Fryser du? Tidligere Sirius-mand anbefaler, at du tager netundertøj på

Er en ny istid på vej? 

Sådan kan man fristes til at tænke, når man hver morgen åbner for vejr-appen og kan konstatere, at i dag bliver endnu en kamp mod vinden, sneen og ikke mindst den forbandede windchill-faktor. 

”I dag MÅ være årets koldeste dag” er en fast vending fra morgenstunden, når man i disse uger ankommer på Euroman-redaktionen med frostblå læber og rødmossede kinder. Selv for Emma Gad vil vejret have været et uundgåeligt samtaleemne, sådan som det behandler os på nuværende tidspunkt.

De aarhusianske vinterbaderes foretrukne badeanstalt, Den Permanente, holder midlertidigt lukket, og en beboer på Eskilsø i Roskilde Fjord har været frosset inde i en uge. 

Men hvis du også ønsker at fryse lidt mindre, så har Erik B. Jørgensen nogle råd til dig. 

Med en fortid i Siriuspatruljen, er han toptrænet til at håndtere kulde på et niveau, som vi (forhåbentlig) aldrig kommer til at opleve herhjemme. 

Ved Nordøstgrønland oplevede han temperaturer under minus 40 grader. Her var vinden så kraftig, at Erik og hans makker ikke længere kunne generere varme i kroppen. 

”Jeg har oplevet at få førstegradsforfrysninger, hvor man hele tiden går og kigger på sin makker. Man er kold til marv og ben. Hvis ens yngre makker så siger, at han ikke længere kan mærke sine tæer, så er det ikke noget med at være hånlig, så må vi stoppe.” 

Når man når dét stadie, må den sædvanlige hånlige militærlingo altså trods alt vige. Så handler det om at handle. 

Den samme opfordring kommer han med til de kuldskære danskere: 

”Det er altså ikke nok med et par regnbukser udenpå sine jeans. Man må pakke dovenskaben sammen og iføre sig tre til fire lag.” 

En af hemmelighederne til at modstå kulden er ifølge Erik B. Jørgensen at fokusere på sit undertøj. Ofte trækker folk i skiundertøjet, når temperaturen er under frysepunktet, men der er et langt bedre alternativ: 

”Netundertøj er i virkeligheden rigtig godt i kulde, selvom det ser rigtig ynkeligt ud. Det formindsker nemlig muligheden for at genere fugt. Hvis du får fugt i dit tøj, så er det lige så slemt som den ekstreme kulde. For på sigt kan du ikke generere varme mere.” 

En beklædningsgenstand, som virkelig også går sin sejrsgang i disse kolde tider, er halsedissen. Og ja, det kan være brugbart, når vinden banker ind i skallen, men her bør man ifølge Erik B. Jørgensen også være særlig opmærksom. 

”Jeg tager sjældent en halsedisse foran munden, fordi det giver fugt. Hvis man endelig vil trække den over munden, så kræver det, at man skifter den en gang i timen.” 

Selvom Erik B. Jørgensen har oplevet ekstreme vejrforhold i Siriuspatruljen, så forstår han udmærket, hvorfor vi danskere klager over kulden. 

”Det koldeste land, jeg har oplevet i verden, det er Danmark. Jeg har aldrig frosset så meget, som jeg har i Danmark,” siger Erik B. Jørgensen og fortsætter: 

”Når jeg er I Grønland, ved jeg, at jeg skal være i minus 40 grader, så der har jeg mange lag på. Men når jeg er herhjemme der fryser jeg mere, fordi der er fugt i luften, som bare går igennem marv og ben. Så er det sværere at klæde sig på i forhold til en tør kulde, som der er i Nordøstgrønland. De perioder, hvor vi oplever nedbør omkring frysepunktet herhjemme, er noget af det værste.”

Måske man bare burde have samme tøj på, hvad end man befinder sig i Nordøstgrønland eller på Nørrebro.