”Det er ikke min pligt at tjekke, om nogen er blevet stukket
med en stegegaffel,” lyder en overskrift i en nyligt publiceret artikel af
Søren Jacobsen Damm, gastronomiredaktør og anmelder på Berlingske.
Han fortsætter:
”Som anmelder er det ikke min moralske pligt at undersøge,
hvad der foregår ”bag kulissen”, når jeg anmelder et spisested.”
Til det må jeg blot erklære mig lodret uenig.
Selvfølgelig er det en madskribents rolle at gå op i den
slags og forholde sig til fakta, når de er fremlagt af troværdige medier. Nok
er han anmelder, men han er også redaktør for et stofområde, der afdækker både
solstrålehistorier og syndere i branchen. Endda på et dagblad, der øjensynligt
prioriterer gastronomistoffet højt – og tilmed er dygtige til det.
Kan man besøge Noma i morgen og skrive en anmeldelse af
restauranten, og kun forholde sig til mad, vin og service?
Nej. Selvfølgelig kan man ikke det. For stemningen bør også
vurderes, og den er på et iskoldt lavpunkt.
Men det er ikke kun en opgave for Berlingskes
gastronomiredaktion. Det er en opgave for hele kredsen af madskribenter, der
findes herhjemme.
Ligesom med kunst kan man selvfølgelig ikke skille maden fra
ham eller hende, der har frembragt den. Men mad er ikke kunst. Restauranter er
arbejdspladser fulde af ambitioner og internationale tilrejsende, der drømmer
om at folde deres talent ud – ikke at få stækket deres vinger.
På Weekendavisen kalder Christian Bennike afsløringerne for
den største danske kulturskandale i årtier, og i restaurationsbranchen isoleret
findes der i hvert fald ikke noget sidestykke.
Det er en fuldstændig grotesk tanke, at den nyligt
publicerede Noma-shitstorm ikke får indvirkning på det prisme, vi i fremtiden
kommer til at se Noma gennem. Det gælder både for gæster, for ansattes
selvbillede og for gastronomiredaktørers – og anmelderes – troværdighed. Både
på Berlingske og alle andre steder. Det kalder på en form for selvransagelse,
at det er et amerikansk medie, der trækker det tunge, journalistiske benarbejde
for at afdække forholdene på en dansk restaurant, der godt nok er verdensberømt,
men som alligevel ligger i vores baghave.
Ret skal være ret: Selvfølgelig er ingen blinde for, at
restaurationsbranchen også rummer brodne kar. Slet ikke Berlingske, for forleden
blev køkkenchefen på Udtryk, Edward Lee, fyret på grund af en voldelig episode
– og det var en historie, som en af Berlingskes egne journalister på glimrende
vis breakede.
Derfor skurrer det også, når Berlingskes gastronomiredaktør skriver,
at en ”anmeldelse bør vurdere oplevelsen, ikke institutionens moralhistorik.”
Det er naturligvis en holdning, redaktøren har ret til at
have.
Men det er et udtryk for en bedaget måde at bedrive sin
gerning på, hvis man påfører sig imaginære skyklapper og insisterer på at holde
blikket rettet mod tallerkenen i stedet for at læse rummet. Et betændt rum, som
resten af verden nu har fået øjnene op for.
