ting. Men det, der går mig mest på lige nu — og som jeg kan sige uden at være totalt hyklerisk — er vores misbrug af smartphones. Eller måske mere præcist: alt det, der foregår på folks smartphones. Jeg vil love, at det første, jeg gør, når jeg kommer hjem fra Mexico, er at skille mig helt af med min. Jeg forestiller mig at kaste den alt, hvad jeg kan, ud fra en bro, men ender nok nærmere med at lægge den i en skuffe. Og så købe en telefon uden internet, som kun kan ringe og skrive. Det er en dyb afhængighed, mange af os har, og den stjæler opmærksomhed, koncentration, nærvær — jeg kunne blive ved.

Det går mig virkelig på, når jeg ser min søn forsøge at få øjenkontakt med fremmede mennesker for at smile til dem, og de ikke ser ham, fordi de bare kigger ned i deres telefon med et blåt lys i ansigtet. Han tror jo, det er sådan, mennesker ser ud. Væk med dem. Og når vi nu er i gang, må vi da også godt gøre oprør mod AI og vores mærkelige idé om at beskytte de korrupte landmænd i Danmark.”

Følg Frederik her.