Dette interview blev oprindeligt bragt under Euromans traditionsrige e-matrix i det fysiske magasin, hvor redaktionen giver deres uforbeholdne, ufuldstændige og uforudsigelige analyse af tidsåndens rastløshed.
Lasse, under det, du kalder for ’The Lasse Lagoni Project’, fotograferer du letpåklædte kvinder. Hvordan begyndte det?
”Egentlig som en joke. Jeg var en del af et fotograffællesskab, og en dag kedede vi os og prøvede at finde på et hashtag.
Samtidig havde jeg fotograferet Sandra Samantha, der havde været med i ’Paradise Hotel’. Blandt billederne var der lidt booty, hvilket jeg så lagde op en mandag og skrev #mandagsbooty.”
Mandagsbooty? Sådan.
”Det viste sig, at folk egentlig syntes, det var ret grineren. Det blev en ting. En god måde at starte ugen på. I begyndelsen var der mest tøhø-kommentarer. Smålumre og ikke så 2025-agtige.”
Hvordan fandt du modeller?
”Jamen det var – og er – meget igennem Instagram og model-communities på Facebook. Folk, der gerne vil foran kameraet. Og så har det fungeret som en bytteaftale. Jeg har brugt billederne til min side, og modellen har så kunnet bruge det til sin egen portefølje, eller hvad hun nu har lyst til.
Henad vejen, da det begyndte at tage fart, fandt jeg ud af, at det sjove ved det – udover bare at lave billeder, der så fede ud – var de gode vibes, der opstod. At se, hvordan billederne og lyssætningen på en måde løftede nogle af modellerne. Det er det, der driver mig mest. Som der står på profilen: Boosting self esteem one session at a time.”
Det er målet?
”Det er målet og grunden til, at jeg gør det. Sidenhen er der så virkelig mange, der har opfordret mig til at lave sådan en værkstedskalender. Det har jeg dog ikke gjort endnu.
Men et firma har brugt mine billeder til at lave én, som de så har trykt i et begrænset oplag og brugt overskuddet til Støt Brysterne.”
Synes dine kolleger, at du er lidt en lummer én?
”Ikke blandt kolleger, men genren er forbundet med en masse fordomme, ja, og jeg har også hørt historier om hobbyfotografer, som tager den til grænsen – eller over.
Jeg kører det noget anderledes. Meget mere tight. Nummer et er, at det skal føles trygt for modellerne, og dernæst er der mit eget ry at tænke på. Det sidste, der er til stede under de her sessions, er en seksuel vibe.”