Hvis du går op i den kaffe, du drikker, er du sikkert stødt på begreber som aroma, ristning og pulp samt kender til de to kaffesorter, der findes. Er du tilmed en af dem, der går op i ophavsland og produktionsmetoder, går du helt sikkert også op i, hvilken type landbrug dit blend stammer fra. For det har betydning for både smag, ressourcer og miljø.
Danskere er meget begejstrede for kaffe i alle afskygninger – fra filter, instant og espresso til americano, cortado og au lait. Vi brygger den både med omhu hjemme og nyder en lille hverdagsluksus, når vi køber den som take away eller på en café, hvor en barista står for brygningen. I Danmark drikker vi cirka 4,5 milliarder kopper kaffe årligt, og det placerer os i toppen af listen over verdens mest kaffedrikkende folk. Men kaffens fremtider ikke givet og ansvaret for en ansvarlig produktion ligger hos alle – hos ham, der ejer landbruget, hos kaffeproducenten og hos dig, der nyder kaffen.
Du bør give en bønne for dit kaffeblend
Der findes to arter af kaffebønner – Robusta og Arabica – med hver sin smagsprofil. Hvor Robusta er bitter, har et højt koffeinindhold og er en relativt billig bønne, har Arabica en kompleks og fin smagsprofil, men koster mere. Der er altså også en pointe i, at vi som forbrugere bør fokusere mere på kvalitet end kvantitet – og vælge en virkelig god kop kvalitetskaffe brygget på et blend af høj kvalitet snarere end tre middelmådige baljer mokka.
Konventionelt kontra regenerativt kaffelandbrug
Kaffebønner kan produceres på flere måder, og den konventionelle metode, hvor man fælder regnskov for at skabe plads til monokulturer, virker ikke umiddelbart fremtidssikker for hverken mennesker eller natur. Når skov ryddes, frigives der nemlig enorme mængder CO₂, og jordens evner til at lagre kulstof forsvinder. Derfor er der et stigende fokus på regenerative kaffelandbrug, hvor skaden på naturen forsøges begrænset, samtidig med at producenterne aktivt forsøger at genopbygge jordens frugtbarhed og styrke biodiversiteten.
For illy ligger kvaliteten i hver enkelt detalje
illy blev grundlagt i 1933 med en enkel drøm om at tilbyde kaffedrikkere ’verdens bedste kaffe.’ 90 år senere er drømmen den samme og med kvalitet som pejlemærke, har producenten 135 kvalitetskontroller – fra udvælgelse af bønner til færdig produktion. Al kaffe bliver produceret på én fabrik i Trieste, Italien, og med samme blend, så kunderne er sikret en konsistent kvalitet på tværs af regioner, lande og restauranter.
illy, et italiensk premium kaffebrand, har altid haft fokus på bæredygtighed og socialt ansvar i hele værdikæden, og det er derfor naturligt for dem at arbejde efter de regenerative principper. Det gør de bl.a. i Brasilien, og de har lanceret et produkt – Brasile Cerrado Mineiro fra serien ’Arabica Selection’ – med bønner fra et 100 % regenerativt landbrug. Produktet er på linje med illys mål om at tilbyde kaffedrikkere noget af det bedste kaffe i verden med minimale omkostninger for jorden, biodiversiteten og miljøet.
En hæder til bæredygtighed
Med illys konstante fokus på kvalitet, professionalisme og kærlighed til alt fra råvarer til servering var det naturligt for kaffeproducenten at stå bag prisen for ’Årets sustainability’ ved Gastro Awards 2025. Restaurant Moment vandt prisen for deres konstante fokus på at gå nye veje for at sikre en bæredygtig restaurantoplevelse.
Fra kaffekop til krumme
Der er ingen grund til at lade kaffegrums gå til spilde, for at bage med kaffegrums er en spændende måde at tilføje en unik smag og tekstur til dit brød.
Til et surdejsbrød
skal bruge:
Surdej: 100 g aktiv
surdejskultur 100 g mel 100 ml vand
Dej: 350 g hvedemel 150 g fuldkornsmel
(f.eks. rugmel eller speltmel) 10 g salt 250 ml vand Ca. 1/4 kop kaffegrums
(afkølet) - gerne fra illy
Sådan gør du:
Dag 1: Bland surdej, mel og
vand. Lad det fermentere i 12-24 timer.
Dag 2: Bland surdej, mel,
salt og vand til en dej. Fold kaffegrums ind i
dejen. Lad dejen hvile i 3-4
timer, fold den lejlighedsvis.
Dag 2 (fortsat): Form dejen og lad den
hæve i 2-3 timer. Forvarm ovnen til 230
grader °C. Bag brødet i 30-40
minutter.
Jeg tager også min del af ansvaret for, at jeg sikkert også kan være polariserende, men – også med min meditation og min buddhismeinteresse – hæ! – så prøver jeg at være lidt mindre polariserende, end jeg før har været. Jeg er faktisk begyndt at tænke en lille smule, før jeg taler. Det har jeg altså ikke været så præget af.
