Hvorfor er hockey-romancer som ’Heated Rivalry’ så populære? 

HBO’s serie ’Heated Rivalry’, der handler om to ishockeyspilleres lidenskab til hinanden, har gået sin sejrsgang de sidste måneder. Men hvorfor er serien og hockey-romancer generelt blevet så populære? Det har vi spurgt kulturjournalist Ditte Engels Hermansen om.

Hvorfor er hockey-romancer som ’Heated Rivalry’ så populære?
Offentliggjort

Ditte, hvor lang tid har den her hockey-romance-niche eksisteret?

”Det er altid svært at sige. Mange gange har en niche eksisteret længe, indtil den så på et tidspunkt får en revival på BookTok. Sådan er det næsten altid.”

Det er som regel på BookTok, at nicherne begynder at rulle?

”Det er det især, ja. Sports-elementer i romance-genren er i sig selv ikke noget nyt. Men at man så rent faktisk giver genren et konkret navn, kommer fra BookTok.”