Michael Katz Krefeld har haft de vildeste biler gennem karrieren 

Man kan sige meget om en mand alene ved at kigge på hans bilsamling.

Offentliggjort

1985-1988: 1978 Auto Bianchi, skriggrøn 

Nyudklækket student.

Jeg er opvokset på Vestegnen, og det bedste, man kunne gøre, efter man havde været i byen om fredagen, var at stå tidligt op lørdag morgen og tage på bilauktion ude ved Sjællandsbroen. De fleste af bilerne var nogle lig, men mine venner og jeg syntes, det var megaspændende. Priserne var også absurd lave. 

En dag faldt jeg over en Auto Bianchi. Den lignede på mange måder et hundehus, men jeg syntes, det var den fedeste bil. Jeg var glad for den, men jeg havde på det tidspunkt mit eget lille reproduktionsfirma, som leverede rentegninger og sats til trykkerier. Det gik voldsomt dårligt, så jeg endte med at sælge bilen og købe en billet til Indien og tage på en tre måneder lang dannelsesrejse.