Min kommende bog, ’Drømmenes cykelregister’, handler om en kvinde, der får stjålet sin cykel i en drøm. Hun bliver meget bedrøvet og deprimeret og opretter derfor et register, hvor folk kan anmelde tyverier af de cykler, der bliver stjålet i deres drømme.
Det er en meget, meget simpel idé. På grænsen til at være dum. Den er så simpel, at jeg også tror, mange læsere vil vælge bogen fra på grund af det. Men det er ofte sådan, jeg gør. Forsøger at finde de interessante detaljer i det banale.
Idéen fik jeg, fordi jeg selv gentagne gange havde drømt, at min egen cykel blev stjålet. Jeg drømmer det faktisk stadig indimellem. Når jeg får en idé til en roman, begynder jeg at notere mine tanker og indfald, der kredser om emnet, indtil der begynder at danne sig et billede af, hvad det kan blive til. Notaterne laver jeg i et noteprogram på min computer eller på mobiltelefonen, som spiller sammen.
Jeg arbejder altid på flere projekter samtidig. Jeg er konstant i gang med et filmmanuskript, ofte også flere på én gang. At skrive dem kræver disciplin og kontinuitet og er en stram øvelse. Derfor fungerer mine romaner ofte som en ventil fra manuskripterne. I mine bøger kan jeg skrive mere frit og lystbetonet, og jeg bliver altid glad, når der dukker en romanidé op i mit hoved. Så ved jeg, at jeg kan få afløb for det behov, som jeg ikke får dækket, når jeg skriver manuskripter.
