Brett Easton Ellis (født 1964) har skabt sin karriere som forfatter på at udstille sin egen generations overfladiskhed og materialisme. Nu har ’American Psycho’s skaber fundet en ny generation at rette kritikken mod.
I essayet ’Generation Wuss’ udlægger han det mentale kompleks, som han mener, den såkaldte millenium-generation, hvis ældste medlemmer er født først i 1980’erne, mens de yngste har fødeår omkring år 2000, lider under.
”Mine kæmpemæssige generaliseringer går på deres overfølsomhed, deres insisteren på at de har ret, selv om alle beviser peger på, at de tager fejl, deres mangel på evne til at se ting i et større perspektiv, deres overreaktioner, deres passivt-aggressive positivitet,” skriver Brett Easton Ellis.
Brett Easton Ellis er en amerikansk forfatter, essayist og manuskriptforfatter. Her er han til premiere på filmfestivalen i Venedig i 2013 på filmen 'The Canyons', som han har skrevet manus til. Foto: Getty
Forfatteren placerer en del af skylden for ovenstående lidelser hos millenium-generationens forældre.
De har, skriver Brett Easton Ellis, overbeskyttet deres børn i en grad, så det aldrig er gået op for børnene, der i dag er unge eller voksne mennesker, at verden kan være et ondt og ubehageligt sted. Derfor kryber medlemmer af ’Generation Wuss’, når de støder på modgang, sygdom eller uvenlighed, uvægerligt ind i en offerrolle i stedet for at erkende verdens realiteter og gribe fat om dem, bearbejde dem og komme videre.
Brett Easton Ellis danner selv par med en 27-årig mand, så han mener at være kvalificeret til at sige noget om personer af denne generation, fordi han regelmæssigt møder dem i sit hjem.
Men det meste af diagnosticeringen af millenium-generationen til en bunke tudeprinser og -prinsesser synes nu at stamme fra internettet, hvor forfatteren observerer sine unge medmenneskers adfærd.
For selv om de har svært ved at modtage kritik, får de paradoksalt nok hele tiden anbragt sig selv i skudlinjen i den sociale medievirkelighed.
”Når Generation Wuss skaber noget, har de så mange muligheder for at kanalisere det ud, at det ofte ryger ud i verden i ubegrænset, uredigeret format, postet alle steder, og på grund af denne frihed er der meget af indholdet, der er forhastet og lidt noget lort, og det er OK – men når millenials bliver kritiseret for dette indhold, lader det til, at de falder ind i skammens spiral, hvor den kritiserende person automatisk får mærkat som en hater, en Rasmus Modsat, en trold,” skriver Brett Easton Ellis, der dog ikke bare ønsker at være en gammel mand, der peger fingre ad generationen, der er kommet efter hans egen.
LÆS OGSÅ: Hipsteren er død - hils på normcore
”Jeg har sympati for Generation Wuss og dens neuroser, dens narcissisme og dens idioti,” skriver forfatteren, der godt forstår, hvorfor det i en økonomisk krisetid er verden om at gøre for de yngre mennesker at tegne et positivt billede af sig selv på de sociale medier. Det virkelige problem med generationens ivrige positive selvpromovering mener han til gengæld ligger i, at den yngre generations angst for negativitet i det lange løb kan ende med at gøre det af med debatkulturen.
LÆS OGSÅ: Internet-trolde er narcissister, psykopater og sadister
Han skriver:
”Hvis bare vi alle sammen synes godt om alt – som millenium-generationen drømmer om – hvad skal vi så tale om? Hvor fantastisk alting er? Hvor ofte du har trykket din like-knap på Facebook? Millenium-sitet Buzzfeed har sagt, at de ikke kommer til at publicere mere negativt stof. Hvis det bliver ved at sprede sig, hvad kommer der så til at ske med kulturen? Hvad kommer til at ske med samtalen og den offentlige debat?”
