Førstehåndsindtryk

Førstehåndsindtryk

Sådan skaber du et godt førstehåndsindtryk

Læs dette inden du tager på date, til jobsamtale eller kundemøde.

At møde nye mennesker kan for mange være en angstfremkaldende udfordring. Hvad nu, hvis man kommer til at kramme, når man skulle have givet hånd eller sige det forkerte til den nye chef.

Når du møder nye mennesker, går der under syv sekunder, før de har dannet sig et førstehåndsindtryk af dig, og i løbet af i alt tre minutter har de truffet 80% af beslutningen om, hvad de synes om dig: Stoler de på dig, vil de handle med dig, tilbyde dig jobbet, eller se dig på en date mere?

Et godt førstehåndsindtryk er med andre ord vigtigt. Heldigvis er det noget, man kan forberede sig på hjemmefra. Derfor har vi talt med tre mennesker, en ekspert i kropssprog, en kostumedesigner og en publikumsopvarmer, der her giver dig deres bedste råd til kunsten at møde nye mennesker.

Jesper Bergstrøm

Ekspert i kropssprog og foredragsholder kendt fra DR3’s ’Taler du kropssprog?’. Han er uddannet fra Body Language Institute i Washington og har hjulpet blandt andre Microsoft, Baresso og politiet med deres kropssprog.

60-80% af kommunikationen mellem to mennesker er kropssprog, altså mere, end hvad vi rent faktisk siger til hinanden. Vi har kommunikeret meget længere, end vi har haft talesprog at kommunikere med, så derfor er vores hjerne programmeret til først og fremmest at reagere på de signaler, andre sender til os.

Meget få mennesker smiler, når de taler med andre mennesker. De tror, de gør det, men de gør det rent faktisk ikke. De har forberedt sig så meget på, hvad de vil sige til jobsamtalen eller daten, at de kun er til stede oppe i hovedet og glemmer deres mimik. Smilet er uhyre vigtigt. Du kan ikke skabe en god relation til nogen uden at smile.


Jesper Bergstrøm

Alle kan lide hunde, der logrer, fordi de åbenlyst er glade for at se dig. Jeg siger ikke, du skal logre og have tungen ude af munden, når du møder nye mennesker, men det siger noget om, hvad det at virke glad kan gøre.

At sidde med korslagte arme kan betyde mange ting: At du fryser, at du er nervøs, eller at du bare har en dårlig vane. Uanset hvad bliver det tolket som, at du er negativ eller skeptisk. Læg mærke til, at jeg siger, at du bliver tolket sådan. Perception is reality. Så kan du være nok så glad og positiv, for den du sidder overfor tolker dit kropssprog på en helt anden måde.

Unge mennesker har en tendens til at være urolige i deres kropssprog: De skøjter rundt i stolen, piller ved noget på bordet, kigger rundt osv. Ro på. Du sender et signal om, at du er usikker.

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen: "Det var ikke det nemmeste for mig at sidde stille i skolen. I dag havde jeg nok fået en diagnose"

Kvinder er gode til at lytte – eller i hvert fald vise, at de lytter. De lægger hovedet 15 grader på skrå og siger ’ja’ eller ’mhh’. Mænd sender ikke ret mange lytte-signaler, og det kan være som at tale til en, der ikke er der. Minimum er at holde øjenkontakt og måske nikke en gang imellem. Og så at lade telefonen blive i lommen.

Mennesker kan godt lide mennesker, der minder om dem selv. Undersøgelser viser, at hvis du kopierer den du står overfors kropssprog og energiniveau, kan de bedre lide dig.

Hvis du skal på en date eller til et kundemøde, hvor du vil have noget ud af den person, du møder, skal du prøve at sige til sig selv ’jeg vil rigtigt gerne have opgaven, men jeg kan også leve uden’. Så slapper du automatisk mere af og undgår at virke for desperat.

Jeg forbereder mig på at møde nye mennesker ved at glæde mig. Jeg siger højt til mig selv ’det bliver skide hyggeligt’. Kroppen afspejler tankerne, og på den måde snyder jeg min krop til at være mere imødekommende. Jeg siger også til mig selv, hvad det er, jeg vil signalere: Troværdighed, åbenhed eller måske flirt. Så vil kroppen følge med.

Gorillaer og chimpanser løfter øjenbrynene, når de ser andre fra deres egen flok. Det gør vi også, når vi ser nogen, vi kender. Men hvis du også gør det, når du ser nogen, du ikke kender, skaber du en hurtig relation til dem, fordi du på et helt grundlæggende niveau viser, at du stoler på dem.

Og så husk at give et godt, fast håndtryk.

Stine Gudmundsen-Holmgreen

Kostumedesigner og chefkostumier på en række danske og udenlandske film og tv-serier heriblandt ’Arvingerne’, ’Kontiki’ og ’Stille hjerte’. Har modtaget to Robert-priser for ’Årets kostumier’.

En ting er, hvordan du ser ud fra naturens side, men dit tøj spiller en enormt vigtig rolle. Det er med det, du signalerer, hvem du er, eller hvem du gerne vil være. Tøj kan være et statussymbol og bruges til at flashe hvor dyre mærker, du har råd til.

Du kan have jakkesæt på og ligne en businessmand, du kan gå med briller og i bløde materialer som hør og derved ligne en fra den intellektuelle klasse som Jørgen Leth. Eller du kan med dit tøjvalg vise, at du har bedre ting at tage sig til, end at gå op i dit tøj.

Helt klassisk plejer man at sige, at rød er kærlighedens eller blodets farve, blå er koldt, men også heltens og ærlighedens farve. Grøn er håbets farve, og gul er det falske, om end der også er et eller andet superhelte-agtigt over det gule.

