”Weahhh!”
En lille flok har samlet sig midt på den brede sti mellem telte fyldt med sovende festivalgæster. Klokken er syv om morgenen, solen er stået op over trætoppene, men har endnu ikke gjort det ulideligt varmt inde i teltene. Vi er til morgenfest på Roskilde Festival.
En mand med en stråhat på, hvor skyggen er trevlet helt op til remmen, ligger på ryggen i støvet og har hevet sin T-shirt op over brystkassen. En kvinde – hun er tydeligvis en garvet Roskilde-rotte – ligger halvt oven på ham og slikker ham i lange strøg fra navlen og op mod brystkassen, mens hun balancerer en smøg mellem to fingre. De andre står og hujer omkring dem.
”Når man er her én gang om året, så hvorfor ikke udleve det fuldstændig og bare give alt, hvad du har i dig i stedet for… Normal sengetid, dem har du så mange af, så bare udlev din drøm,” siger Mads på 24 år i lyserøde shorts med bananprint.
Han stødte til festen engang i nat, da de begyndte at spille Michael Jackson. Han kan danse som Michael, hvis han selv skal sige det, og selvtilliden mangler ikke noget her først på morgenen foran de tre meter høje højtalere, som banker en hiphop-bas ud over den ellers stille teltplads.
”Udlev din drøm, lad nu være med at gå i seng, venner. Der er så mange mennesker, der lever i kroppen. Du skal befri dig selv fra kroppen, lev i sindet! Det er kun din krop, der er træt, dit sind lever videre. Det er så smukt,” siger Mads og danser videre.
Over for lydsystemet sidder Christian under en pavillon. Hans brandert er ved at løje af, og øjnene er blevet smalle.
”Jeg har noget dele-skunk med. Jeg ryger ikke selv hash, men så har jeg købt noget for at dele det ud, og folk bliver supertaknemmelige hver eneste gang. Jeg mødte nogle fyre i nat og gav det til dem, og så blev de megaglade,” siger han. Bananshortsene afbryder:
”Ham her, han er så dejlig!” råber Mads og side-krammer Christian.
”Det her er Mads, det var ham, jeg gav en joint,” introducerer Christian.
”Mads, er du ikke glad for det røg, jeg gav dig?”
”Det var stjernegodt. Du ved godt, der er normal røg, og så er der fejlfri røg, og det var det, du gav mig,” siger Mads.
”Folk er så søde. Mads danser sindssygt godt.”
Promillen taget i betragtning, må jeg give ham ret. De andre morgengæsters dansetrin er sløve og langt nede i knæ. Oppe på højtalerne sidder nogle fyre og gejler festen op med hævede bas-arme og store smil. De er fra lejren, der holder festen; Camp Hennessey.
”Camp Fat Fuck (nabo-campen, red.) havde rigtig meget publikum i går, hvor vi ikke havde, for vi spillede hiphop, og de spillede dak. Men så sluttede de klokken 5.30, og så røg alle herover, og her har de været siden. Nu hjælper vi folk med at køre det sidste ud, så de kan komme hjem og være klar til i morgen,” siger Gagan, der bor i Hennessey, som er blevet kendt for sine gode morgenfester.
Hvornår sover I selv?
”Omkring klokken 10-11 … Vi sover faktisk ikke så meget på denne her festival, for at være helt ærlig, det gør vi ikke,” siger han og peger på sin ven, som har sneget sin arm indunder og rundt om mig, mens jeg taler med Gagan. Han læner sin stubbede kind på min skulder.
”Så er der sådan nogle som ham her, han er klar på at gå i seng nu,” griner han og skubber sin ven væk.
Musikken er slukket, men der er stadig en tæt summen fra de tændte højtalere. De tronende DJ’s på toppen af højtalerne scratcher en omgang og sætter så et hårdt dancenummer på. Det sidste forsøg på at holde gang i festen.
LÆS OGSÅ: Højsæson for Hawaii-skjorten: 10 fede og friske eksempler
LÆS OGSÅ: Se stilen: Nye tendenser på Roskilde ’18
