”Hvem fanden fik den idé?” Sådan kan man tænke om en film på to måder: Enten kan man være imponeret over den opfindsomhed, der ligger bag et spændende plot, et overraskende twist eller en helstøbt karakter. Alternativt kan man tænke sådan, hvis man går forbi en filmplakat, der skriger ”dårlig idé” langt væk.

For lige så mange gode filmidéer der findes, lige så mange rigtigt dårlige findes der. Dem kigger vi på i dag, altså film bygget på de mest åndssvage grundidéer. Og selvom nogle af dem er endt med at være store succeser på trods af det magre materiale, er langt de fleste endt rigtigt skidt ud.

Vi starter med en, der ikke er fældet dom over endnu, da den slet ikke er filmet færdig:

Bad Boys 3

Selvom ingen kan fornægte, at 90’erne er tilbage som inspirationskilde både for musik og mode, og selvom der heller ikke er nogen, der kan modsige sig at være en lille smule nostalgiske og huske tilbage på ’de gode gamle dage’ for 15 år siden, er der nok ingen, der har tænkt ”bare de ville lave en ny ’Bad Boys’-film.”

Alligevel er det for nyligt blevet afsløret, at en 3’er (’Bad Boys for Life’) kommer i biograferne i 2018. Will Smith og Martin Lawrence er tilbage i en ny installation af buddy-cop-på-afroamerikansk-filmserien, denne gang dog uden Michael Bay i instruktørstolen.

Og det er der vidst kun én der er interesseret i, nemlig Will Smith. Han drømmer sig nok tilbage til tiden før ’After Earth’ og ’Suicide Squad’, da han lavede musik, gik med firkantede diamantøreringe og kørte Big Willie Style. Og det er han i så fald ikke ene om.

Angry Birds the Movie

Man ville gerne have været med til det møde. ”Okay, prøv at høre: Jeg sad lige ude på toilettet en 20 minutters tid og spillede spil på min telefon, da jeg fik alle tiders idé.”

Angry Birds er et spil, du måske har eller har haft på din smartphone, der handler om at skyde fugle ind i nogle grise og deres huse. Det blev hurtigt enormt populært. Først lavede folkene bag 15 andre lignende spil, dernæst en tegnefilmsserie, en kogebog, legetøj, en sodavand, en forlystelsespark og en serie af huer, teenagere, der lugter af kælder, går med.

Da de var lige ved at løbe tør for idéer, sprang de med på bølgen af animationsfilm og lavede ’Angry Birds the Movie’ sommeren 2016. Trods al sund fornuft blev filmen et ret stort hit og tjente næsten to milliarder kroner på verdensplan. Dog var anmelderne noget mere kritiske. Bl.a. skrev The New York Times’ anmelder ”Børn fortjener bedre, og det gør jeg for øvrigt også.”

Ace Ventura Jr.

Det er sådan med Jim Carreys komedier, at når de virker, så virker de på grund af Jim Carrey. Tag nu fx ’Son of the Mask’. Det er en film fra 2005, der trods at være sequel til ’The Mask’ ikke havde så meget som Carreys lillefinger med. Den floppede totalt og bliver i dag betragtet som en af de dårligste komedier nogensinde.

Så hvorfor man fire år senere valgte at lave ’Ace Ventura Jr.: Pet Detective’ er der ingen logisk forklaring på. Filmen handler om Ace Venturas søn, som ikke er med i de to originale film. Han er en lille, usjov version af sin far, der ikke er med i 3’eren her. Han går i det samme tøj, har den samme frisure og de samme catchfrases som sin far, bare uden at det er morsomt.

Til gengæld er han tyk, og man kan selv vurdere, om det er særligt god smag at lade en 13-årig drengs vægt være sjovt på film. Selv samme drenge-skuespiller prøver i dag fortsat at slå igennem som skuespiller uden det store held. Han har dog klogeligt slettet ’Ace Ventura Jr.’ fra sin Wikipedia-side.