Mænd er ikke så bange for at bruge farver i dag, som de var for bare et par år siden. Når en mand for ti år siden havde en lyserød skjorte på i en dansk film, var han i ni ud af ti tilfælde bøsse eller italiener. Det er ved at ændre sig, men langsomt. På samme måde spiller Janteloven tit ind, hvis du har tøj på, der er gjort for meget ud af, altså hvis det enten er for pænt eller for spraglet.

Farvekoderne er noget man oftest bruger til julekalendere og til børnefilm, men det er også værd at have i baghovedet, når jeg laver noget til voksne.

Hvis jeg skulle lave kostumer til en film, der foregår i en bank, ville jeg give de onde nålestribede jakkesæt på, der giver en lille reference til mafiaen. De mørke og hårde farver giver et strengere udtryk. Traditionelt giver man de onde sort tøj på og de gode lyst tøj. Derfor kunne den gode i filmen få et lyseblåt eller dueblåt jakkesæt med lyseblå skjorte.

Der er ikke nogle egentlige retningslinjer for, hvad en karakter i en film skal have på, for at seerne med det samme skal kunne lide ham. Men jeg ville nok holde mig fra et stift jakkesæt og et slips, der sidder perfekt. Så er vi nok mere ude i noget blødt af en art.

Jeg lavede ’Anklaget’, hvor Troels Lybyes karakter blev beskyldt for incest. I starten skulle seerne tro, han ikke havde gjort det. Så gav jeg ham en rød og blåstribet Mads Nørgaard T-shirt på. Det er nok noget af det uskyldigste en mand kan have på. I løbet af filmen skulle seerne blive mere og mere i tvivl, og så fik han en grå, grov højhalset sweater på.

Nogle af de vigtigste parametre, jeg tager højde for er, om karakteren er kunstner eller revisor, om skuespilleren er skuespilleren tyk eller tynd, og i hvilken sammenhæng han indgår. Bankfolk, pædagoger og kunstnere har forskelligt tøj på, ligesom du går i forskelligt tøj afhængigt af, om du er på skovtur eller i byen.

I ’Arvingerne’ var der en klar farvetone både i scenografien og i tøjet hele vejen igennem. Det giver ro. Du kan også gøre det modsatte, altså at give en af karakterne noget tøj på, der slet ikke passer med omgivelserne, hvilket giver elektricitet og får karakteren til at stikke helt ud. Det kan der også være noget spændende i.

Henrik Abel

Publikumsopvarmer på en lang række tv-produktioner som ’X Factor’, ’Hvem vil være millionær’ og Melodi Grand Prix. Arbejder desuden som stand-up komiker.

Jeg møder allerede publikum ude i foyeren, inden vi går på sættet. Der skal jeg give dem et par informationer om, hvad der skal ske. Jeg lægger et par små jokes ind i det, for at mærke hvor publikum er henne: Griner de, er de klar på at lege med mig. Er der stille, skal jeg på arbejde.


Henrik Abel

Hvis de ikke griner, må jeg tage et andet gear i brug, i stedet for at køre på med 120 i timen og kaste jokes i kaskader. Jeg skal vise, jeg har respekt for dem. Jeg kan ikke mase mig ind i deres liv. Det skal jeg have deres tilladelse til.

Det handler om at lytte. Nogle mennesker er klar til at blive approachet, andre vil bare gerne være i fred. En måde at bedømme det på er ved at få øjenkontakt med dem. Så kan jeg mærke, om jeg er velkommen.

Hvis jeg privat er ude et sted, hvor jeg ikke kender nogen, prøver jeg at overhøre en samtale og så finde det helt perfekte tidspunkt at grine på. Det er et lille kompliment: Jeg synes, du er så sjov, at jeg er nødt til at bryde ind i jeres samtale. Humor er den absolut bedste vej til at lære andre at kende.

Når jeg kommer ind til publikum, er de stille og vil gerne ind til det show eller program, de er kommet for at se. De kender mig ikke, så de tror bare, jeg skal sige noget praktisk. Derfor er det nemmere at få dem til at grine – fordi det overrasker dem. Hvis de vidste, jeg kom for at lave sjov, ville det være sværere at få grin ud af dem.

Da jeg var opvarmer på ’Aha’, slog min kæreste op med mig, fem minutter inden jeg skulle skabe god stemning inde på sættet. Men det var jeg bare nødt til at pakke ned. Mit fokus er 100% på publikum, og de var kommet for at more sig og ikke for at være medfølende. Det gik helt vildt godt med at få dem varmet op, men sekundet publikum gik efter programmet var slut, brød jeg sammen.

For os danskere findes der ikke noget værre end at dumme sig. Jeg har fundet på begrebet ’et genert publikum’, som dækker over et publikum, der er bange for, at de skal blive filmet, mens de vælter eller nyser, og derfor ikke er til at vriste et grin ud af. For at få dem til at slappe af, skaber jeg tillid mellem dem og mig, sådan at de føler, jeg er deres ven, og der ikke kan ske dem noget.

Det kan man lære af ude i det virkelige liv. Det har næsten altid en positiv effekt, at jeg tager initiativet til at skabe kontakt. Mange er bange for at være ham, der starter en samtale, fordi de er bange for, at det skal blive pinligt. Men langt de fleste er glade for, at der er nogen, der vil snakke med dem.

LÆS OGSÅ: Den bedste alder til alt: Se hvornår du topper

LÆS OGSÅ: ”Jeg er familiefar, læge på Rigshospitalet og så skriver jeg pophits til P3”

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at falde ned med en elevator