Hvad er den bedste kur mod skriveblokering?
”Jeg har aldrig haft skriveblokering. Jeg adskiller mig nok fra andre forfattere, fordi jeg er journalist. Jeg er vant til at skrive hele tiden og holde en deadline.”
Har du en fast dagsrytme, når du arbejder på en bog?
”Jeg står op ved syvtiden og laver kaffe til min kone og dyrker lidt motion. Jeg skal sidde på mit såkaldte kontor klokken ni. Hvis jeg kommer i gang for sent, er dagen startet dårligt. Jeg
skriver til klokken 15. Det er enormt vigtigt for mig at have arbejdsdisciplin, når nu jeg ikke har nogen arbejdsgiver. Ellers braser korthuset sammen.”
Hvad er din bedste overspringshandling?
”Jeg springer virkelig meget over, fordi jeg har svært ved at holde koncentrationen. I løbet af en time har jeg typisk sprunget over 5-10 gange og været inde på websites, som interesserer mig. Jeg læser om Bob Dylan på sitet Expecting Rain. Jeg går ind på filmsites, fordi jeg er en rigtig Hollywood-dreng. Og så læser jeg amerikanske magasiner som Vanity Fair og Rolling Stone online. Det giver mig ny, forfrisket energi og en lyst til at give den gas, fordi jeg tænker, at jeg skal være ligesom en af dem, der bor i Santa Monica i et hus ud til stranden. Man kan godt suggerere sig til en bedre tilstand end den, man går rundt i med sit normale, dødssyge selv.”
Hvad ville du ønske, din mor havde fortalt dig?
”’Du skal nok blive en stor forfatter, lille Morten.’ Men hun sagde det stik modsatte. Hun var meget antilitterær. Jeg tror ikke, at hun nogensinde læste en bog. Hun mente, at en forfatter er en, der dyrker sin egen sindssyge og stirrer ind i sin egen navle. Det kunne hun selvfølgelig have ret i i forhold til nogle af de bøger, jeg senere skrev.”
Har du forsøgt at charmere dig til et sæde på business class?
”Engang inviterede jeg min kone til Bob Dylan-koncert i Madison Square Garden. Hun var ikke interesseret i Bob Dylan, men jeg ville gerne have, at hun blev det. Jeg tænkte, at det skulle foregå på den gode måde, så jeg ringede til pressesekretæren i SAS
og smurte ham med en historie om, at hvis jeg fik to flybilletter på business, så ville de få noget reklame tilbage i hovedet. Jeg fik kraftedeme to billetter til business, og så sad vi der og blev serviceret, så det ville noget. Da vi landede i New York, var jeg stiv af druk. Jeg skrev en parodi på en restaurant-anmeldelse og gav serviceringen på business class fem dødningehoveder i stedet for fem kokkehuer. Jeg ved ikke, hvad ham fra SAS sagde til det, for vi snakkede aldrig sammen siden. Det er den eneste gang, jeg har brugt mit pressekort til noget fornuftigt.”
Morten Sabroe
Født i 1947. Skrev i en lang årrække som journalist for Information og Politiken. Han var kendt for sin skrivestil, der var inspireret af den amerikanske gonzojournalist Hunter S. Thompson, som danskeren senere mødte og interviewede. Sabroe sprang senere ud som forfatter på fuld tid og har udgivet en lang række romaner, den seneste, den selvbiografiske roman ’Der var engang en familie – en herlig familie’, er netop udkommet på Politikens Forlag.
Hvad ville du sige, hvis du mødte dig selv som dreng?
”’Der er ikke noget at være bange for, kammerat.’ Jeg led frygtelig meget af angst som barn. Det var invaliderende. Jeg var angst for, at min mor var forsvundet eller eksploderet eller blevet myrdet eller kørt ihjel og aldrig dukkede op igen. Jeg stak af fra skole hver eneste dag for at komme hjem og hænge i hendes skørter. Jeg ved ikke, hvorfor det var sådan. Måske handlede det om, at hun ikke kunne holde den unge ud og ikke havde det, som ungen søgte, og at det derfor var et helvedes besvær for hende at have mig hængende. Det tog mange år for mig at komme ud af det.”
Hvilket træk ved din personlighed bryder du dig mindst om?
”Mit mindreværd har jeg bokset meget med gennem et langt liv. Det hænger sammen med, at man som journalist hele tiden er til eksamen. Muligvis er det også en drivkraft til at gøre sig umage. Jeg tror, det er en god ting at forsøge at klatre op ad det der bjerg af mindreværd og vende det til noget andet.”
Hvad er den vigtigste telefonsamtale, du har haft?
”Engang jeg havde fødselsdag, ringede min mor og ønskede mig tillykke og snakkede om, hvor godt vejret var. Da der var gået 10 minutter, sagde hun: ’Din far er død.’ Så lagde hun på. Senere ringede min fars bror og tudbrølede. Han var en mand, jeg aldrig nogensinde havde talt med. Han sagde, at min mor var et dumt svin, fordi han ikke måtte komme med til begravelsen. Han sagde: ’Jeg har trods alt kendt ham længere, end din mor har.’ Og det havde han sådan set ret i. Det var en hård familie, du. Min mor var en hård kvinde.”
Var du god til det med piger som ung?
”Jeg ved ikke, hvor mange timer jeg har spildt af mit liv på at sidde på diskotek Pussycat i Gothersgade og bage på en kvinde, der stod oppe i baren, og så til sidst inden lukketid tage mig sammen og gå op og få et nej. Time efter time sad jeg og forestillede mig, at hun kiggede på mig og kunne mærke min tiltrækningskraft, og at hun syntes, at jeg var ligesom James Dean eller Steve McQueen. Jeg kørte tomhændet hjem og vendte optimistisk tilbage ugen efter. De så godt ud, de kvinder, jeg troede, bagte på mig. Jeg har manglet noget rygrad i forhold til at score kvinder. Senere hen er det kvinderne, der har scoret mig. Flotte kvinder. Jeg ved ikke, hvad der går af dem. Der må været et eller andet, de mangler. Men hvad de mangler, ved jeg ikke. For det er ikke noget, jeg har. Men det tror de.”