Polle Fiction

En ting er at bruge en pun på ’Pulp Fiction’ som titel på sin film, noget helt andet er at basere en halvandet time lang film på en af de mest platte reklamefilm fra et land, der får tyske reklamefilm til at se sofistikerede ud (det er Danmark, der hentydes til).

Polle var hovedfiguren i Sonofons reklamer tilbage i 2001. Reklamefilm, der blev så populære, at ’sherifstjerner’ blev først en landeplage, siden forbudt på folkeskoler, så populære at reklamernes catchfrases stadig høres blandt onkler den dag i dag, og så populære, at der blev lavet en spillefilm ud fra universet.

Til filmens forsvar skal sige, at den ikke modtog nogen offentlig filmstøtte, men hovedsageligt var finansieret af Sonofon, Eriksson og Carlsberg. Anmelderne kunne selvfølgelig ikke lide den, men alligevel gik en kvart million danskere i biografen og så den.

Over the Top

Meget godt kan siges om Sylvester Stallone. Han troede på sig selv, da ingen andre gjorde det, og han gik med ’Rocky’ fra at være hjemløs til at være Oscar-nomineret megastjerne. Man kan mene, hvad man vil om de efterfølgende ’Rocky’-film, personligt er jeg fan, og selv ’Rambo’-filmene havde deres kvalitet som gedigne action-brag.

Så er der ’Over the Top’, der handler om at lægge arm. Hvorfor skal Syvester Stallone lægge arm? For at vinde 100.000 dollars til en ny lastbil og for at få sin søns respekt. Der er dog flere større huller i plottet undervejs og en række kiksere, blandt andet en scene, hvor sønnen kører lastbil og det tydeligt kan ses, at nøglerne ikke sidder i.

Flere år senere fortalte Stallone i et interview, at han ikke syntes om filmidéen, da han først hørte om den, men at han blev tilbudt flere og flere penge for at være med, og til sidst gav sig, da han alligevel ikke regnede med, at nogen ville se den. Der var alene i Vesttyskland over en million mennesker, der så den i biografen.

Disaster Movie

Manus og instruktion er af rædselsmakkerne Jason Friedberg og Aaron Seltzer, der tidligere har beriget verden med den nogenlunde sjove ’Scary Movie’ fra år 2000. Siden da er deres film blevet dårligere og dårligere uden at opskriften ser ud til at blive ændret indenfor nær fremtid.

Deres filmografi tæller bl.a. de rædselsfuldt dårlige ’Date Movie’, ’Epic Movie’ og ’Meet the Spartans’, der alle er skåret på præcist samme måde: Det er et miskmask af dårlige parodier på årets mest sete film uden et egentligt plot andet end at spartanerne fra ’300’ prutter, løven fra ’Narnia’ prutter og Jack Sparrow fra ’Pirates of the Caribbean’ prutter.

På trods af at anmeldere og filmseere i stadigt mere passioneret grad hader deres film som pesten, og at deres tre seneste film har tabt millioner af dollars, bliver de ved med at lave film, og nogen bliver ved med at give dem lov. Lad venligst være med det.

United Passions

”Hvis der er en ting, fodboldfans godt kan lide ved fodbold, så er det de økonomiske beslutninger bag FIFAs opstart.” Nej vel? Alligevel besluttede FIFA sig for at finansiere en film om netop dette. I øvrigt en film hvor nu tidligere præsident i FIFA portrætteres som en forgangsmand for anti-korruption.

Filmen kostede et sted mellem 173 mio. kr. og 222 mio. kr. at lave, men indtjente kun 1,4 mio. kr. Faktisk tjente den i hele Nordamerika under 6.500 kr. på tre dage, hvorefter den blev taget af plakaten, hvilket også gav ’United Passions’ den knapt så ærefulde titel af ’dårligste åbningsweekend i amerikansk historie’. I staten Arizona var der én, der så den.

Måske var det en skidt idé at udgive filmen samtidigt med den stadig ikke afsluttede korruptionsskandale i FIFA, måske var verden ikke klar til en næsten to timer lang film om FIFA, eller også var det bare en rigtigt dårlig beslutning at lave en fodboldfilm stort set uden fodbold. 

Super Mario Bros

Her er grunden til, at der ikke bliver lavet flere film baseret på spil, end det gør. Her er samtidigt grunden til, at man undres over, at der overhovedet bliver lavet film baseret på noget som helst.

Super Mario var i 1993 et 2D-spil uden farver til Gameboy, hvori en lille mand hoppede rundt ovenpå nogle kasser og samlede mønter. Han kunne for resten kun løbe en vej, så hvorfor Buena Vista Pictures valgte at kaste 333 mio. kr. i at lave en film baseret på Mario og hans bror Luigi kan virke underligt.

Fordi spillets univers var så todimensionelt (høhø) som det var, blev man nødt til at opfinde stort set alt andet end hovedpersonerne, så Mario nu lever i en dystopisk verden, hvor menneske-dinosaurer hersker. De elementer, der allerede eksisterede er lavet om til det værre, så fx er Donkey Kong nu en chimpanse i et jakkesæt.

Godzilla

Selvom der aldrig har hersket nogen tvivl om, at den oprindelige ’Godzilla’-film fra 1954 er den bedste, er det langt fra den eneste film om det enorme drage-lignende monster. Hele 26 japanske film var der allerede lavet, da amerikanerne i 1998 gjorde forsøget.

Og hvorfor så det? Det er nemlig enormt sjældent, at der kommer noget godt ud af at lave nye versioner af klassiske film. ’Bram Stoker’s Dracula’ og ’True Grit’ er muligvis de to eneste bud på, at det kan lade sig gøre at komme fra sådan et forsøg med æren i behold.

’Psycho’ fra 1998, ’Planet of the Apes’ fra 2001 og ‘Godzilla’ fra 1998 er eksempler på, hvor galt det kan gå. Hvorfor i al verden genindspille en film, der i forvejen virker? Det var også grunden til, at projektet fik nej hos to forskellige selskaber, inden Tristar gav sig og indspillede den i dag universelt hadede film.

Garbage Pail Kids Movie

Hold nu tungen lige i munden: I midten af 80’erne var Cabbage Patch Kids meget populære i USA. Det var en række rundkindede dukker, børn kunne købe tøj til, og underlige, 40-årige mænd kunne danse med midt om natten.

Som en parodi på de søde, lyserøde dukker kom en serie samlekort, der hed Garbage Pail Kids. I stedet for at være søde, var Garbage Pail Kids ulækre, og det var bogstaveligt talt joken i det, og verden var dermed blevet lidt mere åndssvag. Men galskaben stoppede ikke der, for det blev besluttet at lave en børnefilm om de klamme parodi-dukker.

I løbet af filmen pisser dukkerne på sig selv, de bider tæer af folk og prutter folk i hovedet. Ikke underligt syntes hverken børn eller forældre særligt godt om filmen, der i dag vidt og bredt er anerkendt som en af de absolut dårligste film nogensinde. I 2012 var der planer om at lave en opfølger, der dog blev droppet året efter.

Battleship

Denne film er baseret på brætspillet Sænke slagskibe. Den er produceret og finansielt støttet af legetøjsgiganten Hasbro, der tidligere havde tjent (og stadig tjener) styrtende på at lave action-packed eksplosionsfilm om et andet af deres legetøjsprodukter, nemlig Transformers.

Nu kom turen så til det dræbende kedelige brætspil, og ikke overraskende blev man nødt til at opfinde en del nye elementer for at få en to timer lang film ud af det. Derfor er linket til brætspillet ret svær at se, da det for det meste er byttet ud med aliens og popstønneren Rihanna.

Filmen var nomineret til hele seks Razzies, men modtog kun én – Rihanna blev årets dårligste birolle. Efterfølgende lavede Hasbro, for at gøre forvirringen total, et nyt Sænke slagskibe-brætspil baseret på filmen.